Hej RM..

Ja, der var og er mange fine digtere, fx Tafdrup – men som parallel til beaten fra Strunges tromme, her ét fra Sylvia Plath – hentet fra Borums ’Det Amerikanske’, hvor han serverer begyndelsen af hendes digt Lady Lazarus med vægt på linjerne: ”My skin / bright as Nazi Lampshade” som et beundrings-vær-digt (billede) på hendes grundtemaer: kunsten, naturen, kærligheden og døden, hvor der både inkorporeres rædselsvækkende historiske erfaringer og trækkes fine tråde gennem hendes historie i kap. Stilhedens Stilhed (Sylvia Plath-syndromet m.m.):

Lady Lazarus

I have done it again.
One year in every ten
I manage it--

A sort of walking miracle, my skin
Bright as a Nazi lampshade,
My right foot

A paperweight,
My face a featureless, fine
Jew linen.

Peel off the napkin
O my enemy.
Do I terrify?--

The nose, the eye pits, the full set of teeth?
The sour breath
Will vanish in a day.

Soon, soon the flesh
The grave cave ate will be
At home on me

And I a smiling woman.
I am only thirty.
And like the cat I have nine times to die.

This is Number Three.
What a trash
To annihilate each decade.

What a million filaments.
The peanut-crunching crowd
Shoves in to see

Them unwrap me hand and foot--
The big strip tease.
Gentlemen, ladies

These are my hands
My knees.
I may be skin and bone,

Nevertheless, I am the same, identical woman.
The first time it happened I was ten.
It was an accident.

The second time I meant
To last it out and not come back at all.
I rocked shut

As a seashell.
They had to call and call
And pick the worms off me like sticky pearls.

Dying
Is an art, like everything else.
I do it exceptionally well.

I do it so it feels like hell.
I do it so it feels real.
I guess you could say I’ve a call.

It’s easy enough to do it in a cell.
It’s easy enough to do it and stay put.
It’s the theatrical

Comeback in broad day
To the same place, the same face, the same brute
Amused shout:

‘A miracle!'
That knocks me out.
There is a charge

For the eyeing of my scars, there is a charge
For the hearing of my heart--
It really goes.

And there is a charge, a very large charge
For a word or a touch
Or a bit of blood

Or a piece of my hair or my clothes.
So, so, Herr Doktor.
So, Herr Enemy.

I am your opus,
I am your valuable,
The pure gold baby

That melts to a shriek.
I turn and burn.
Do not think I underestimate your great concern.

Ash, ash--
You poke and stir.
Flesh, bone, there is nothing there--

A cake of soap,
A wedding ring,
A gold filling.

Herr God, Herr Lucifer
Beware
Beware.

Out of the ash
I rise with my red hair
And I eat men like air.

- Sylvia Plath

*

Og se lidt til tidens ømme tandhalse, med…

Snemanden

Man må ha et vintersind
for at betragte frosten og grenene
på fyrretræet skorpede af sne:

og ha været kold længe
for at se enebær filtrede af is
og grove graner i fjern glitren

af januarsolen; og for ikke at tænke
på nogen elendighed i vindens lyd,
i lyden af de få blade,

som er landets lyd
fuldt af den samme vind
som blæser på samme nøgne sted

for den lyttende der lytter i sneen
og, selv intet, ser
intet som ikke er der og det intet som er.

- Wallace Stevens.

mvh & god weekend..
Simon

MUMS! ... og ditto

Morn’ RM..

Her lidt mer ordmusik fra den blide punkers kuglepen, og en sand velduft af friskbrygget kaffe under tunge skyer og en rask efterårsvind, herligt! Mon du ligger og krammer hovedpuden til drømme om magtkampe med dræbersnegle…;)

FLØDEBOLLERNES PARADE

Her sidder jeg med min kuglepen,
ambitiøse tapeter, velvillige symfonier
og råbet fra gaden om mer punk.
Jeg er en særlig fisk,
en uforståelig men oplevelsesværdig kødhakker,
en aerodynamisk klat flødeskum.
Derer ingen billeder på vinduet lige nu
den latterlige, overlegne tid går sin gang
mellem stykker af uformelig sæbe
og ønskerne om et mere konsekvent tidevand.
Jeg har aldrig haft brug for fjernstyring
eller automatgear eller pengenes sødmælk
for de sags skyld.
Der er så gråt i deres hjerner
selv når vi spiller op til dans.
Jeg husker de vidunderlige palmer
på 4. sal på Østerbro
og den hysteriske revolutionsmusiks
delikatesseagtige fremskridt.
Er den fanatiske slutning nær?
Jeg keder mig med vand og nyheder,
leverpostej og skiløb.
Flødebollernes parade har trættet mig til uendelighed
jeg venter nu kun på en ny sol af ukendt farve
og de barnlige kvinders sublime gadeoptøjer.

*
Dette understående digt, burde nok stå øverst på skærmen når der åbnes for – førhen skatteydernes, men nu journalisternes egne – comakanaler på DR, måske også på Clement Kjergaards eget badeværelsesspejl:

COMA

Denne bevidstløse stats iltapparat
er et enestående begreb
der ikke findes på andre sprog: hygge.
Med et drop af kaffe og sprit
ligger nationen her på et sterilt leje
af obligatorisk venlighed.
En pacemaker af wienerbrød og frikadelle
holder det lunkne similiblods sløve tempo.
En kunstig nyre af middelmådighed
renser det for ånd og niveau
mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi
negligeres og fjernes ved operative indgreb.
Store mængder af kulørt psykofarmaka
bedøver og befrier den slumrende befolkning
for mareridt om andre liv:
Antidepressiv underholdning og placebopop.

*

BLONDINENS LÆBESTIFT

Efter et døgns ubeskrivelige lugte
følger nu forsøget på en beskrivelse
af de knaldrøde fingres jomfruelige tilstand:
En efter en kommer forræderne frem
badet i lyset fra utallige batteriers små forbrydelser.
Fra byens højeste tårn
høres sange om blod og tomater.
Efterhånden som indbyggerne når frem til extasen
fremmanes hundenes hellige brægen.
Enkelte af de oversete sommerfugles allierede
ses allerede i færd med at beplante en brillebutik
og det forlyder fra franske bagere
at de fattige forlystelser vil dominere billedet
af blondinens læbestift.
Koldt som et bakspejl glider hexen frem
gennem gadens tulipaner.
Overlegent og kejtet lykkes det hende
i et usynligt øjeblik
at løsrive den flaskegrønne bevidsthed
fra divanernes konkurrerende sjofelheder.
I et blåt lys springer månen i luften
de hellige ludere har endnu en gang spist de frie fisk.

- Michael Strunge, Vi folder drømmens faner ud, 1981.

mvh & god efterårsdag – julen nærmer sig med raske skridt! ;)
Simon

Hej Simon

Her aner jeg et glimt i Strunges øjne ;) ... på trods af den lidt dystre ilterhed. Her bides der skeer med kameler, der skal sluges, inden mælken spildes, og tårer løber tør ... og det er jo det, han gør ... han tør se, han tør tænke, han tør skrive.

Efter jeg fandt Bazarklippet på YouTube, har jeg kunnet høre hans stemme og se hans blik i ordene. Han bruger stærke ord med en hudløs ærlighed som den største naturlighed. Han er klar i blikket, klar i mælet, og selvom ordene er stærke, bliver de ikke udtalt vredladent eller tøsesurt

Uh, som den furiekvinde jeg er, kunne jeg nok lære et og andet af ham ... tror jeg :))))))))))))))))))))))))))))))))))))

Jo, du har ret, Simon, vel er vi godt på vej mod både juleeventyr og nissehuer, nytårstale, paphatte, krudt og kugler ... Splitte mine bramsejl

... og både en slags juleeventyr og nytårstale og snelandskab er at finde i Borums "Digte til musik" ... med glimt i øjet ;))

Eftereventyr

Hun hylede og skreg.
- Jeg går ikke med dig!
Jeg vil blive her og sørge.
Jeg elskede min drage.
Dumme ridder, dumme prins!
Mig skal ingen befri!

Jeg slæbte hende ved håret
ud af hulen
og da hun var skrubbet og skuret og lappet
måtte hun sendes på højskole
før jeg kunne få det halve kongerige.

Hun er blevet mere fredelig med årene,
men hun har stadigvæk tilbagefald,
hvor hun står helt stiv
og med vand i øjnene
og tænker på et eller andet voldsomt.

*

Nytår 1995/96

Et år mere, Herre!
Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke.
Et år af sorger og glæder,
nærheder og ligegyldigheder,
opfyldthed og nød.
Et år nærmere min død.

Et år mere
af forsvindende drømme
og knopper der blev til løv.
Et år mere
lagt oven i bunken af år
der synker længere ned
og bliver støv.

Et år mere
at samle grunde til at ville
et år mere, Herre!

*

Under sneen

falde i søvn
i sneen -
dækkes langsomt
med sneen -
forsvinde
under sneen -

engang kommer solen
og bærer sneen bort
og dér ligger jeg
og smiler
i solen -


https://www.youtube.com/watch?v=WZwr7fZXCi0

https://www.youtube.com/watch?v=KldNw299UAc

Efterårsstormen er vist løjet af ... for denne gang. Så nu kan der igen sættes tændte lys stager i vinduerne med rolige flammer og uden den store brandfare ;))

Levende lyse hilsner fra RoseMarie

Hej RM..

Jeg vil æde min hat på, at der et eller andet sted sidder den herre, der tænker ved sig selv: mener han det virkelig, alt det julepjat – og godt det samme, for er der noget som et juleeventyr, papnæser, for ikke at tale om nytårstorsken og alt det andet sjove; ja hvad mon der ligger under træet i år…? ;)
Ja, stearinlys er godt brugt gennem vintermånederne, for øvrigt i almindelighed, også her pives der lidt fra karmene p.a. blæsten, intet hermetisk i dette hus, og godt det samme, for jeg ville få kuller i betonbyggeri og foretrækker tætningslister samt listige råd – dvs. lidt arbejde med hjemmet, ja for den sags skyld måtte der gerne være nisser på vort loft, ja, hvordan er det nu: hver gang julemanden forsvinder i de små med store øjne blå, dør der en lille nisse, og af dem er der få... ;)

Jeg tror du set Michael Strunge i øjnene RM, der var noget underliggende og dybt alvorligt i digtene, selvfølgelig også et vid med humor og selvironi, men altså en stor frygt og idealer om samfund og menneskelighed. Det var godt han havde et godt sprog, ja godt at Borum støttede op om så mange stærke og fyrige begavelser på den tid, bl.a. med forfatterskolen og de mange snakke omkring rundbordet. Det er godt med nogle erfarne mennesker omkring sig, når man som ung er vred men konstruktiv og yderst begavet, for det var hvad han var. Det har tit store omkostninger, at være hudløs, fantasifuld og stærkt påvirkelig, hvis ikke ”gitterværket” helt fungerer, for de stærke følelser kan være yderst opslidende, og man gnaver til sidst i sig selv, til blodet flyder. Det var tragisk, hvad der hændte, men ja…angst essen seele auf – husker du serien? ;)
Jeg kunne og kan godt lide hans oprigtighed og ærlighed, ingen svinkeærinder, ingen skjult agenda og alt det dér: man taler, om det man taler om – og der var meget at tale om. TV var jo heller ikke helt så slibrigt som det siden har afviklet sig, så ungdommen kunne komme til udtryk, i modsætning til nu. Men poesien lagde sig altid tilbage på puden, efter hvert forsøg på at give den et spark, men sofa-og-samtalekøkkenkulturen i dag, vil jo også langt hellere se forudsigelige amerikanske serier og Frank Dum, end at læse poesi og klassisk litteratur, selv om der er betydeligt større oplevelser at hente dér. Vi har accepteret at skabe en kultur der falder i søvn over sig selv af lutter dovenskab, og denne livets kedsomhed, kommer så til udtryk på flere – og ret tit rigtig voldsomme – måder, som vi så ikke bestiller andet end at beskytte os imod. En ond cirkel, vi også talte meget om dengang, i små lukkede rum med stearinlysene tændt og øl langet over disken. Nu sidder vi i saksen, så måske er der kun Christiania eller lign. tilbage, som eneste oprigtige tilbud? ;)

Nå, det er et smukt digt, og naturligvis bl.a. derudfra at tankerne her spredte sig…;)

mvh
Simon