Kære Arne.

Det er desværre ikke nok at fokusere på de gode ting i religionerne. Den livsvisdom, de repræsenterer, er ikke af religiøs natur, og har udviklet sig ens i mange forskellige religioner og kulturer. Den baserer sig på menneskets natur og ensartede erfaringer. Hvad der derimod er religiøst baseret er tabuforestillinger og moralske påbud, og de udgør en hindring for at religionerne kan enes om et fælles værdigrundlag.

Shamanens besværgelser og præstens hokuspokus adskiller sig i princippet ikke fra hinanden. De er begge "magiske" ritualer, der postulerer en ændring af objektet, uden at det dog kan påvises fysisk. Men hver især har de ikke megen respekt for den andens magiske kræfter.

Alle religioner indeholder mystiske elementer og ritualer, og uanset om de har form af koaner eller "Om mani padme Om" bønner, så vil de troende ikke lade sig nøje med en videnskabelig forklarings begrænsninger. Det nytter ikke at du og jeg kan nøjes med naturens tempel, hvis størstedelen af jordens befolkning kræver præstebemandede indviede bedesteder.

Det har vist sig i praksis, at flere af de store religioner ikke kan enes. Derfor hjælper det heller ikke lave en fælles overbygning. En kosmisk religion kan kun få udbredelse i takt med at andre religioners synspunkter opgives.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Kære Hanskrist.

Din paulianskfreudianske (eller freudianskpaulianske) tilgang til problemet var forudsigelig, men ikke meget sigende derudover. Tværtimod er din konklusion om, at din religion kan frigøre intelligens, ophæve fortrængninger og endda har potentiale til at forhindre Alzheimer og anden form for demens, i direkte modstrid med kendsgerningerne. Religionerne er snarere skyld i det stik modsatte.

Freud og Marx har, som du nævner, udtalt sig med brask og bram om hvem og hvad mennesket er. Det var Einstein for klog til, så derfor holder hans teorier også den dag i dag, mens de andre to er på vej til at blive betragtet som historiske fejltagelser.

Der er intet til hinder for at en kosmisk religion kan befatte sig med forklaring af vores psyke så vel som vores fysik. Psyken er ikke i modstrid med eller udenfor naturen. Den er tværtimod en del af den.

For mig at se er religionens vigtigste funktion at give mennesket en øget erkendelse om sig selv. Her er det ikke videnskaben, der halter bagefter, men religionerne, som tilmed lider af enorme tilpasningsvanskeligheder til den nyvundne viden. Det kan vel heller ikke være anderledes, når de baserer deres menneskesyn på udtalelser af vore uvidende forfædre.

Men jeg har ikke noget indtryk af, at en religion, der opfylder dine krav, kunne få dig til at skifte. Så jeg vil ende med din udfarende konklusion.

Dit indlæg var nok ikke rigtig gennemtænkt.

Mvh

Ole Bjørn ;)

Hej Hanskrist.

Du gør det nu godt min ven.

Freud har helt klart kunne beskrive den menneskelige psyke, men det har været med udgangspunkt i hans eget ego, og derfor har han ikke kunnet nå ind bag ved det som forårsager dette fiktive og illusoriske selv. Vi har et jeg og et selv som ustandselig er i konflikt med hinanden, og alt den galskab og sindsyge som vi ser i vores verden og som menneskehedens historie vidner om, ja, det bunder i denne konflikt.

Det er en indre konflikt i sindet som manefistere sig som den verden vi ser, og så længe vi ikke er bevidste om hvad der egentligt foregår i vores sind, ja, så længe vil vi ubevidst projicere vores indre kamp ud på verden.

En religion skulle være et middel til, at få mennesket til at vågne op og blive bevidste om deres egen indre tilstand.

Så længe der er en splittet tilstand i mennesket, så længe vil menneskets bevidsthed også domineres af konflikt og frygt, og ja, bare se på verden hvordan mennesket i denne splittede tilstand forsøger at bekæmpe hinanden.

Det kunne tænkes at vi skulle have opmærksomheden i hjertet og ikke i leveren.

Håber du har det godt min ven.

Kærligst Jan.

Hej Ole Bjørn.

Der er ret barske ord, du kommer med, synes jeg.

Du ønsker tilsyneladende at være stifter af en religion nr. ca. 5001, som skal være en kosmisk religion, der fordrer, at de øvrige religioner opgives – altså endnu én i rækken af religioner, der afviser de andre religioner.

Din kosmiske religion bygger, som du skriver, på:
”Erkendelsen af, at der er noget, der ligger udenfor den menneskelige fatteevne og altid vil gøre det. Noget stort og ubegribeligt. Men det er jo præcis, hvad universet selv er – stort og ubegribeligt.”

Andetsteds udtrykker du det som:
”Betagelse af universet (naturen) som helhed uden nogen personificerede transcendentale væsener som tilbedelsesobjekter.”

Det ligger jo meget nær op ad, hvad der tidligere er beskrevet som kosmoteisme, hvor Gud er noget, der er skabt af mennesker – en variant af panteismen – især den naturalistiske form for panteisme.

Du hævder, at en sådan religion ikke kan være en fælles overbygning for de øvrige religioner.

Det er jeg enig i – af den enkle grund, at en accept af de øvrige religioner, ville være en accept af også disse religioners dårlige sider.

Men at dét skulle føre til en forkastelse af andre religioners måde at udtrykke deres betagelse af verden på, dét kan jeg ikke følge dig i.

Når buddhisten gentager sit mantra ”Om mani padme hum” – ”Oh, du juvel i lotusblomsten” – det mandlige og det kvindeliges forening – dualismens overvindelse, så medfører det jo ikke – som du åbenbart forlanger – ”en ændring af objektet” – men derimod meget muligt en ændring af subjektet, det mediterende menneskes sind.
Det ignorerer du øjensynligt.

Og det samme kan jo siges om den kristne nadver, forskellige religioners velsignelser, de mange forskellige bønner, ofringer, ritualer og meget andet.

For verden består jo ikke kun af objekter, men også af menneskesind – selv om det er en uhyre lille del af det enorme og betagende univers.

(At der så er ”gået inflation” i den forventede objektive effekt af f.eks. bønner er jo en anden sag – men selv hér er jeg, af flere grunde, ikke overbevist om en total mangel på objektiv effekt)

Så når du hævder, at de forskellige religioner ikke har megen respekt for de øvrige religioners ”magiske kræfter”, så er den religion, du åbenbart ønsker at stifte, allerede i fødslen behæftet med den samme disrespekt for noget i kosmos, der uden tvivl har stor betydning for mange menneskers liv – og det vel at mærke uden, at du giver kosmisk religiøse en alternativ mulighed for at opleve egen sammenhæng – forbundenhed – med kosmos.

Det er – efter min mening – for småligt - i forhold til, hvad det drejer sig om.

Albert Einstein var jo – efter sigende – også interesseret i Madame Blavatskys teosofiske multireligiøsitet, og mit gæt er, at han ville være langt mere åbensindet og imødekommende overfor menneskehedens forskellige former for religiøsitet end det, du synes at give udtryk for.

M.v.h. Arne.

Kære Arne, du skriver:

Du ønsker tilsyneladende at være stifter af en religion nr. ca. 5001, som skal være en kosmisk religion, der fordrer, at de øvrige religioner opgives – altså endnu én i rækken af religioner, der afviser de andre religioner.

Du har det jo med at udlægge andres tanker på din egen specielle måde. Når du nu igen præsenterer mig for "mine egne tanker", så må jeg tilstå, at jeg heller ikke denne gang kan genkende dem. Det er jo så fordi, de ikke er mine men dine tanker om, hvad du mener, at jeg tænker.

Så tillad mig at korrigere din udlægning en smule.

Mine tanker om en kosmisk religion har ikke mig som stifter, men blot som en af mange, der viderebringer og udvikler en idé, som er fostret længe før der overhovedet blev tænkt på mig. Historisk kan den i hvert fald spores tilbage til Epikur i Grækenland for omkring 2.300 år siden.

En kosmisk religion afviser skam ikke andre religioner, som jo er kendsgerninger, og dem skal man ikke afvise. Den tilbyder blot et alternativ som erstatning for de mangelfulde religioner.

En erstatning kan i sagens natur ikke være en overbygning, men noget der træder i stedet, så dit forsøg på at putte mig og Einstein og gamle Epikur m.fl. i kassen med panteisme duer altså ikke.

Om-mani-padme-om-bønnens objekt er skam menneskesindet, men du er da velkommen til at kalde "afsenderen" for subjektet, men han er altså også bønnens objekt. Anderledes med nadveren, hvor subjektet er præsten (eller Jesus om man vil) og den symbolske kannibal er objektet. Jeg ignorerer ikke noget, Arne, men alle bønner og sakramenter er jo invokationer, d.v.s. påkaldelser af højere magter. Det findes ikke i en kosmisk religion, for der er ingen at påkalde.

At du ikke kan indse, hvordan "kosmisk religiøse" kan opleve deres forbundethed med universet, er beklageligt. Selv har jeg ingen problemer med at opleve det.

Du kan gætte om Einstein ligesom du gætter om mig, og dine gæt vil sandsynligvis ligge lige så langt fra virkeligheden. Det tyder din opfattelse af, hvad Einstein brugte Blavatskys bog til, i hvert fald på.

Mvh

Ole Bjørn ;)

P.S. Kunne du ikke fremover spørge mig hvad jeg mener, hvis der er noget, du finder uklart, i stedet for at gætte på, hvad jeg mener. Et postulat som det du indleder med, er ikke noget godt udgangspunkt for en konstruktiv debat.