0
registrerede
12
gæster og
87
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Bhagavadgita 2009, 2.del
|
Hej Kristian.
Det er interessant, at du nævner ’’kulturens korsveje’’. En af de ting, man kan beklage med specialiseringen af videnskaberne, såvel de humanistiske, samfundsmæssige og naturvidenskabelige er, at at overblikket ofte går tabt.
Historikernes opgave er jo, ligesom naturvidenskabsmændendes, at konstruere et billede, der er så sandfærdigt som muligt. En sand videnskabsmand er selvfølgelig opmærksom på dette selv om de ikke alle kan være som en Leonardo de Vinci og omfatte noget nær alting. Ofte kombinerer man ikke f.eks. arkæologi og historie og derfor går megen forståelse tabt.
Noget andet er , at det er fokus der bestemmer hvad der kommer frem i lyset. Det er lidt ligesom, når man får taget en blodprøve. Man kan sagtens lide af en alvorlig sygdom uden at det bliver opdaget, fordi lægerne kun måler blodet udfra bestemte parametre og hvis den sygdom, man lider af, ikke er et af disse parametre, så finder de den ikke, selvom den er der.
Man har længe haft et bestemt billede af oldtiden som først for nyligt er blevet forrykket, blandt andet ved fund af kokain i ægyptiske mumier. Thor Heyerdal beviste meget, først ved sin Kon Tiki ekspedition og siden med sin rejse med sivbåden Ra. Besynderligt, at kendskab til den specielle kunst, at bygge sivbåde, en ægyptisk foreteelse, fandt han kun ét sted i vores nutidige verden, nemlig ved Titikakasøen i Peru. Et fjernere sted fra Ægypten kan man næppe forestille sig.
Disse ’’kulturens korsveje’’ har højst sandsynligt eksisteret meget længere end det billede historien i dag viser os. De tre store flodkulturer i Harappa, Mesopotamien og Ægypten har uden tvivl haft forbindelse med hinanden. Ikke blot handelsmæssigt, men også i de religiøse forestillinger har de påvirket hinanden.
Går vi længere frem i historien finder vi i 1400-tallet f.Kr. historien om Moses Og Akhenaten. Flavius Josephus, den jødiske historiker har en helt anden Exodushistorie end den, vi finder i Biblen. Han baserer sin historie om Exodus på den ægyptiske historiker Manethos beretninger, og selvom de selvfølgelig skal tages med et gran salt, så er det bemærkelsesværdigt, at Manetho nævner Moses ved navn. Ifølge Manetho var Moses en præst ved navn Osarsip ved templet i Heliopolis, som skiftede navn. Moses hæftede sig ved den transcendentale, monoteistiske Gud, mens hans samtidige, Akhenaten identificerede sin monoteisme med solen.
Akhenatons religion varede ikke længe fordi han afskaffede de guder, som dannede baasis for størstedelen af den ægyptiske økonomi men Moses's monoteitiske gudsbegreb fortsatte.
Endnu længere frem i tiden møder vi de gnostiske og andre esoteriske samfund, som efter Jesu liv og død også bliver påvirket i kristen retning. Apostlen Thomas skulle efter sigende have udbredt evangeliet i østlig retning, en meget god indikation på, at sådanne kulturelle korsveje eksisterede samt at han i sin udbredelse af evangeliet benyttede sig af allerede fastlagte handelsruter.
Som du selv skriver er der intet til hinder for, at lærde har slået følge med handelskaravanerne og der skal ikke meget til, før deres ideer vinder indpas hvor de når frem og slår sig ned. Hvor de slår sig ned vil deres tanker uværgerligt have indflydelse i disse samfund.
Essæerne er et af disse esoteriske samfund og nogle forskere mener, at Jesus meget vel kunne være fremkommet af det essæiske samfund.
Det kunne være interessant hvis fremtidens historikere fokuserede mere på denne kulturelle udveksling, handel har altid været den mest primære aktivitet for menneskenes samfund og det er klart at denne handel også har medført en kulturel udveksling.
Hvis man et øjeblik forlader det billede historikerne prøver at skabe og tænker på det virkelige liv, som foregik dengang, så kan man godt forundre sig over alle de liv og skæbner.
Hvad er betydningen f.eks. af, at man i en af Kinas vestlige provinser har fundet rester af mennesker med kaukasiske træk og rødt hår, bevaret af ørkensandet og klimaet? Hvad er der foregået hvorfor er de draget østpå og hvilke virkelige begivenheder ligger der bag disse fund?
Med hensyn til de tre forhold du nævner, så tager jeg dem med over i mit senere indlæg om hvordan jeg opfatter yogabegrebet. Dybest set må vi huske, at der også ligger en virkelig verden foran os i dag og hvordan skal vi forholde os til den og de tanker vi tænker i dag? 
|
|
|
|