Hej igen Hanskrist

Lad os se på følgende:

Så jeg finder ikke den modsætning eller alternativ du opstiller Anne, som det kunne se ud til skulle fremgå af følgende:


Kærligheden forudsætter ikke en religion men relationer; det gode i livet skyldes ikke kun Kristusbegivenheden men måden, hvorpå vi mennesker er til stede – Citat slut.


Men du finder måske noget helt andet i Kristusbegivenheden?




Da jeg skrev, at "det gode i livet skyldes ikke kun Kristusbegivenheden men måden, hvorpå vi mennesker er til stede på, tænkte jeg med det samme på dig, og at dette muligvis ville afstedkomme en reaktion fra din side.

Helt på linie med dig betragter jeg også Kristusbegivenheden som en nyskabelsens begivenhed, der som en dynamisk og livsvarende proces konfronterer os og - jfr. Jörgen Moltmann - healer, forsoner og fuldender os ind i det evige liv (korsbegivenheden). Dette handler så at sige om vores nye liv i Kristus. Men handler det også om "det gode liv/det lykkeliges tilstedeværelse"; opstår dette først i Kristus? Hvad med den, der ikke tror på Kristus? Jeg mener, at både Løgstrup, Moltmann m.fl. er inde på, at frelsen er for alle.

Jeg ser ikke på verden som et perfekt skaberværk, ligeledes gør Løgstrup heller ikke. Derfor undrer jeg mig stadig over, at du kalder min opstilling for en modsætning/et alternativ. Pointen er, at tilintetgørelsen er en integreret del af vores tilværelse, men i stedet for at fokusere på det at ville finde/søge det gode og meningsfulde samt det religiøse, kunne man i stedet for rette opmærksomheden mod sansningen af de skabende træk ved vores tilgivelse, der giver liv - "Og Guds Ånd svævede over vandene...". Jeg vil sige, at netop dette træk også afhænger af måden, vi er til stede på.

Måske er vi fastlåste og "døde". Men findes der en bedre psykoterapi end trosbegivenheden, Kristus?

Mvh
Anne

Hej Jerry, bare for god ordens skyld,

så betragter jeg ikke mig selv som Steiner tilhænger.

Jeg beundrer Steiners syn på kristendommen som jeg har studeret ret så nøje.

Jeg har aldrig været tilknyttet Antroposofferne eller Steiner samfundet. Og har ikke læst mere af Steiner end så mange andre, som fx Blavatsky, og hende læste Einstein jo også med stor flid.

Men jeg skammer mig dog ikke over Steiner, han er en fremragende tænker på en hel række felter og på andre områder forstår jeg overhovedet ikke manden, hvilket jeg også har sagt før.

mvh Hanskrist.

Jeg kan godt oversætte. "Hvad skal der til for at vi i stedet for at være egoistiske og kun tænker på os selv til at vi i stedet bliver altruistiske og kommer hinanden ved."

Man bliver jo ikke bare lige pludselig det ene efter at have været det andet.

Mit bud er stadig Ebenezer Scrooge fra Charles Dickens: "Et juleeventyr". Han er forfærdelig egoistisk og tænker kun på sig selv og sine penge. Derfor er hans sind formørket, han afviser folk i nød og ingen kan lide ham. Men efter at have haft besøg af julens tre spøgelser indser han sin egen situation. Han begynder at gøre godt for andre, de bliver glade for ham og han bliver selv glad i stedet for sur. Fordi det at gøre noget for andre, gør en vellidt og det breder sig ind i ens eget sind således at man bliver glad og har det godt.

Det er vel ikke en Damaskusoplevelse som med et slag forandrer et menneske men til gengæld kan man sige at Ebenezer Scrooge aldrig ville have forandret sin adfærd hvis han ikke, i kraft af at få besøg af julens spøgelser, havde erkendt sin egen miserable situation.

Hej jmp,

Du skriver:

Jeg finder det ikke spor vanskeligt at opfatte Gud "an sich". Citat slut.


Nu er det heller ikke den problematik jeg skriver om, men følgende:


En skelnen mellem Gud ”i sig selv” og Gud ”i sin åbenbaring” slet ikke lader sig opretholde. Enhver tale om Gud ”i sig selv” er intet andet end en abstraktion, som tilmed udtrykker en menneskelig narcissistisk tendens til selvprojektion ud i det uendelige.


Derfor skal vi ikke finde Gud udenfor eller bag åbenbaringen men indenfor, ”i”. Citat slut.




Prøv lige at lytte til følgende radikale dom/udsagn:

Gud ”i sig selv” er intet andet end en abstraktion, som tilmed udtrykker en menneskelig narcissistisk tendens til selvprojektion ud i det uendelige. Citat slut.



Folk der forholder sig til: Gud ”i sig selv” er religiøse og efter min mening ikke kristne (de tror ikke kun på den treenige Gud, men tror allermest på Gud og om Gud, som blandt andet Jehova og muslimerne (og jib/Jytte) gør). Og har ikke forstået hvad inkarnationstanken går ud på. De betragter Kristus som alene og kun en åbenbaringsbegivenhed men ikke som en inkarnationsbegivenhed hvor den menneskelige natur er antaget af Gud, hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod.


Hvis Kristus kun er en åbenbaringsbegivenhed og Gud ”i sig selv” stadig forbliver i sin majestæt og suverænitet, og delvis skjult for os, så er Kristus ikke mere værd end så mange andre åbenbaringer og han kan ikke være vores frelser. Og nyskabelsen gør sig ikke gældende. Og alle tankerne om sand Gud og sandt menneske, ja hele Kristologien, kan vi godt pakke ned igen; og vi har i princippet den samme gudsopfattelse som muslimerne, jøderne og de religiøse (jib fx).


Jeg tror nok at Fl Vang er meget uenig med mig. Du må gerne hente ham med herover jmp. Fortæl ham at Hanskrist ”vrøvler”. Hvilket der efterhånden er meget bred tilslutning til. Der er kun Anne der tager mig kritisk seriøs, problematiserer mine tanker og stiller sunde spørgsmål til dem. Men først den dag jeg ikke selv tror på det jeg skriver og påstår, kapitulerer jeg og indrømmer at jeg har vrøvlet.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.

Hej Anne.

Tak for dine lykønskninger og tillykke med Bloggen, jeg har været inde og kigge ganske lidt,har haft lidt travlt de sidste par dage.
Det er helt iorden med mig at du bruger løs af hvad vi snakker om på debatten, det kunne være andre var interesserede i at høre om vore meninger på debatten.

Jeg fulge igår en tv udsendelse på svensk: Barn og Kundskabskanalen, overskriften var : Religion er en virus.

Det var en udsendelse af Richard Dawkins om og mod religionerne, som du nok kan tænke dig. Richard Dawkins siger som mig eller også er det omvendt, at det er voldtægt mod børn at undervise dem i religion og selfølgelig især når det foregår som indoktrinering, børn skal ikke lære om religion før de er modne nok, til at gennemskue hvad det går ud på.

I England er der nu omkring 7,000 religiøse skoler og tallet er stigende,takket være Tony Blairs regering, disse skoler styres af forskellige trossamfund og børnene udsættes for en stærk indoktrinering.
Han var rundt i det meste af verden og interviewede ledere fra forskellige kirkeretninger, i London var han inde på et ortodoks jødisk skole og spurgte om hvad eleverne fik at vide om evolutionen, den blev de skam undervist i,men ingen af eleverne troede på den (hvorfor mon dog).Og samtidig måtte skolelederen erkende at eleverne også troede på at verden blev skabt på 6 dage for 5000 år siden, ligesom ham selv.

I USA var han inde i et "helvedes teater" hvor der blev opført grusomme teaterstykker af en gruppe kristne i byen under ledelse af deres præst, man viste dele af stykket hvor homoseksuelle og lesbiske blev hånet på det grusomste fordi de ikke overholdt hvad der stod i gt og nt. Det blev vist hvordan man råbte op mod dem der fik lavet aborter, det hele var et skrækscenario af værste skuffe, lavalderen for at se deres forestillinger var 12 år, på et spørgsmål fra Richard Dawkins om man ikke var bange for at børnene skulle få mareridt af oplevelsen, nej det var da kun godt, for så kunne de bedre forstå hvad der var rigtigt iflg. biblen, sagde den gode hr. præst.

R.D nævnte også hvad forskellige kendte havde sagt om religionerne,bl.a. havde Steven Weinberg sagt,at religion er en fornærmelse mod menneskeheden.

R.D. mener at den gamle gud må være en den grusomste og mest terroriserende gud der har været til, iflg. gt og delvis nt.

Det var en meget interessant udsendelse,jeg ved ikke om den har været vist på dansk tv, men her er den blevet vist i tilslutning til en række udsendelse om religionerne.

Jo man som ateist da godt være "åndelig", det er skam ikke forbeholdt de troende, når vi vel og mærke bruger åndelig i en anden sammenhæng. Jeg kan ligesom Ole Bjørn godt falde i trance over et godt musikstykke, eller god kunst, har bl.a. været i Vinterpaladset i Sct.Petersborg i 1978, og oplevede den skønne billedkunst der var at se der, og jeg får en "klump" i halsen, når jeg en sjælden gang er med min nu viv i et tempel og hun køber Lotusblomster og bladgulv mm og knæler foran de guldsmykkede Buddhafigurer og giver gaver til disse,mens hun siger en masse bønner, hvorfor ved jeg ikke, jeg er heller ikke buddhist, selvom de er ateister, bryder mig slet ikke om deres munke, der er for mange af dem.