Kære Michael.
Der er et godt gammelt ord der siger, at det tåget sagte er det tåget tænkte, og tåget er dit indlæg fra ende til anden. Du fornemmer måske selv at dine tanker er klare, men måden du prøver at forklare dig på, virker som om det er sagt i en kæmpe brandert eller en hashrus. Du indfører en række begreber, som hverken kan findes hos filosoffer eller sprogkyndige.
Du kalder tanken for et "kommunikationsmiddel", hvor det reelt er en databehandlingsproces. Og hvad mener du med "tankens modsætninger" som vi ikke kan "sætte os ud over". Er det måske ikke-tanker?
Du postulerer en ny proces i hjernen som du kalder "skelne-evne" og som ikke har noget at gøre med tankevirksomhed. Hvor kommer den fra og hvad forårsager dens funktion, når det ikke har noget at gøre med tankevirksomhed? Hvilke fysiske processer bærer den? Du er i modstrid med alt hvad hjerneforskere, psykologer, psykiatere og filosoffer ved om hjernevirksomhed.
Selv om du ikke forstår hvad tanker er og hvordan hjernen fungerer, så er det ikke ensbetydende med at resten af verden er lige så uvidende. En psykiater ville formodentlig sige at din hjerne er gået i selvsving. Måske har du anvendt en af de meditations-teknikker som Kristian fortæller i ukyndiges hænder kan sende dem lige på den lukkede.
Forståelse er en sammenligningsproces. Det er derfor vi ikke forstår hvad tid egentlig er. Vi har intet vi kan sammenligne den med. Vi forstår heller ikke begreber som evighed og udødelighed og skabelse og mirakler, så i forsøget på at forstå disse fantasier digter vi nogle nye begreber som vi kan sammenligne vores fantasier med. Vi kalder dem for Nirvana, sjæle, guder og omnipotens og meget andet vrøvl, for så har vi det mindste en
følelse af, at vi forstår.
Det er noget tilsvarende du har gjort, Michael, men dine fantasier er ikke bare uden kontakt med virkeligheden, men også ude af kontakt med de fantasier, som de fleste mennesker tror på.
Men hvis du udtrykker dig meget forblommet, så kan du sikkert få enkelte mennesker til at tro, at de forstår, hvad du mener. Mennesker vil jo så gerne forstå hinanden, for at de kan undgå at føle sig åndeligt alene. Det sidste kræver nemlig en mental styrke, som kun kan opnås gennem en forståelse af virkeligheden, som stemmer overens med alle konstaterbare fænomener.
Hverken personlige problemer eller menneskehedens problemer kan løses gennem fantasier, men kun gennem en erkendelse af den ydre virkelighed. Den savner jeg ganske i dit indlæg.
Mvh
Ole Bjørn