1
registreret Arne Thomsen
189
gæster og
74
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#6421 - 10/01/2009 09:47
Re: Fællesbøn i folkeskolen.
[Re: Michael]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7540
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Michael.
Jeg kan helt følge dig, når du skriver:
Det er udmærket at de nykristne mener at de skal synliggøre deres religion ligesom muslimerne gør det. Hvorfor skulle den ene part have lov og ikke den anden? Ligeså er jeg enig med dig, når du skriver:
Med hensyn til os andre almindelige danskere, så tager vi ikke skade af at synge morgensang, bede fadervor eller synge fra salmebog og højskolesangbog. Og jeg er om muligt endnu mere enig med dig, når du skriver:
Man skal bevare sin kultur og så bevæge sig udover den i stedet for at lade sig begrænse af den. Men når du skriver, at "muslimerne demonstrerer alle vegne i vores land, at de ikke ønsker at blive integreret, men at de har tænkt sig at opbygge deres egen rædselsfulde kultur lige midt i vores demokrati.", så spekulerer jeg på, hvad det egentlig er, du ser for dig.
Er det Hizb-ut-Tahrir, du tænker på? Ja, det er det vel. Men er de egentlig mere karakteristiske for muslimer i Danmark, end nynazister er for os andre?
Mit indtryk er, at muslimer i Danmark generelt er både fredelige, demokratisk indstillede og integrationsvillige, men at de ikke totalt kasserer alt, hvad der har med islam eller eventuelle hjemlandskulturer at gøre.
Dengang vi mennesker alene levede af at være jægere, samlere og fiskere, eksisterede vi som små stammer i et territorium, som vi håndhævede. Hvis fremmede trængte ind, blev de enten fordrevet eller dræbt, medmindre de fandt nåde for høvdingen ("løfte sit åsyn på dig og give dig fred").
Det var dengang nødvendigt, for ellers kunne stammen ikke overleve.
Men det er jo ikke just situationen i dag - tværtimod har vi i en længere periode manglet både hænder og hoveder.
Det, jeg synes, jeg ser, er, at at de gamle stammekrige nu er afløst af kultur-og religionskrige - en tilstand, som jeg mener vi burde vokse os fra - for i stedet at dyrke "ædel kappestrid og gensidig inspiration".
Her synes jeg ikke, det er godt at begrænse børns (og voksnes) horisont til alene den lokalt fremherskende kultur og religion - som hos os, hvor man - lidt ondskabsfuldt - kunne karakterisere det som "jantelov og folkekirke-kristendom".
Langt bedre ville det være, synes jeg, at give vore børn - de nye verdensborgere - fri og uvildig adgang til alverdens menneskelige kvaliteter.
Det får man ikke ved udelukkende at bygge videre på vore egne kvaliteter.
Derfor burde morgenbøn og morgensang i princippet - efter min mening - omfatte alle religioner og livsanskuelser - og alle kulturer
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (10/01/2009 09:47)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|