Hej Simon

Dit skriv lyder næsten som et farvel? Jeg er her stadig, også selvom det er lidt mere stille og afdæmpet ...

Med mere stille sanser kom jeg atter ind i livet, og min sjæl blev mere opmærksom. Med sit letteste trylleri viftede himlen til mig, og mildt som en blomsterregn vældede de muntre solstråler ned.

Friedrich Hölderlin

Med mellemrumshilsner
RoseMarie

Hej Simon

Lidt vejr og vind fra Dagligdagen og Knud ... :))

FRAVÆR

Og med ét
som var der et signal
fra en førercikade
et sted
stivner de tusinder af
hanner
og der blir stille
det er
som danner der sig et hul
i rummet omkring os

og som om
du har siddet her på bænken
kun for at vente
på netop dette øjeblik
hvisker du:
Hør!

***

SOLEN

Og se nu
om ikke han skjuler sig
om ikke han blir helt væk
deroppe i disen
og bag det par skyer
han netop
har trukket hen under sig.
Han har

i al hemmelighed
gjort sig fri
- tror han da -
men mon ikke
han var lidt for hurtig
eller lidt for langsom af sig
for i sekundet før han forsvandt
så man
som en gylden fortætning i disen
den ring som han omgiver sig med
når han oppe i det usete
leger Saturn, leger sig ind
i et større navn, tilegner sig
en større rolle.
Han er

sine drømme nu, tror sig uset
af os fikserede solfangere
han er en Saturn nu

langt ude i universet
eller snarere:
Han er turist nu
langt inde
i sine drømme.
Men hvad -

det er jo dem
der giver ham
det lys
som han vil dele ud af
når han engang
vender tilbage.

***

MORGENENS HJERTE

Der er en lyd – og det er nok den
der har vækket mig –
der er en lyd
af hastigt hivende åndedrag
som ikke er vores egne,
og det er morgen nu, og jeg ser
en sort, bølgende linje
over det sydlige himmelrum
som solen endnu
kan belyse skråt nedefra,
og bølgen strækker sig
næsten
fra den østlige og næsten
til den vestlige horisont.

Jeg siger bagud:
”Det er tusinder af knortegæs
på træk mod nord”,
op jeg siger også:
”som en opstigende guirlande”
men det passer ikke helt,
må jeg indrømme,
da vi er blevet to
herhenne ved vinduet, der er
for megen bevægelse på tværs,
for mange bevægelige højder
og flygtige dybder i tegningen
deroppe. Og pludseligt
ser jeg det:
Det er jo et langstrakt
og venligt afrundet kardiogram,
der har hævet sig over horisonten,
og basker sig hen over
den store, blålige skærm deroppe.
Vi kan godt
tage hinanden i hånden nu
”Se” siger jeg ”se
endnu en dag
er der et hjerte derude,
der slår som det skal”

Knud Sørensen

Sommerhilsner mellem byger der går og kommer
RoseMarie

P.s.

Et par stykker mere fra Dagligdagen ... :))


MIT LANDSKAB


Det kan være den yderste klit
på den side
der vender bort fra havet
og hvorfra
jeg med rygraden
og århundreders erindring
kan se langt ind over land:
marker, byer, kirker
med koordinerede tårne,
og mennesker, såvel
maskinomsluttede som
nøjsommeligt gående,
mens mine øjne
holdes fast af et marehalm
som blæsten har tvunget
til at tegne en cirrkel
omkring sig i sandet
lige dér.

***

PUNKTET

Et eller andet sted
på den linie af tid
som jeg har trukket efter mig
må der være et punkt
som gav tidslinien dens retning.
Det nytter ikke
at vinde den op bagfra
punktet er der først
når linien igen
uforståeligt
løber ind i sig selv.
Netop dér.

Knud Sørensen


Bedste hilsner her fra sommerhavens grønhed og nyvækst
RoseMarie

Hej Simon

Jeg tænker på dig

Kom tilbage til tråden! Vi to kan nok have vores uenigheder om religion, men jeg har altid nydt at se samspillet mellem dig og RoseMarie - og jeres digte

Kom tilbage! Kom tilbage!

Kh Thomas