P.s.:

Lige lidt mere Brandt:

sandhed nejhed
altidhed aldrighed
pludselighed hvorforhed
ikkenogetsærligthed
nuhed nåhed måskehed
jahed

https://www.youtube.com/watch?v=opIISeTS1wE

Morn’ RM..

Ja, det ér vidunderlig musik, og en næsten opbrugt plade af den slags, der med tiden har fået en egen skrat som akkompagnement. Ikke ulig hæftede bøgers historie, som fx min rejselystne Idylia, der af ukendte grunde var havnet på en italiensk pensione og nu står iført slidt kappe mellem brødre i pænere dress og praler lidt af sin livshistorie. Den er faktisk helt Jægersk: løs ryg og løse blade, et naturligt rod har med tiden indfundet sig, helt i hans ånd:

I haven

Vækstens standsede Smerte
stikker i mine Fingre.
Jeg bærer smaa nye Træer
til din hemmeliggjorte Have.

Inderst, hvor Hækkene mødes,
planter jeg i det tidlige Mørke.
Mærkeligt danser paa min Ryg
Regnen, som paa et stort hvidt Blad.

*

Vissen Hverdag

Snævert omkring Jer trækker Horisonten
sin Cirkelbue, magiske Tings endelige Form:
Frugtens, Solens, Tryllekredsens især.

Lavt over jer driver elendige Levedage
som Skumflager paa Havet efter Storm,
som kedsomme Skyer paa blege Aftenhimmel.

Og aldrig kommer Lørdags længselsfulde
og farveløse Larver frem og flyver fra Jer
paa vildt kulørte Sommerfuglevinger.

Ingen kan sætte Læskærm om denne Vissenhed,
i duftende Vaarvind vil i duve fra hverandre:
„Vi venter, med Vinter i vore Hjerter.”

- Frank Jæger.

Læst noget godt fornylig? Ellers ka’ jeg anbefale en rullen sig i Maughams tidlige dagbogsoptegnelser, hans Notebook!

mvh
Simon
P.s.: Tænk at min morgenkaffe ka’ blive for stærk. Jeg, der ellers elsker at høre øjenlågene smække op; det må være al den te jeg er blevet udsat for. Men god dag dér ;)

Hej Simon

Åh ja, Jægeren og Idylia, som er man selv til stede i tryllekredsen :))

Frank og Fuglefri ligger stadig, så jeg kan lige nå den med hånden og øjnene for læse en bid eller to mere. Og ellers har jeg lige nu også gang i en herlig lille antologi Natur menneske Menneske natur" med bidrag af

- Per Højholt
- Inger Christensen
. Dorrit Willumsen
- Mogens Jacobsen
- Vagn Lundbye
- Thorkild Bjørnvig
- Vibeke Brock
- Jens Smærup Sørensen
- Inge Eriksen
- Tage Schou-Hansen

Her et pluk af Højholt og Gitte:

Gittes monolog om naturen

Naturen, ikk' oss',
der findes ikk' noget lignen' som den,
man ska' bar' vær' eet me'en,
men det ka' man ikk', Susanne,
myg, ikk' oss',
myrer, og foreksempel hugorm.
Eet me'en blir man aldrig,
det lissom der mangler noget
hver gang man lissom prøver,
og prøvet det har jeg alså,
mang' gang', det har jeg godt nok,
oss' uden sko, ikk' oss', barfodet, ikk' oss', på græs, alså,
allivel var'et lissom der manglet noget,
det var endda en søndag!


Ja, og så kan latteren ikke længere holdes tilbage, så jeg gik videre med denne her, som vi vist også før har været omkring:

http://filmcentralen.dk/alle/film/gittes-monologer-hojholt

Go' weekend med sne i håret :))
RoseMarie

Aften RM..

Ja han må ha’ rystet af latter, mens Gitte langsomt groede opover kanten på den gamle IBM, men i realiteten er hun jo nu hele landets lune attitude, ingen relativitet dér, og så afgjort én smilerynker gerne ser på natbordet, tilmed er hun jo i godt selskab – det ville ham med den næsten unødvendige pegefinger sikkert ha’ syntes godt om. Det ér selvfølgelig nummer ét at høre ham selv læse op, ellers ka’ man jo læse dem med hans stemme..;)

Selv ruller jeg mig ret fornøjet i 20’er og 30’ernes Sydfrankrig – er med Selina Hastings på besøg i Villa Mauresque, i noget hun kaldte ”Maughams hemmelige liv” – og ak for en snagen! hvad han bestemt ikke ville ha’ brudt sig særligt om, denne vidt berejste mand med de vidunderlige fortællinger; så det ender jo nok med Se & Hør på natbordet. Som du ser, har jeg m.a.o. ikke din gode smag, hvilket jeg her før pudetid ska’ forsøge at rette lidt op på:

Some can gaze and not be sick,
But I could never learn the trick.
There’s this to say for blood and breath,
They give a man a taste for death.

*

Dette har Maugham sikkert syntes om:

Oh were he and I together,
Shipmates on the fleeted main,
Sailing through the summer weather
To the spoil of France or Spain.

Oh were he and I together,
Locking hands and taking leave,
Low upon the trampled heather
In the battle lost at eve.

Now are he and I asunder
And asunder to remain;
Kingdoms are for others’ plunder,
And content for other slain.

*

‘I am old and day is ending
And the wildering night comes on;
Up the Mysian entry wending,
Lydians, Lydians, what is yon?’

Hounds behind their master whining,
Huntsmen pacing dumb beside,
Oh his breast the boar-spear shining,
Home they bear his father’s pride.

*

In the morning, in the morning,
In the happy field of hay,
Oh they looked at one another
By the light of day.

In the blue and silver morning
On the haycock as they lay,
Oh they looked at one another
And they looked away.

*

The sloe was lost in flower,
The April elm was dim;
That was the lover’s hour,
The hour for lies and him.

If thorns are all the bower,
If north winds freeze the fir,
Why, ‘tis another’s hour,
The hour for truth and her.

*

The fairies break their dances
And leave the printed lawn,
And up from India glances
The silver sail of dawn.

The candles burn their sockets,
The blinds let through the day,
The young man feels his pockets
And wonders what’s to pay.

- A. E. Housman, Collected Poems.

mvh & nat nat..
Simon
P.s.: Apropos gode fortællinger, ligger på mit natbord Victor Hugos Klokkeren fra Notre Dame og venter, jeg læste den som barn og fik mareridt, en gentagelse sku’ ikke undre mig, men dét var da ellers lidt af en anbefaling, hvis der sku’ være en tom plads på dit eget. Den gode hr. Hugo har de på Martins Forlag 1957 anset for noget af en gulddreng, det smukke omslag taget i betragtning, i dag var han sikkert svøbt i billig karton i en paperback, og ka’ sikkert slet ikke hamle op med et bad i Karl Ove Knausgård og hustruens karakterneuroser…;)

P.s.:

Sådan en herlig lørdag morgen under nisselige skyer, den ska’ naturligvis ikke snydes for sin gode kaffe, man ka’ da stikke næsen i sky senere, før aftenens festivitas; forøvrigt vil jeg stå på hænder mens jeg piller næse, på at den lovende sne bare er en kæmpe liter mælk! – snart bades vi sgu’ i forår, men soler os i drømme, hvad der ka’ få en jæger op mennesker flest:

Spark mælkeflasken om. Idag skal vi ha vin
og grønne kranse drysset paa vor morgengrød.
Ved gavlen staar en dreng og bapper i basun,
han kaster verden frem i foraarsstærke stød.

Nu klør min frosne taa, nu gaar min jægt sin vej,
nu kildrer frem et nyt og mere yppigt skæg.
Det største under bærer Putte dydigt frem:
læg øret til og lyt: vor høne er med æg…

*

O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær.

O at være tøjhund,
kysse en blankøjet dreng,
bo i hans venlige arme,
sove sig mæt i hans seng.

O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag.

O at være en stodder
stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og søle.
Sådan en stodder er jeg.

- Frank Jæger.

mvh & golørdag
Simon
Ups! lidt til humøret: https://www.youtube.com/watch?v=1vKvAbQXihU