Hej treram
Det er nu meget sødt, når du sådan flipper ud over, at du lærte Fadervor uden ad i underskolen
Sikke noget, men det er det jo godt, at du er poetisk nok til at lave den om, så den passer til dine livsforventninger.
Problemet for mig i denne debat er, at jeg ikke har sat mig ordentlig ind i sagerne. Jeg er stadig overrasket over, at der virkelig er nogle alm. folkeskoler, der beder et fælles Fadervor. Jeg tror dog ikke, at det nødvendigvis har den store betydning, men måske er det bare at gå for vidt, som Lone Skov Al Awssi skriver på en blog. Det er i hvert fald noget, der skal undersøges. Hermed sigter jeg til det, at Fadervor i sig selv ikke er skadelig (tværtimod), men igen vil jeg understrege, at det handler om motivet og måden, man lancerer en fællesbøn på over for en gruppe børn.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt det er et statsligt anliggende at gå ind og lave et forbud, jo, hvis det virker indoktrinerende på børnene, ville jeg mene, at en sådan bønshandling skulle stoppes med det samme! Jeg formoder, at de skoler, der bruger et fælles Fadervor tager denne handling op til en grundig diskussion.
Vi er enige om, at det bedre går an med morgensang, heriblandt salmer o.a. Fokuset skal jo netop ikke være en kristen påvirkning af børn men mere det at lave en morgensamling, som bygger på en dansk sangtradition.
Og så til dit "hurra". Nej, jeg har da ikke sagt, at jeg går ind for at bryde med børnekonventionen, treram? Jeg stiller bare spørgsmålstegn ved, om det at bede en bøn med et barn (f.eks. sit eget barn) på nogen måde bryder med børnekonventionen. Så længe du mener, at der ikke er en Gud, og så længe du bygger dit kristendomssyn på dine egne barndomserfaringer, forstår jeg så udmærket, at ethvert pip om bøn og salme ikke giver mening for dig.
Jeg er - som før nævnt - hverken opvokset eller opdraget inden for religiøse rammer. Jeg lærte en my om Bibelen i de små klasser, men det vakte ikke de store tanker om en Gud, og nogen større viden gav det heller ikke om kristendommen andet end det, at jeg lærte mig Fadervor, så den sad (ligesom da jeg i sidste uge læste latin, så jeg kunne teksten uden ad til min eksamen forleden. Dette formår jeg dog ikke med min kommende eksamen om få dage, så her må bønnen jo træde til:-)
Mit Fadervor som 12 årig var ganske frivilligt, og der skulle gå yderligere 8 år, før jeg blev troende. Det blev springet ind i livet, væk fra middelalderlige hønisser og materialistiske botnakker, der tror de kan være deres egen lykkessmed ;)
God aften i det svenske, Torben, nu har vi vist fået sat hinanden på plads, og jeg vil vende tilbage til Paulus og slås lidt med ham.
Mvh
Anne
Svar
Citer
