1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, der var og er mange fine digtere, fx Tafdrup – men som parallel til beaten fra Strunges tromme, her ét fra Sylvia Plath – hentet fra Borums ’Det Amerikanske’, hvor han serverer begyndelsen af hendes digt Lady Lazarus med vægt på linjerne: ”My skin / bright as Nazi Lampshade” som et beundrings-vær-digt (billede) på hendes grundtemaer: kunsten, naturen, kærligheden og døden, hvor der både inkorporeres rædselsvækkende historiske erfaringer og trækkes fine tråde gennem hendes historie i kap. Stilhedens Stilhed (Sylvia Plath-syndromet m.m.): Lady Lazarus
I have done it again. One year in every ten I manage it--
A sort of walking miracle, my skin Bright as a Nazi lampshade, My right foot
A paperweight, My face a featureless, fine Jew linen.
Peel off the napkin O my enemy. Do I terrify?--
The nose, the eye pits, the full set of teeth? The sour breath Will vanish in a day.
Soon, soon the flesh The grave cave ate will be At home on me
And I a smiling woman. I am only thirty. And like the cat I have nine times to die.
This is Number Three. What a trash To annihilate each decade.
What a million filaments. The peanut-crunching crowd Shoves in to see
Them unwrap me hand and foot-- The big strip tease. Gentlemen, ladies
These are my hands My knees. I may be skin and bone,
Nevertheless, I am the same, identical woman. The first time it happened I was ten. It was an accident.
The second time I meant To last it out and not come back at all. I rocked shut
As a seashell. They had to call and call And pick the worms off me like sticky pearls.
Dying Is an art, like everything else. I do it exceptionally well.
I do it so it feels like hell. I do it so it feels real. I guess you could say I’ve a call.
It’s easy enough to do it in a cell. It’s easy enough to do it and stay put. It’s the theatrical
Comeback in broad day To the same place, the same face, the same brute Amused shout:
‘A miracle!' That knocks me out. There is a charge
For the eyeing of my scars, there is a charge For the hearing of my heart-- It really goes.
And there is a charge, a very large charge For a word or a touch Or a bit of blood
Or a piece of my hair or my clothes. So, so, Herr Doktor. So, Herr Enemy.
I am your opus, I am your valuable, The pure gold baby
That melts to a shriek. I turn and burn. Do not think I underestimate your great concern.
Ash, ash-- You poke and stir. Flesh, bone, there is nothing there--
A cake of soap, A wedding ring, A gold filling.
Herr God, Herr Lucifer Beware Beware.
Out of the ash I rise with my red hair And I eat men like air.
- Sylvia Plath
*
Og se lidt til tidens ømme tandhalse, med…
Snemanden
Man må ha et vintersind for at betragte frosten og grenene på fyrretræet skorpede af sne:
og ha været kold længe for at se enebær filtrede af is og grove graner i fjern glitren
af januarsolen; og for ikke at tænke på nogen elendighed i vindens lyd, i lyden af de få blade,
som er landets lyd fuldt af den samme vind som blæser på samme nøgne sted
for den lyttende der lytter i sneen og, selv intet, ser intet som ikke er der og det intet som er.
- Wallace Stevens.
mvh & god weekend.. Simon
|
|
|
|