En af de ting, der for alvor skiller menneskene fra dyrene er vores højt udviklede evne til selvbedrag, det der i fagsproget benævnes selvsuggestion. Denne evne er en direkte følge af vore hjerners evne til at udføre simulationer af mulige og sandsynlige konsekvenser af vore handlinger, en yderst nyttig evne i kampen for overlevelse.
Men som alle andre evner har selvsuggestion både positive og negative effekter. Det er f.eks. positivt når en elitesportsudøver suggererer til selv til at tro, at han/hun kan vinde på trods af en underlegen position. Der findes tonsvis af eksempler på, at alene troen på sejr kan forstærke sejrsviljen og præstationen og ændre et ellers oplagt resultat.
Den negative effekt opstår, når nogle tilfældigheder får personen til at miste troen på en mulig sejr. Vi plejer at udtrykke det med, at favoritten har "fået nerver", men hvad der reelt sker er, at den negative suggestion får hjernen til at "glemme" de rigtige (vindende) bevægelser og i rådvildhed begynde at eksperimentere.
Hvem af kombattanterne der vinder kan verden egentlig være ligeglad med. Det bliver dog en hel del mere alvorligt, når sejrvilje ændrer udfaldet af et militært slag. Det kan få slemme konsekvenser for millioner af mennesker.
Som det kan ses af ovenstående eksempler, så kan selvsuggestion påvirke virkeligheden, endda i så høj grad at det kan ændre livsbetingelserne i hele jordens biosfære. Det sker, fordi selvsuggestion kan igangsættes ved heterosuggestion, en påvirkning udefra af f.eks. karismatiske personer, og den kan forstærkes yderligere gennem massesuggestion, den gensidige ensrettende påvirkning mellem suggererede mennesker.
Det er denne effekt, der har muliggjort organiseret tro på religiøse myter, på politiske ideologier, på "retfærdigheden" i at dræbe uskyldige mennesker, på benægtelse af videnskabelige fakta og på et utal af livsfjendtlige moralske regler.
Alle mennesker er i en eller anden grad underlagt en selvsuggestiv tro, men de færreste vil indrømme det for sig selv, fordi deres liv er baseret på dette selvbedrag. Alternativet, at acceptere virkeligheden som den er, er for dem ensbetydende med rådvildhed, og det er jo ikke nogen behagelig følelse.
Hvis vi kunne lære os selv kun at anvende vor selvsuggestive evne positivt, er der vide grænser for den menneskelige udvikling. Men sålænge de fleste mennesker har suggereret sig selv til at tro, at de kender "Sandheden" om verden, om livet og om sig selv, er der ikke meget håb om forbedring.
Et af de værste selvbedrag er, at man kan blive klogere af blot at tænke og fantasere. Men tro kan ikke gøre en klogere. Det kan kun undersøgelser af virkeligheden, som vi lever i.
Men du er vel en undtagelse. Du bedrager da ikke dig selv, vel? Hvad tror du selv?
Mvh
Ole Bjørn
Svar
Citer
, om at skrive dine indlæg direkte i papirkurven, hvor de hører hjemme. 