Bibelcitaterne er fra bibelselskabets online bibel.
¨¨¨¨
Hanskrist: Med hensyn til ordet/Ordet så er sproget det hus vi bor i og ikke sådan lige kan falde ud af. Det er her vi befinder os, vi er sproglige tænkende væsner der deler tanker erfaringer og viden med hinanden.
Netop! …
"Gud er uløseligt knyttet til menneskets eksistens"… for mennesket har skabt gud i sit billede ved ordet.
Derfor kan vi tale om gud - og hver især evt. ha’ egne oplevelser om denne, fordi troen kommer af det man hører.
Hanskrist: Ingen mennesker ved deres fulde fem render rundt og tror noget de har læst
Eller tror fordi de har læst noget et sted
Troen/Gud kommer til os i livet, møder vi undervejs i livet og uafhængig af bibelen
Selvfølgeligt kan man tro på noget man hører og eller læser et sted …
… og derfor kan mødet med gud også kun erkendes som gud hvis man har ord/billeder i sin bevidsthed for dette ord.
Ligesom man også kun kan kende kristne på deres frugt ...
... fordi dette har Paulus defineret (i ord.)
Galaterne 5:22-26: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.
selvfølgeligt render folk rundt og tror det skrevne ord; hvis de vil tro det.
Selv Jesus gjorde det.
Johannes 17:1-26: Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. Ligesom du har udsendt mig til verden, har jeg også udsendt dem til verden. Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden. Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«
Min fremhævning
Ydermere læser vi eksempelvis også i
Romerne 5:12-13: Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov;
Min fremhævning
Altså ved lovens
ord blev de gjort bekendt med, hvad der var synd, og denne skrevne lov skulle de tro var fra gud og efterfølge som guds udvalgte folk … som de jo også troede, de var, fordi det var dem blevet fortalt.
Hanskrist: Dette er jo fantastisk dramatisk og et vovestykke uden lige at gøre hvad Jesus her gør og et ganske ikke ufarligt "eventyr" om sig selv som religiøs og politisk revolutionær. Det kan ende galt og det gjorde det jo også med korsfæstelsen kan vi sige. Sådan er det når man stikker hovedet frem og stiller sig meget åbenmundet i spidsen for en bevægelse.
Det jødiske folk på Jesu tid ønskede en jordisk frelser/konge, så de kunne blive frelst/befriet fra det romerske herredømme; men mennesket Jesus valgte, at være guds udvalgte kongesøn der skulle herske fra himmelen.
Jødernes konge som Pilatus skrev over Jesu hoved ved henrettelsen
Johannes 19:19-22: Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: »Skriv ikke: ›Jødernes konge‹, men: ›Han sagde: Jeg er jødernes konge‹.«
Pilatus svarede: »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.«
Valget tog Jesus efter sin dåb – mener jeg - da han af ånden … helligånden … blev ført ud i ørkenen for at blive fristet i valget mellem alle verdens riger og det at tilbede og tjene himlens Gud som dennes søn, hvor han jo valgte det sidste.
Dette valg gik han frivilligt i døden for ifølge skrifterne. Ja han iscenesatte selv sin død; som han kunne ha’ undgået, hvis ikke det var fordi, han troede, han var guds udsendte søn og frelser, der ved sin henrettelse fuldførte sin mission. En romersk henrettelse foranlediget af ypperstepræsterne efter forræderen Judas – en Jesu apostel – havde forrådt ham - fordi gud tillod det, så hans frelsesplan kunne blive opfyldt, ved at forhærdelsen kom over Israels folk.
Derved opnåede Jesus en plads i det himmelske ved guds højre hånd som konge, hvor han ville berede en plads, til de af ånden udvalgte apostle som skulle herske sammen med ham.
Så Saulus/Paulus … kaldet ved guds nåde … regnede bestemt Jesus som guds søn, da han jo også taler, om sejrskransen han vil få ved at fuldføre løbet som en trofast og loyal Jesu Kristi træl, der troede på opstandelsen, trods det han aldrig selv havde mødt Jesus andet end gennem sine åbenbaringer. Åbenbaringer han oplevede som virkelige.
Nogle mener, at Damaskus oplevelsen,
en sandheds begivenhed for Paulus - var det jøderne på daværende tidspunkt kaldte faldesyge = det vi i dag vil kalde epilepsi.
Måske er det denne faldesyge/sygdom … epilepsien … Paulus henviser til, når han taler om
en torn i kødet, som han gerne ville befries fra, men som han affinder sig med, fordi gud fortalte ham, at Kristi magt kun kan virke i hans magtesløshed.
Så selv om jeg forstår, du vil gøre Jesu til en politisk revolutionær - så mener jeg ikke skrifterne siger dette.
Og dette fremgår blandt andet også af man ikke kan tjene 2 herre = gud og mammon = det himmelske og det jordiske.
Dog lever den kristne i verden og skal adlyde "kejseren," så længe dette ikke strider imod tjenesten for gud, som pt. er at gøre disciple indtil Jesus kommer igen.
¨¨¨¨
At der i dag overhoved findes en kristendom vil man som troende nok tilskrive guds hellige ånds kraft og virke …
… men jeg tror, der må ha’ været en hel del kristne menigheder, i årene efter Jesu død, fordi skrifterne eksempelvis beretter om Paulus missions rejser, og derfor er det også oplagt, at romerriget benytter sig af denne udbredelse af troen og de spredte menigheder.
Derved kunne man samle de forskellige folkeslag og skabe ro i det store imperium under én statsreligion hvor det i år 394 bliver den eneste tilladte religion trods det, at der i årene efter Jesu død var kristne forfølgelser.
¨¨¨¨
Undskyld længden på indlægget som jeg dog har beskåret.
Jeg håber ikke, dette giver manglende sammenhæng.
¨¨¨¨¨
Svar
Citer
