Midt i valget mellem urner fyldt med alvorligt skuffede og forventningsfulde øjne, sidder enkelte mellem to stole, resten ved de får grå hår i røven på den taburet, hvorfra de vil række tunge ad vælgerne:

Overgivelse


Jeg overgiver mig til de ydre ting
med den præcision, jeg undgår dem.

Bjærge af vand, træer og skygger
er ufortolkelige tegn på hinanden.

Eftermiddagen brager gennem løvet
med den lyd, løvet gør til eftermiddag.

*

Jeg tror på tilfældet

Jeg tror på tilfældet

der ophæver alle
tilfældighederne:

Dagen i rækken af dage
der ophæver rækken

og det tilfældige
smil i drømme

der gør drømmen
til virkelighed

og virkeligheden
til tilfældet.

- Henrik Nordbrandt.

mvh
Simon

Der vil nok altid være brug for ham den gamle, med hængemulen, for lige at komme om hjørnet i en verden så indifferent, og sekterikere så sure som eddikens sved – bare lige et drys fra humoriden, og tikkeren retter sig, eller hvad det nu er der stikker ud.

Latter om eftermiddagen

Om eftermiddagen
finder vi ud af det af og til
murmel, en sveddråbe løsnes
i øjenkrogen og løber ned over
næsen. loftet,
med en hånd frigøres samtidig bevidstheden
og man ser trekanter
det fantastiske armhulekryds
tæppet, hoppe, ansigtsfarven
kommer op af en kløft
det er muligt at le.

Legemsfunktionerne
er grandiost reelle
forplantningen gudskelov
humoristisk, snabel,
menneskehedens regulære fortsættelse
fulgt på vej af
eftermiddagslatter
ellers var det
aldrig gået.

*

Det svævende træ

De fleste træer
gror i jorden
men mit træ
gror i tredie sals højde
og forleden sagde min nabo
at det burde fælles.

Måske gror det i jorden
længere nede
men for mig gror
det mest derude
foran vinduet
i tredie sals højde.

Længe alt for længe
stod det nøgent
og jeg tænkte at
det måske aldrig
sprang ud men en dag
var det grønt.

Grønne blade og spændte knopper
en slags skinnende
erektiv svimmelhed
der svævede
uden for mit vindue.
Træet i luften!

Mine lunger åbnede sig
et spirende saftspændt grenværk
luftmycelium og ilt
sprang ud alle vegne
jeg åndede!

Naboen mente
træet tog for meget lys.
Når han så på det
så han ikke
at det lyste!

Øksen ligger ved træets
fod
på asfalten
de få steder træer gror
i deres ydmyge huller
i byen.

Svævende derude mit
åndedræt
og i tredie sals højde
min grønne sjæl
udødelig og kampberedt
trodsende alle naturlove
i naturens og vækstens hellige
navn.

*

Olof Palme

I revolverens kammer
sover patronen sin rævesøvn.
På jordens overflade
promenerer vi
vor skrøbelige tryghed.

Med rasende tiltro
selv i vinterens mørke
gemt under plader af is
stemmer planten sin nakke imod
vil op
vil ud
vil se lyset
vil leve og blomstre.
I revolverens kammer sover patronen.

Uskyldigt måske naivt
men med samme styrke
vokser vi selv i verden
af panser og plade
sætter nakken til
og bryder med rasende tiltro
de sprængninger ned
som vil lukke os inde.
Drømmer om frihed
be’r til fornuften
og ler når forårets skimtes
og de herlige træer her
og i regnskoven
på kanten af ørkenen
og neden for bræen
folder sig ud
og fuglene sætter sig i dem
og synger.

I revolverens kammer sover patronen
venter naiv og uskyldig
som et foster slutter tæt
om sin egen fuldkommenhed
på sit øjeblik.
Retningen fundet
målet placeret
hånden parat:
Vågn!

Så vidt har vi bragt det
at håbets sekund kan knuses
på langt mindre tid,
så meget forstår vi at skærmenes
lynblå signaler
at verden er sejg og bestandig og langsom
døden kort og beskidt som enhver sensation.

I revolverens kammer sover patronen
sin rævesøvn altid.
Nu blev den vækket og talte.
Hvem tør tale imod?
Gemt under plader af is
stemmer verden sin nakke imod.
Gemt i menneskets hjerte
vokser en spire af trods og håb
båret af tanken om én
der vidste at træet har håret i vinden
og rødder i jorden
at fuglene synger
at verden er god og ond
og værd at slås for.

Absurditeten bor i revolverens kammer –
hjertet har også sit,
og selv om den døde sover
kender han drømmen i dit.

- Klaus Rifbjerg

mvh
Simon

Åh ja ... ;))

Morn’ RM..

Jeg husker tydeligt dagen da Palme blev skudt, året før var der miljøkonference i Örebro, hvor jeg tydeligt lagde mærke til hans retoriske kundskaber, jeg satte ligefrem en streg hver gang han trippede 180 gr. rundt på stolen i forsøget på pers. henvendelse til ethvert åbent øre. Selv russerne, med deres bogstaveligt talt enorme forbilleder indenfor folkeforførelse, så beundrende på ham: biologer, kemikere og ”ungdomspolitikere” godt oppe i 50’erne, der absolut intet kendte til udstrækningen af skovdød som de finske fagfæller med bestyrtelse observerede langs grænsen. Alt er stort i Rusland, også selvbedraget. En eksplosiv Palme med vidtåbne engagerede øjne og et sprog så levende at det ku’ blødgøre enhver anden ræv, venligheden selv, satte sig henunder aften træt som en okse tilrette på vej hjem til lillemor, med hvem han året efter gik en tur i biografen for sidste gang. Morgenen efter sad vi og stirrede ned i en kaffekop, troede ikke vores ører.

To vidunderbare quindfolk med spidspen:

Jeg går gennem
mit spejlfri indre –
jeg går udenfor
i et større rum –
bæres af luftige vækster –
standser ikke –
strander på min krop –
går ind –
ikke for at hvile-
ikke for at synge –
uafgrænset indelukke.

- Kirsten Thorup.

Endnu én af de savnede:

Selvportræt

Ugræs vokser frækt
på min tunge
midt i et bed
med smagsløg,
og mellem hårets
mangroverødder
stimler sumpfisk,
som flygtende sølvgrønne
skyggedyr.

Mit hjærte dingler
bekymringsløst
i sin snor
fra nederste ribben til venstre,
blir det knust,
strør jeg det
som aske på isen
– eller måske
som krudt.

- Cecil Bødker.

mvh & go soldag..
Simon

Hej Simon

Tak for poetiske solstråler, som gjorde min dag til en soldag på en regnvejrsdag i september ... :))

Cecil Bødker har vi ikke før vendt her i Mellemrummet. Jeg har solbadet i barndomserindringer om Silas, og jeg har nydt at gå på opdagelse i hendes digte ... og hvor er de dejligt finurlige og smilende :))

Ligge på sin flade ryg
og lytte,
synke ned til græssets rod
og ormene, og føle tørven
halvvejs op ad siden.
Gå i leje
låne et cikadelår
og spille fint
på egerne i solens hjul.

***

Jeg,
et landskab med øje,
født under vædderen.
Vandrende tangurt
fra verdenshavet forvekslet -

En stor sang ligger begravet
i marts,
en stor latters genlyd
bevaret -

Cecil Bødker

Bedste hilsner til dig og solen
RoseMarie