Arne:


Gold Teologisk spekulation, har ingen gang på jorden hos Paulus, såvel som hos mig (jeg bemærkede bare du tillagde mig dette, derfor jeg siger det). At tænke over og formulere sig om begivenheden KRISTUS ind i verden ved mennesket Jesus (evangeliet), såvel som du skriver her på trosfrihed er hvad der hører til at være menneske og leve i samfund, fællesskab, så det er et udslag af samhørigheden, nemlig lever vi i samhørighed hinanden og i livlige samtale og debat (diskurs) med hinanden.

Så vi kan ikke og skal ikke sno os udenom at vi er og bliver tænkende sproglige væsner også om det der er før sproglig og før tænkning, det ubevidste, har vi diskurser og livlige væsentlige drøftelser om. Også de højeste tænkelige former for menneskelig væren og liv som vi føler ubeskrivelige har vi diskurser og drøftelser med hinanden om. Det hører med til det at være menneske at vi kan eftertænke og reflektere over alting.

Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life.

Det er deri vi har friheden og kan skabe, virke skabende i verden.

"hvor målet er at blive det fuldkomne menneske (hvad forøvrigt også fremhæves i ortodoks kristendom)"

Jamen det er noget ortodoks kristendom og i det hele taget kristendommen har fra Paulus, så det er ikke specielt ortodoks, selv om du og andre kan fremstille det sådan.

Men altså fuldkommen i kraft af hvad Arne??? Først der bliver det interessant. Og det i kraft af hvad benægter du iøvrigt, så her er det ikke bare folkekirken og andre kirkeretninger du ikke vil vide af, også den ortodokse kirke vil du ikke dele synspunkt og trosliv og SPIRITUALITET med.

Kan du besvare spørgsmålet, fuldkommen i kraft af hvad Arne hos den ortodokse kirke???

Du afviser jo dette og har altid afvist det.


PS:

For os der har svært ved at forstå Tikka, hvad hun/han er ude på og hvorfor hun/han har en alliance med Simon er denne tråds begyndelse fuldstændig fantastisk til at få svar på dette det gådefulde ved profilen Tikka og ja Simons måde at agere overfor Tikka.

Her afsløres ikke så lidt om hvad hun/han har gang i. Og hvorfor ateisten Simon elsker Tikka for Tikkas dagsorden, der er lettere sløret såvel som profilen er 100% anonym.

De suveræne livsytringer gør at vi umiddelbart har ret meget tillid til hinanden, det er først når vi opdager at vi bliver ført bag lyset og har været det fra dag et med usandheder at der selvfølgelig opstår et tillidsbrud i forhold til personen.

Læser man Tikka vil man tro personen er stærk bibelfundamentalistisk troende (overtroisk = det Paulus kaldte svagt troende). Men det er ikke tilfældet. Hun er ateist af overbevisning og kalder den kristendom hun docerer (og slår Gud og hver mand med i hovedet med) her på trosfrihed, for det rene hjernespind. Og heri, det med hjernespind, får hun ateistens Simons store sympati. Også han latterliggør det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET, lidt i retning af Tikkas måde at gøre det på. Men ihvertfald er det her vi skal forstå hvorfor Simon nyder Tikka og holder hånden over Tikka, deres fælles bestræbelser på at:

1):

Latterliggøre kristendommen og de kristne

2):

Fremstille kristendommen forkert, altså en falsk fremstilling kristendommen, og her er Tikka en stor uventet hjælper for ham.

Tikka gør det anderledes end fx Villy Sørensen og andre (fx nyateisterne) Simon støtter sig op af.

Simons mega lange historiske redegørelse for kristendommen er simpelthen historie forfalskning, ikke dermed sagt at ikke også andre aggressive nyateister er tilhænger af samme historieforfalskning når kristendommen skal fremstilles, men der er altså også et utal af sober ædruelige ateister der nægter at fremstille kristendommen i historisk falsk lys. Så vi skal bare vide at Simon når han fremstiller kristendommen i historisk lys så løber hans ateist mission og motiver af med ham, så kristendommen bliver altså fremstillet så det opfylder denne aggressive nyateists vådeste drømme.

Et andet sted hvor det halter gevaldigt hos ateisten Simon er hans forståelse selve den religiøse spirituelle dimension hos mennesket. Her er der ingen dyb grundig religionsvidenskabelig forståelse det religiøse spirituelle. Og det må man ligesom forlanger før man kaster sig ud i en religionskritik at man har lidt forståelse her og kan veje forskellige skoler op imod hinanden på området. Dette er overhovedet ikke tilfældet hos Simon. Også derfor han undgår debat med undertegnede, da jeg fx har en ret grundig religionsvidenskabelig forståelse det religiøse spirituelle, især ud fra neurovidenskab, på et biologisk neurovidenskabeligt grundlag.

Simon opfatter også det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET at være hjernespind, så igen forklaringen på hvorfor Simon holder af Tikka, de har samme mission ærinde og motiver for at være aktive debattører her og eventuelt andre steder. Værdidebat Norge måske.


-0-0-0-0-

Alt det her for at oplyse folk udefra om hvad Trosfrihed er for en side og hvilke personer, profiler, der er på siden og hvilken dagsorden de har. Nogle skjult og bag dække af anonymitet.

Okay Arne, om din definition teologisk spekulation er så omfattende bredt, så forhindrer du menneskets engagement i at formidle et budskab, uanset om det er indenfor teologi, psykologi, moralfilosofi etc etc,,,,

Hvad du skriver her:



Falder vel også ind under din forståelse spekulation, her er det så filosofisk spekulation, eller drøftelse tingene. Jeg tror ikke vi skal være så bange for at have en samtale med hinanden om tingene, hverken teologisk, filosofisk eller psykologisk etc etc

Iøvrigt er hvad jeg citerer dig for ovenfor snydt ud af næsen på Erich Fromm, en mand, en socialistisk radikal humanistisk tænker, du nok ikke vil have noget imod at blive sammenlignet med.

Han bruger dog ordet produktivt istedet for aktivt, og derefter siger han at selvkærlighed er den samme kærlighed vi har i forhold til andre mennesker. Der er ikke to slags kærlighed siger han, selvkærligheden, er den samme kærlighed som næstekærligheden. Narcissisten elsker ikke sig selv siger, påstår, Erich Fromm. Narcissten er netop blevet forhindret i sin selvkærlighed og derfor også i næstekærlighed. Når narcissisten ikke elsker det menneskelige og friheden og spontanitet og engagement og skabende produktiv orientering og virkelyst i sig selv, magter han ej heller at se, anerkende, værdsætte, og elske, opelske, disse kvaliteter i næsten. Derefter har Erich Fromm et nådesløs angreb på uselvisk kærlighed, som han hævder dækker over en alvorlig bagvedliggende neurose (med depressions lignende symptomer der gemmer sig hos disse mennesker) og mangel på evne til igen selvkærlighed og næste kærlighed. Jeg tror alle kan se at det er her HansKrist har befundet sig fra dag et på debatten i nu næsten tyve år, konsekvent har jeg stået for den linje, måske ikke så mærkeligt når jeg påtænker hvor meget jeg har studeret Erich Fromm. At jeg har fundet det samme hos Paulus og kan begrunde dette religionsvidenskabeligt, religionsfilosofisk, religionspsykologisk og neuroteologisk eller religionsneurovidenskabeligt er min helt store fortjeneste. Og det har intet, INTET at gøre med at jeg gør mig skyldig i følgende, som Simon gang på gang påstår: "det nytter hverken at hidse den op i gamle filosofiske tankebilleder, der alligevel ikke havde meget med dén at bestille, eller pudse den blank med psykologiske onanibilleder" citat slut, nej dertil er jeg alt for trænet og skolet til at jeg ville tillade mig selv at gøre vold på Paulus.

Nå men ikke bare Erich Fromm også Paulus står for hvad jeg citerer dig for Arne, og han kan sige det meget flot, smukt ham Paulus.

Nu er både Paulus og den ortodokse Kirke beskæftiget med en menneskelig fuldkommenhed i kraft af Gud, Guds Ånds gerninger og kraft med os. Altså mennesket kan kun takket være Gud, det Helligåndens værk med os kunne vi også sige, den Åndens ny væren og virkelighed (Helligåndens epoche) ind i verden ved mennesket Jesus (mennesket er dog ikke passiv, men er i et samspil hvor både Gud og mennesket har indspil). Nu er det godt nok ifølge dig Arne blevet en gang teologisk spekulation, eller refleksion. Hvilket jeg dog ikke mener gør noget hvis man har en levende erfaringsnær forståelse de begrebet der bruges. Men lad os nu ikke fortabe os i teologisk spekulation eller refleksion. Bare slutte af med at menneskets fuldkommenhed ifølge Paulus og den ortodokse kirke ikke opnås udenom de højere åndelige magters, den højere Ånds magts gerninger med os. Det åndelige og det fysiske sanselige er ikke to forskellige verdener eller virkeligheder, men samme. Så det åndelige religiøse og det naturvidenskab beskæftiger sig med er ikke adskilte, begge tilhører menneskets eksistens og/eller den virkelighed vi frister i vores totalitet, i vores i verdens værens eksistens og tilstedeværelse.

Men her er det så at du Arne hverken vil anerkende nogen former for religiøsitet endsige et kristent af slagsen.