Hej Ole Bjørn.

Jeg vil ikke svare direkte på dit indlæg, men jeg har læst det og har det i mente når jeg svarer på Kræn-P's indlæg om meditation.

Alt hvad du skriver er et udtryk for afstanden mellem iagttageren og det iagttagne. Denne afstand er det vi kalder tanken. Ligesom ordet, er tanken blot et kommunikationsmiddel uanset om vi kommunikerer med andre, og prøver at forklare os, eller om vi prøver at forklare os for os selv.

Fordi vi ikke forstår hvad tanken er, er vi heller ikke i stand til at sætte os udover dens modsætninger.

Forståelse er en helt anden proces i hjernen end tankevirksomhed. Vi forstår ikke at tanken er erindringens reaktion og vi forstår ikke vores eget forhold til den.

Tanken lægger til og trækker fra. Hele tiden modificerer den sig, udvikler sig, men altid er den gammel og kan ikke komme udenfor sit eget område.

Der er en helt anden proces i hjernen, som ikke er tankevirksomhed. Man kunne kalde det evnen til at skelne.

Denne evne er hele tiden virksom og det er denne evne som vælger i den proces, som vi kalder udvikling.

Enten kan den bygge videre på det allerede vedtagne, lægge til eller trække fra og tro, at den forstår. Eller også kan den give slip på sin begrænsning for at opdage noget nyt.

Men forståelse er noget helt andet end fortidens reaktion, som er tankevirksomhed.

Forståelse er at forstå sammenhængen. Derved benytter forståelsen sig af tanken når den skal forstå, men den er ikke selv tanken.

Det er denne forståelse af sammenhængen, som er sandhedens lys, uanset om det vi forstår, er os selv og vore smålige reaktioner, eller om det er indviklede filosofiske sammenhænge, vi beskæftiger os med.

Klarhed er sandhedens lys og klarhed er netop at se alt som det er. Det betyder ikke at vide noget om det for at vide er ikke at se direkte.

Men jeg vil prøve at skrive et indlæg i Kræn-P s nye rubrik om hvad meditation betyder for mig og der vil jeg atter komme ind på fænomenet o forståelsen af iagttageren og det iagttagne, for denne forståelse er kernepunktet i al meditation.

Hej Kræn-P.

Jeg vil prøve, at formulere et svar i din nye tråd, om hvad meditation betyder for mig. For det gør den, betyder alt. Uden meditation er livet trist og gråt.

Men jeg vender tilbage i den nye tråd.

Kære Michael.

Der er et godt gammelt ord der siger, at det tåget sagte er det tåget tænkte, og tåget er dit indlæg fra ende til anden. Du fornemmer måske selv at dine tanker er klare, men måden du prøver at forklare dig på, virker som om det er sagt i en kæmpe brandert eller en hashrus. Du indfører en række begreber, som hverken kan findes hos filosoffer eller sprogkyndige.

Du kalder tanken for et "kommunikationsmiddel", hvor det reelt er en databehandlingsproces. Og hvad mener du med "tankens modsætninger" som vi ikke kan "sætte os ud over". Er det måske ikke-tanker?

Du postulerer en ny proces i hjernen som du kalder "skelne-evne" og som ikke har noget at gøre med tankevirksomhed. Hvor kommer den fra og hvad forårsager dens funktion, når det ikke har noget at gøre med tankevirksomhed? Hvilke fysiske processer bærer den? Du er i modstrid med alt hvad hjerneforskere, psykologer, psykiatere og filosoffer ved om hjernevirksomhed.

Selv om du ikke forstår hvad tanker er og hvordan hjernen fungerer, så er det ikke ensbetydende med at resten af verden er lige så uvidende. En psykiater ville formodentlig sige at din hjerne er gået i selvsving. Måske har du anvendt en af de meditations-teknikker som Kristian fortæller i ukyndiges hænder kan sende dem lige på den lukkede.

Forståelse er en sammenligningsproces. Det er derfor vi ikke forstår hvad tid egentlig er. Vi har intet vi kan sammenligne den med. Vi forstår heller ikke begreber som evighed og udødelighed og skabelse og mirakler, så i forsøget på at forstå disse fantasier digter vi nogle nye begreber som vi kan sammenligne vores fantasier med. Vi kalder dem for Nirvana, sjæle, guder og omnipotens og meget andet vrøvl, for så har vi det mindste en følelse af, at vi forstår.

Det er noget tilsvarende du har gjort, Michael, men dine fantasier er ikke bare uden kontakt med virkeligheden, men også ude af kontakt med de fantasier, som de fleste mennesker tror på.

Men hvis du udtrykker dig meget forblommet, så kan du sikkert få enkelte mennesker til at tro, at de forstår, hvad du mener. Mennesker vil jo så gerne forstå hinanden, for at de kan undgå at føle sig åndeligt alene. Det sidste kræver nemlig en mental styrke, som kun kan opnås gennem en forståelse af virkeligheden, som stemmer overens med alle konstaterbare fænomener.

Hverken personlige problemer eller menneskehedens problemer kan løses gennem fantasier, men kun gennem en erkendelse af den ydre virkelighed. Den savner jeg ganske i dit indlæg.

Mvh

Ole Bjørn

Hej Ole Bjørn.

Jeg ønsker da ikke, at nogen forstår hvad jeg mener, men jeg meddeler dem da gerne hvad jeg mener.

Men forståelse kan ikke meddeles udefra, man kan kun selv forstå.

I den forstand er det subjektive sandheden.

Hvis jeg må anvende forståelsen et øjeblik, på dig, så mangler du ganske ydmyghed. Du er ikke klar over hvad du ved og hvad ikke ved og hvad denne klarhed indebærer, sandheden, er du slet ikke i nærheden af. Men jeg vil da prøve at forklare mig i de følgende dage.

Du har et vældigt potentiale i din store viden, men før du i ydmyghed erkender dit åndshovmod vil du ikke kunne bruge den til noget.

Hvor er det svært at være ydmyg. At se sandheden i øjnene og erkende at der er noget man ikke forstår.

Forskellen mellem dig og mig er at mit liv har gjort mig til et dybt religiøst menneske, mens dit liv har gjort dig bitter.

Men derfor kan vi da altid tale sammen.

Den dag, du forstår hvad jeg siger vil mit hjerte juble.

Spot on, Michael.

Jeg vil også gerne hjælpe dig, Ole: Fat ydmyghed. Ægte forståelse af hele den eksistentielle dimension, opnås kun i ydmyghed.

Og ærligt talt: Jeg tror, at rigtig mange gerne vil hjælpe dig.