Sådan ser en gammel, halvgammel, mand ud når han stiger op af havet - Vesterhavet

Det kølige tempererede vand gør noget ved den gamle her

Jeg kan mærke mig selv bedre efter sådan en gang sansestimulation - det skal også siges at jeg svømmer langt og konstant med hovedet under vandet for hvert svømmetag hvis det er brystsvømning og ja ellers er det crawl og der er hovedet jo holdt nede mere eller mindre hele tiden

Jeg tror som en nabokone sagde til mig for mange år siden hvor jeg var på vej til Vesterhavet "jamen du trænger også til at blive dukkert"

Hun synes vist altid jeg var lidt umenneskelig, virkede som en der kunne alting, ihvertfald fysisk ingen begrænsninger så ud til at kunne stoppe mig i hendes og andres øjne

Det første billede, er det hvide snit billede, tænker jeg

"ja køn er du ikke" - god værksteds humor hvis det kom fra en af hannerne - selv er jeg i voldsom konflikt med mit eget udseende - hader både det jeg ser i spejlet og det mit kamera (fra mobiltelefonen) viser mig. Men jeg har valgt at turde se "manden" i øjnene

- og en dag forekom det mig at jeg blev nedstirret af et fremmed menneske, et fremmed menneske der formåede at kigge lige igennem mig, som om vedkommende ville vække til alvor og ansvar, vække mig selv og min samvittighed og pludselig kunne jeg se hvem denne fremmede var der stirrede så intenst på mig, det var min far, så mere fremmed var han ikke

og jeg bliver aldrig fri for ham

EJ HELLER HANS KÆRLIGHED

Jeg føler min fars kærlighed korsfæster mig og endnu er jeg ikke klar over om der skulle være en bliven født påny, en genopstandelse gemt i denne kærlighed, det må tiden vise, men som det er nu det sønderknuser mig og jeg er ulykkelig og fyldt med sorg over alt det gode jeg kunne have gjort for ham gennem hele livet hvis jeg dog ikke bare havde været så fandens fyldt med selvmedlidenhed og lavt selvværd, ja der er intet som disse forhold der gør et menneske selvkredsende og selvoptaget, så vi glemmer andre, forsømmer andre.

Forældre og pædagoger og ja de ældre, deres vigtigste job og ansvar her i livet er at afhjælpe selvmedlidenhed og lavt selvværd. Disse er gift der kan holde et menneske nede hele livet.

-0-0-0-

At tro på Gud = at have et seriøst forhold til det religiøse spirituelle er også at tro på at ens humør forhold og sindsstemninger kan ændres til det bedre. Det er at tro på at ÅNDEN kan komme over os, og endda gribe os så vi på ekstatisk vis kastes ud af os selv uden at miste os selv, mens Guds Ånd eller HELLIGÅNDEN dvæler og tager bolig hos os, i os, for en stund.

Dette forhold, jeg omtaler ovenfor, kan blive så godt at vi taler om at Gud frelser og helbreder et stakkels menneskeliv, et stakkels menneskes liv.

Dette har intet at gøre med at tro på guder eksisterer, det har alene noget at gøre med at vi anerkender at det hellige, fx Guds Ånd eller Helligånden eksisterer som en funktion af vores ånd, menneskets bevidsthedsliv og begejstrings -liv.

Det næste vi må tale om i samme åndedrag er åndsfriskhed contra demens. Nu begynder vi langsomt at forstå hvad Paulus taler om. Paulus Åndens Apostel pr se.

Den Paulinske KristusMystik og Spiritualitet er en stærk impuls ind i verden af kreativ ekstatisk fornuft. Det har at gøre med vores ekstatiske begejstrings struktur, altså de stemning og humør forhold, såvel som åndsfriskhed contra demens, psykiatrien om noget er beskæftiget med i vor tid.

Se i det lys, i det perspektiv skal Paulus og kristendommen, der nye testamente, forstås og læses. Vi må ikke gøre tingene sværere at forstå end de er. Og dette gælder både de troende og ateisterne og deres religionskritik. Begge parter skal og bør forstå den religiøse spirituelle dimension og er det kristendommen der er tale om er det Paulus der skal forstås.

Menneskets kreative ekstatiske begejstrings struktur og funktioner, åndsfunktioner, der er relateret til vore humør og sindsstemnings forhold og åndsfriskhed contra demens forhold, har alle at gøre med kræfterne i vores central nervesystem, hjernen, at gøre.