1
registreret
(1 usynlig),
74
gæster og
230
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25894 - 17/08/2018 02:13
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.:
"Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning."
- Det er jeg bestemt ikke enig i. Det er trods alt en fortælling skabt af forfatteren, og er der noget forfattere kriges med manuskriptforfattere o.a. om, så er det netop deres fortælling! Faktisk har man oftest indtrykket af, at manuskriptforfattere og deslige, bruger alle midler for at skabe sig et navn på en forfatters bekostning - og med alle midler menes alle midler - og måske fordi de sjældent selv evner at skrive en god historie. At manuskriptforfattere helt ka' skelettere en oprindelig historie, friholder dem ikke for et ansvar overfor forfatterens oprindelige historie, hvilket imidlertid oftest sker ved snedig jura. Men det er en anden sag, men en sag der netop er denne sag vedk.: forfattere sælger rettigheder, der netop ofte ender med at filmfolk er mere interesseret i profit end i at fortælle en god historie. Det er sagen i en nøddeskal, profit.
Barbettes Gæstebud er jo en ganske lille bog, netop det, gjorde det nok lidt lettere at få det meste af bogen med. Jeg synes også filmen er fortræffelig, og at det meste af bogen kom med. Et godt exempel på en film der næsten til punkt og prikke holdt sig til bogen, er Livsens Ondskab af Gustav Wied - så det kan altså lade sig gøre, hvis det netop er fortællingen der er førsteprioritet, og dén man er ansvarlig for videregives på film.
Man ku' selvfølgelig sige: hvad betyder vel en forvandlet historie, hvis rettighederne sælges for et beløb der helt frigør forfatteren for økonomiske problemer livet ud, og denne dermed helt kan hellige sig andre bøger? Ja, det er jo en pointe vel også forf. flest ser i øjnene, og det ses da også at forf. siden helt må tage afstand fra det "produkt" (sådan lærer mange jo at omtale selv bananer...) som filmfolk skabte, netop fordi det er en helt anden historie. Om det var pengene værd, er op til forfatteren selv at vurdere.
mvh Simon
Redigeret af Simon (17/08/2018 02:27)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25907 - 18/08/2018 13:40
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
Allerførst en hilsen og tak for den Benny Andersenske glæde, han generøst og hjerteligt har delt med os alle igennem en hel menneskealder ... og for alle aldre.
Hvis der er nogen, der virkelig ærligt og fra hjertet har kunnet udtale de meget brugte og også misbrugte ord Jeg gjorde det!, ja så er det ham.
Af og til kan man fyldes af glæde på en måde der er helt utidssvarende. Hvis man røver omfanget af den ville det virke stødende som om man var glædesblotter man risikerede at blive pålignet en særlig forlystelsesskat eller i bedste fald slippe med en advarsel Lad det ikke ske igen og aldrig i andres påsyn.
Det kan skyldes synet af en blomst i vejkanten en pludselig indsigt i dens fuldkommenhed den står der og er blomst på en genial måde som om det var det naturligste i verden hvad det naturligvis også er men man ville næppe slippe godt fra at fortælle det til andre. Se engang hvor den blomst den er den blomsteste blomst i miles omkreds blomst helt ud i bladspidserne ikke ét overflødigt blad det er virkelig professionelt arbejde alt i den rod stængel kronblade støvdrager udfylder indefra dens blomsthed til dens yderste grænse MEN og her kommer vi til det geniale den overskrider endog denne grænse i kraft af sin vellugt i kraft af sin skønhed som når mange meter væk se selv lugt selv glæd jer selv.
Folk ville stirre rystet på en eller med pegefingeren foretage en drejende bevægelse ud for tindingen. Eller når det går op for én hvilket mirakel det egentlig er at man er samtidig med sin elskede menneskeheden har jo millioner år på bagen sammenlagt er det store tal vi taler om og naturligvis har mange af dem mødt hinanden en eller flere gange men prøv så at regne ud hvor mange mennesker der gennem tiderne aldrig har mødt hinanden. Hvis de alligevel fik chancen mødtes i samme århundrede på samme sted ville mange af dem ikke have noget at sige til hinanden ville sidde forlegne trille tommelfingre og skotte ud ad vinduet hvordan mon vejret blir i morgen og ønske sig langt væk hvad de jo heldigvis også var i virkeligheden.
Men ud af denne ufattelige mængde mennesker som dels aldrig mødte hinanden dels ikke ville have fået noget ud af det var min kone og jeg så usandsynligt heldige at det netop var os to der mødtes synkront på samme sted og tilmed straks havde så meget at sige hinanden at vi sagtens kunne bruge et par liv til men det er nok at tage munden for fuld.
Hvis ikke det er et mirakel men prøv at forklare sådan noget til andre de vil straks komme med særdeles ledende spørgsmål vedrørende ens drikkevaner så jeg går lidt stille med det og håber det kan blive mellem os.
Benny Andersen
Og så til filmenes verden og mine famøse sætninger, som fik dig op på beatet på den go'e måde ;))
"Jeg forstår slet ikke, den dårlige kritik Gabriel Axel fik for filmen. Bog og film er aldrig det samme, og jeg mener ikke, man skal vurdere en film efter denne sammenligning."
... og når jeg skriver på den go'e måde, så mener jeg det også. Du ved langt mere end mig om både den økonomiske del, når bog bli'r til film. Det har jeg aldrig tænkt over og heller ikke undersøgt, og det gi'r en helt anden baggrund for at sætte sine egne spørgsmålstegn. Når der går både penge og berømmelse i sagen, kommer der helt andre boller på suppen. Penge og berømmelse er drifter og begær, der meget ofte får mennesker til at droppe alt om, hvad der hedder etik og moral. Det sker overalt og på alle plan, lige fra stort til småt.
Jeg har ikke noget problem med uenighed og heller ikke med at skifte holdning. Faktisk kan jeg li' det, ret godt, og det fordi jeg selv får en større viden og et andet udgangspunkt for undren, eftertanke og måske en anden holdning på grund af ny viden til ny indsigt ... :))
Bedste hilsner og go' weekend RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25908 - 18/08/2018 17:35
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Ja, det er jo netop uens synspunkter der skaber debatterne, der så videre akkumulerer og skaber nye synsvinkler og muligvise holdninger, der akkurat ka’ ende med at skabe glæde ved en personlig og i sidste ende samfundsmæssig udvikling, til glæde for et fællesskab – hvor stor og uigennemskueligt det nu end må anses for at være. Der er unægtelig noget lidt andet end de gamle små og mere overskuelige bysamfund, hvor alle har en mening om alles meninger og alle er ved at kvæles i fælles forargelse over samme. Men der findes ikke ideale samfundsformer, ja dvs. det gør der, men som Idéhistorie betragtet, og helt tilbage til Platon og sandsynligvis ældre, dog for os ukendt – Sokrates har forøvrigt og med al sandsynlighed levet og figureret i nogens tanker, sanser og politiske idéer om netop den ideale stat, det vides fra uens kildemateriale, dog er han altså fortrinsvis kendt gennem Platon, hvorfor det altså ikke går an uden videre bare at glemme ham, når man fx som lægprædikanten gerne leger sokratiker med forkærlighed for kristusanekdoter, der i modsætning til Platons livagtige Sokrates, faktisk og meget sandsynligt ér den kristus, han nærer så mange storartede følelser for. Man ka’ ligefrem sige, at Sokrates kan have været selve smeltediglen hvorfra kristusanekdoterne tog deres udspring. Altså er vi igen tilbage i den hellenske arne som grundlag for det europæiske hus udviklingshistorie, og først her bliver litteraturen med dens væld af idealer og forhåbninger for en fælles fremtid interessant læsning, idet vi fremfor følelsesmæssig hengivelse for de forlængst størknede idealer, stadig har stor glæde af samme udviklingstrang som den vore gamle hellenske aner oplevede, ikke just noget at kimse ad, vel? Og netop litteraturen, den flig vi her i Mellemrummet morer og glæder os over, giver os jo netop indblik i forskelligartede synsvinkler og følelser derfor, her er idealerne sådan set reduceret til kommaer på en vej til anden og videre begejstring over kunstneres herlige frembringelser. Og jeg mener selvfølgelig at alle med fordel ka’ lære noget af kunstneriske arbejder, frugterne om du vil, evt. inspireres deraf, men at vi samtidig må respektere arbejdet som kunstnerens reale bestilling, helt som tilfældet var det tilbage i Athen – anno længe før en ny tidsregning så dagen som idé! – hvorfor man ikke frit kan tillade sig at kopiere kunstneriske arbejder og optjene profit deraf i eget navn. Men det er faktisk hvad jura i stor stil beskytter nu om dage, profitten ved ringe kopier af andres arbejde, som den egentlige og oprindelige kunstner slet ikke vil lægge navn til, men bare skides en lang march. Den slags skete helt sikkert også i det gamle Athen, især i romersk storhedstid, det er så meget lettere at lukrere af andres arbejde, ligesom Musse i serien Matador: ”dét ka’ jeg da også lave, Viggo!”. Svar: ”så gør det, Musse!”..;)
Så når du skriver: ”Penge og berømmelse er drifter og begær, der meget ofte får mennesker til at droppe alt om, hvad der hedder etik og moral. Det sker overalt og på alle plan, lige fra stort til småt”, er der en sandhed idet, bortset fra det stadig ikke går an at sammenligne glæden ved pengene med glæden ved at ha’ skabt et digt eller et maleri, der vil leve længe efter pengene er opbrugt. Det er denne glæde der tilfalder kun kunstneren, og den glæde med sin iboende fortvivlelse ved selve offentliggørelsen/salget, der stadig må tilfalde kunstneren, uanset hvor mange penge man tror kunsten er værd.
Nok om det, det var netop bare en uenighed, et uens synspunkt, sgu’ ikke noget ideale..;) For øvrigt har han netop gjort det, den gode Hr. Andersen, og op til flere gange, skabt netop dét, så det har du helt ret i – og ved du hvad, jeg tror sgu’ han gør det igen..;)
Bedste hilsner & god weekend Simon P.s.: Nu forstod jeg på dig, at du syntes det var lidt af en klode at komme omkring Klaus Manns Vendepunktet, og for nu at forøge kloden diameter, synes jeg da næsten du ska' ha' lidt begejstring i horisonten, bare sådan til din almene glæde og så endda på engelsk, ja hvad gir du? Erika & Klaus Manns Escape to life, som desværre ikke er oversat, hvad du jo så ku' gøre. I hvert fald er den en invitation tilbage i historiske øjeblikke for den der holder af vidunderlig historie, der selvfølgelig og som altid indeholder tragiske momenter, og sørme, om ikke Hr. Einstein som figur No. 1 figurerer med undertitlen: 'Exiled into paradise'. Det er bekymrende vidunderlig læsning, indeholdende livagtige scener med så utroligt mange af de kunstnere vi i dag sætter højt, det bekymrende er jo at vi selv sagtens ka' ende med at måtte leve i exil, hvis vi da lever så længe. Det ser jo unægtelig ikke ligefrem ud til at EU formår at skabe nogen indoeuropæisk frihed, som bestræbelsen jo engang var tænkt, tværtimod synes også den idé at være størknet i fødselsøjeblikket; moderkagen lever som idé, men barnet er dødt. I hvert fald ka' vi lære af historien, særlig når den fortælles så levende som disse to søskende gør det. Så her har du endnu engang chancen for at erobre sproget..hi hi! ;)
Redigeret af Simon (18/08/2018 18:19)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25910 - 19/08/2018 17:30
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
P.s.:
Ja, så forsvandt Benny Andersen, som Felicia og de utroligt mange andre, ikke just et lyspunkt, bortset fra freden fra en uoverstigelig smertefylde:
Morgenmørke, tykt lag frost på ruden jeg ånder på min egen frosne ånde ser gennem den våde våge over på andre sneblinde ruder som min ånde ikke når man kan ikke være allevegne men man kunne tænke på det gå ud i kulden, spise sne synke det fade smeltevand hverken læskende eller sundt få opstød fra mellemistiden da gletscherne var overlegne i forhold til de få tunger og dog lykkedes det at smelte det meste det må man påskønne leve op til brække en istap af sutte på den frigide urclitoris sabelsluger uden sabelkat arketype med klirrende jacketkroner man kan ikke blive ved umuligt at gi en bræg orgasme endsige få den til at kælve vinteren er længere end tungen smeltevandet når i bund kedlen fløjter dernede jeg hælder fra en snebunke skriver mit navn med sitrende kønsskrift det siger næppe snebunken noget men blir dog stående og ryger lidt og jeg går hjem, lettet og dog vemodig ved tanken om at mit navn om lidt skovles op på en lastbil og køres væk-
*
Visse dage
Telefonens slangehoved parat til hug ildevarslende knitren bag tapetet visse dage hvor ens tøj lugter af vrag og kasematter allerede før man kryber i det man kvæles blot ved synet af sit eget slips dage hvor det er klogest at smuldre hen under dynen andre sin fortid for at falde til ro lade det drive over svede det ud
Visse dage hvor benenden er mødested for skorpioners gribenæb og druknende venners iskolde kinder hvor man styrter ud og køber lodsedler en gros og i skarp konkurrense med spejderkorpset genner gamle folk over gaden i skokkevis viser vej med rystende fingre og samtidig snuser efter brand holder udkig med tagsten der hvert sekund kan sætte punktum for en selv sveder ved mindet om alle forsømte anledninger til at låne penge ud og komme tilfrosne svaner til hjælp feje for egen øregang forhale råde bod nok har man i junglevis af spildt mælk bag sig men fremtiden kan roligt regne med en bare en frist visse dage som efterlader en lige akkurat med skindet på næsen og halvandet ben på jorden disse dage hvor man hver gang må begynde forfra - Benny Andersen.
Har nu aldrig været nogen svoren tilhænger af døden, der kun har bidraget med mangler i mit og de nærmestes liv, mennesker vi holdt af og elskede. Og så det tomrum, der vel bare udvides til man selv mangler – det hjælper ingen at dø før de andre, der var i samme situation, stod dér med stafetten. Kun ét ka’ man gøre: løbe sin vej med den og sprede sig på omvejene. ”Den gode død” er stafetten der afleveres hurtigere end ventet, alligevel melder tanken sig straks, at ånden nu forsvinder fra ruden og et tomrum gror på den anden side af morgenkaffen, der nu ikke længere smager den efterladte. Sneen er kørt væk, punktum! Men det er godt vi har alle de fine tanker til eftertanke, fra et utal af efterladte digte og sange!
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|