0
registrerede
813
gæster og
222
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#8577 - 24/12/2009 13:03
Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
[Re: Kræn-P]
|
bor her
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
|
|
Hej Kristian Jeg har såmænd læst bogen fra ende til anden inklusive noterne, men det kan godt være svært at rumme på én gang især når man samtidig er grundfæstet i en anden oversættelse og skal prøve at sammenligne dem. For ikke, at der skulle være helt stille fra min side valgte jeg nogle væsentlige vers ud og måske det gik lidt for hurtigt således, at jeg ikke indgående har fået formuleret hvad jeg mener. Når jeg således skriver en mere udvidet forståelse af dharma-begrebet så er det ikke det, der står i den indledende note jeg umiddelbart henviser til men snarere den anden del, som jeg sammenligner lidt med ordet kald. Hele den samfundsmæssige del er nødvendig for forståelsen, men når jeg tog fat i netop disse vers er det fordi jeg her, i jeres oversættelse, mistede fornemmelsen for hvad yoga er i sin inderste essens. Derfor vil jeg over julen tage fat på Recitation 2, 39 -72 idet her står hele denne essens forklaret. Jeg kan læse mig til, at jeg således kommer i selskab med Ghandi og det synes jeg ikke er det værste man kan komme. Jeg vil snarest muligt læse hans eksperimenter med sandheden. Men nu vil jeg jule den, forberede mig på at forlade min stille og rolige andelslejlighed og i stedet møde al den støj og forvirring, som 4 unger mellem 6 og 9 år kan frembringe. Du må selv have en god juleaften.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#8586 - 26/12/2009 01:49
Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
[Re: ALH]
|
bor her
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
|
|
Kære Anne. Jeg synes ikke, at du er helt fair overfor mig. Når man diskuterer, så taler man og lytter til hinanden, man lader ikke alle mulige forskellige påvirkninger udefra påvirke diskussionen. Man må hele tiden skelne klart, hvem der siger hvad. Citatet fra Hanskrist er netop et udtryk for at han tillægger mig noget fra sin egen opfattelse som jeg aldrig selv har sagt og jeg kan ikke diskutere udfra en mening som er en andens og ikke min egen. Jeg taler IKKE om et nu, der er løsrevet fra fortid og fremtid. Det er HansKrist's ord. Jeg taler IKKE om et fænomén, som kan kaldes NUETS KRAFT. Det er en fyr der hedder Tolle, som taler om det. Jeg kender ham ikke og jeg ved ikke hvad han taler om og jeg synes ikke, at det er fair, at jeg skal forholde mig til noget jeg ikke går ind for som om det er noget jeg har sagt. Og når vi nu er i gang, så har jeg ikke læst EKIM. Intet fornuftigt og alvorligt menneske tror på at Jesus taler gennem EKIM. Det er der nogle der gør, men jeg gør ikke. Jeg tror heller ikke på et ur-evangelium som er meddelt telepatisk eller at Klaus Berger eller Thomas har en speciel forståelse af Jesus, selvom Thomas gentager Jesu ord i det uendelige samtidig med at han lyver om sin optræden som anonym på debatten. Jeg samtaler under ingen omstændigheder med mennesker, der lyver, hverken i det store eller det små. At gentage hvad en anden har sagt, i dette tilfælde Jesus, finder jeg irriterende. Selvfølgelig er Jesu ord fantastiske som han har udtalt dem, men det gør da ikke mig fantastisk at jeg gentager dem. Det kan man da tale om er at gå med lånte fjer. Verden er fyldt med Jesus freaks og fanatikere, karismatiske personligheder, som forfører folk med deres ord. Tænk bare på det forvrøvlede foretagende der hedder Evangelist. Eller faderhuset. Eller Jehovas Vidner. Eller Scientology. Det er så let at lade sig forføre af ord og sine egne følelser men disse mennesker er ulve i fåreklæder og deres tilhængere er uvidende mennesker, som bliver ført vild. I mine mest deprimerede stunder kalder jeg denne verden for verden,der ødelægger sjæle. Utallige gange har jeg set det, som var smukt og uskyldigt, miste sin uskyld og efterfølgende friste en kummerlig tilværelse. Så jeg har ikke noget sentimentalt forhold til kærligheden. Som jeg har skrevet før, er kærligheden stærk som døden. Jeg vil meget gerne diskutere hvad jeg mener og hvad jeg opfatter, men jeg kan ikke hele tiden forholde mig til, at andre har sagt noget andet i samme anledning og det er ikke fair hele tiden, at forholde mig det. Man kan sige, at man ikke ønsker at høre hvad jeg siger, men man kan ikke skyde mig hvad andre siger i skoene. Så hvis du ellers kan høre hvad jeg siger, så har du selv udtrykt det med dine egne ord og i din egen forståelse, det jeg taler om, når jeg taler om nuet og når jeg skriver, at hele fortiden, alt hvad vi er, er tilstede i dette nu: men det som nogle tror er Nuets kraft er i virkeligheden et aspekt af både fortid og fremtid i nutid. Her kan fortidens sår læges, hvormed vi tager fortiden i hånden. Det er ikke fortiden, der løber med os, eller stikker af fra os, det er os, der har overblikket, mens vi bevæger os ind i fremtiden. ''Overblikket'', er det jeg kalder nuet.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#8587 - 26/12/2009 03:42
Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
[Re: Kræn-P]
|
bor her
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
|
|
Hej Kristian. Det er interessant, at du nævner ’’kulturens korsveje’’. En af de ting, man kan beklage med specialiseringen af videnskaberne, såvel de humanistiske, samfundsmæssige og naturvidenskabelige er, at at overblikket ofte går tabt. Historikernes opgave er jo, ligesom naturvidenskabsmændendes, at konstruere et billede, der er så sandfærdigt som muligt. En sand videnskabsmand er selvfølgelig opmærksom på dette selv om de ikke alle kan være som en Leonardo de Vinci og omfatte noget nær alting. Ofte kombinerer man ikke f.eks. arkæologi og historie og derfor går megen forståelse tabt. Noget andet er , at det er fokus der bestemmer hvad der kommer frem i lyset. Det er lidt ligesom, når man får taget en blodprøve. Man kan sagtens lide af en alvorlig sygdom uden at det bliver opdaget, fordi lægerne kun måler blodet udfra bestemte parametre og hvis den sygdom, man lider af, ikke er et af disse parametre, så finder de den ikke, selvom den er der. Man har længe haft et bestemt billede af oldtiden som først for nyligt er blevet forrykket, blandt andet ved fund af kokain i ægyptiske mumier. Thor Heyerdal beviste meget, først ved sin Kon Tiki ekspedition og siden med sin rejse med sivbåden Ra. Besynderligt, at kendskab til den specielle kunst, at bygge sivbåde, en ægyptisk foreteelse, fandt han kun ét sted i vores nutidige verden, nemlig ved Titikakasøen i Peru. Et fjernere sted fra Ægypten kan man næppe forestille sig. Disse ’’kulturens korsveje’’ har højst sandsynligt eksisteret meget længere end det billede historien i dag viser os. De tre store flodkulturer i Harappa, Mesopotamien og Ægypten har uden tvivl haft forbindelse med hinanden. Ikke blot handelsmæssigt, men også i de religiøse forestillinger har de påvirket hinanden. Går vi længere frem i historien finder vi i 1400-tallet f.Kr. historien om Moses Og Akhenaten. Flavius Josephus, den jødiske historiker har en helt anden Exodushistorie end den, vi finder i Biblen. Han baserer sin historie om Exodus på den ægyptiske historiker Manethos beretninger, og selvom de selvfølgelig skal tages med et gran salt, så er det bemærkelsesværdigt, at Manetho nævner Moses ved navn. Ifølge Manetho var Moses en præst ved navn Osarsip ved templet i Heliopolis, som skiftede navn. Moses hæftede sig ved den transcendentale, monoteistiske Gud, mens hans samtidige, Akhenaten identificerede sin monoteisme med solen. Akhenatons religion varede ikke længe fordi han afskaffede de guder, som dannede baasis for størstedelen af den ægyptiske økonomi men Moses's monoteitiske gudsbegreb fortsatte. Endnu længere frem i tiden møder vi de gnostiske og andre esoteriske samfund, som efter Jesu liv og død også bliver påvirket i kristen retning. Apostlen Thomas skulle efter sigende have udbredt evangeliet i østlig retning, en meget god indikation på, at sådanne kulturelle korsveje eksisterede samt at han i sin udbredelse af evangeliet benyttede sig af allerede fastlagte handelsruter. Som du selv skriver er der intet til hinder for, at lærde har slået følge med handelskaravanerne og der skal ikke meget til, før deres ideer vinder indpas hvor de når frem og slår sig ned. Hvor de slår sig ned vil deres tanker uværgerligt have indflydelse i disse samfund. Essæerne er et af disse esoteriske samfund og nogle forskere mener, at Jesus meget vel kunne være fremkommet af det essæiske samfund. Det kunne være interessant hvis fremtidens historikere fokuserede mere på denne kulturelle udveksling, handel har altid været den mest primære aktivitet for menneskenes samfund og det er klart at denne handel også har medført en kulturel udveksling. Hvis man et øjeblik forlader det billede historikerne prøver at skabe og tænker på det virkelige liv, som foregik dengang, så kan man godt forundre sig over alle de liv og skæbner. Hvad er betydningen f.eks. af, at man i en af Kinas vestlige provinser har fundet rester af mennesker med kaukasiske træk og rødt hår, bevaret af ørkensandet og klimaet? Hvad er der foregået hvorfor er de draget østpå og hvilke virkelige begivenheder ligger der bag disse fund? Med hensyn til de tre forhold du nævner, så tager jeg dem med over i mit senere indlæg om hvordan jeg opfatter yogabegrebet. Dybest set må vi huske, at der også ligger en virkelig verden foran os i dag og hvordan skal vi forholde os til den og de tanker vi tænker i dag?
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#8588 - 26/12/2009 06:25
Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
[Re: Michael]
|
bor her
|
Registeret: 31/03/2008
Indlæg: 613
|
|
Okay, Michael, den skal jeg nok samle op på, men er nu på vej på job oven på en nat med næsten ingen søvn, gaaab Så slap lidt af for mig, tak Mvh Anne
_________________________
"Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden skikkelse". (Løgstrup)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#8590 - 26/12/2009 13:42
Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
[Re: Michael]
|
|
Kære Michael,
Jeg håber, du har haft en god jul og nyder selskabet med dem, du er sammen med.
Jeg lyver ikke om min anonymitet. Jeg har flere gange underskrevet med mit navn i tilfælde af, at jeg har skrevet som anonym, og hvor du har spurgt mig direkte har jeg svaret dig lige så direkte og ikke lagt skjul på noget (f.eks. i tråden "Jesus"). Men der er flere anonyme her på debatsiden, og det er ikke rimeligt, at jeg skal lade som om, jeg er dem. Selv om de har valgt at være anonyme, så har de stadig en stemme.
Når jeg citerer Jesus, er det ikke for at "pynte mig med lånte fjer", som du skriver. Jeg tager ikke æren for hans ord. Jeg citerer og kildehenviser. Men jeg elsker hans ord, og jeg bliver inspireret af dem. På samme måde håber jeg, at andre bliver inspireret.
Et ord, som jeg håber på at blive bedre til at efterleve - og som jeg håber, at andre også må inspireres af - er f.eks. følgende:
"Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje." (Matthæus 7, 1-5)
Venlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|