|
0
registrerede
12
gæster og
87
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Kære Anne.
Jeg synes ikke, at du er helt fair overfor mig. Når man diskuterer, så taler man og lytter til hinanden, man lader ikke alle mulige forskellige påvirkninger udefra påvirke diskussionen.
Man må hele tiden skelne klart, hvem der siger hvad.
Citatet fra Hanskrist er netop et udtryk for at han tillægger mig noget fra sin egen opfattelse som jeg aldrig selv har sagt og jeg kan ikke diskutere udfra en mening som er en andens og ikke min egen.
Jeg taler IKKE om et nu, der er løsrevet fra fortid og fremtid. Det er HansKrist's ord.
Jeg taler IKKE om et fænomén, som kan kaldes NUETS KRAFT. Det er en fyr der hedder Tolle, som taler om det. Jeg kender ham ikke og jeg ved ikke hvad han taler om og jeg synes ikke, at det er fair, at jeg skal forholde mig til noget jeg ikke går ind for som om det er noget jeg har sagt.
Og når vi nu er i gang, så har jeg ikke læst EKIM. Intet fornuftigt og alvorligt menneske tror på at Jesus taler gennem EKIM. Det er der nogle der gør, men jeg gør ikke.
Jeg tror heller ikke på et ur-evangelium som er meddelt telepatisk eller at Klaus Berger eller Thomas har en speciel forståelse af Jesus, selvom Thomas gentager Jesu ord i det uendelige samtidig med at han lyver om sin optræden som anonym på debatten. Jeg samtaler under ingen omstændigheder med mennesker, der lyver, hverken i det store eller det små.
At gentage hvad en anden har sagt, i dette tilfælde Jesus, finder jeg irriterende. Selvfølgelig er Jesu ord fantastiske som han har udtalt dem, men det gør da ikke mig fantastisk at jeg gentager dem. Det kan man da tale om er at gå med lånte fjer.
Verden er fyldt med Jesus freaks og fanatikere, karismatiske personligheder, som forfører folk med deres ord.
Tænk bare på det forvrøvlede foretagende der hedder Evangelist. Eller faderhuset. Eller Jehovas Vidner. Eller Scientology.
Det er så let at lade sig forføre af ord og sine egne følelser men disse mennesker er ulve i fåreklæder og deres tilhængere er uvidende mennesker, som bliver ført vild.
I mine mest deprimerede stunder kalder jeg denne verden for verden,der ødelægger sjæle. Utallige gange har jeg set det, som var smukt og uskyldigt, miste sin uskyld og efterfølgende friste en kummerlig tilværelse.
Så jeg har ikke noget sentimentalt forhold til kærligheden. Som jeg har skrevet før, er kærligheden stærk som døden.
Jeg vil meget gerne diskutere hvad jeg mener og hvad jeg opfatter, men jeg kan ikke hele tiden forholde mig til, at andre har sagt noget andet i samme anledning og det er ikke fair hele tiden, at forholde mig det.
Man kan sige, at man ikke ønsker at høre hvad jeg siger, men man kan ikke skyde mig hvad andre siger i skoene.
Så hvis du ellers kan høre hvad jeg siger, så har du selv udtrykt det med dine egne ord og i din egen forståelse, det jeg taler om, når jeg taler om nuet og når jeg skriver, at hele fortiden, alt hvad vi er, er tilstede i dette nu:
men det som nogle tror er Nuets kraft er i virkeligheden et aspekt af både fortid og fremtid i nutid. Her kan fortidens sår læges, hvormed vi tager fortiden i hånden. Det er ikke fortiden, der løber med os, eller stikker af fra os, det er os, der har overblikket, mens vi bevæger os ind i fremtiden.
''Overblikket'', er det jeg kalder nuet.
|
|
|
|
