Hej alle her: Tikka Michael Arne og Thomas

og Michael hvor har jeg i længere tid haft dig efterlyst eller forsøgt at råbe dig op til en snak om returkampen Barcelona Paris efter at Paris havde vundet den første kamp 4-0. Jeg ville gerne drøfte med dig Barcelona's chancer for at gå videre efter at være bagud 0-4. Nå men dette er gået over i fodboldhistorien nu hvad der skete. Håber vi snakkes Michael omkring kvartfinalerne, første runde 11 og 12 april og returkampene 18 og 19 april.


Og Thomas, tak for dette dit indlæg til Arne som glæder mig. Arne er berøringsangst men det ser jeg du ikke er Thomas. Og Tikka mener at den kristne tro og spiritualitet er gået død i Bibelen, her er forstenet og gået til grunde som Paulus ville sige.

Det skræmmer mig med mennesker der:

1):

tilbeder universet og verdens væren uden at tænke mennesket med

2):

og med mennesker der tror mere på bibelen, på bogstavelige læsninger af bibelen end de tror på mysteriet mellem mennesket og Gud, den kreative dialog mellem Gud og mennesket, som Jesu jeg-du søn-fader virkelighed og spiritualitet. Og det skræmmer mig at mennesker der kalder sig kristne bruger bibelen til at tage livet af Den Hellige Guds Ånd i vores liv, omtalt som Helligånden i NT. Kristendommen er ikke mentalitet Tikka men Spiritualitet og der er en verden til forskel. Noget jeg har planer om at få skrevet noget om en af dagene hvis Ånden/Helligånden den hellige Guds Ånd ville være med mig og hjælper mig hermed.

Derfor glæder det mig hvad du har skrevet Thomas, og ja det skræmmer mig ikke så meget som hvad Arne og Tikka får sagt.

Hvis der ikke kan samtales med Gud Arne så hører alting op og jeg må spørge om du nogensinde har læst i NT eller tænkt over hvad det er Kristne mennesker mest af alt nu i 2000 år har været optaget af?

Gang på gang ryster du mig Arne, hvordan kan nogen mennesker være interesseret i religion som du er meget og så være så komplet afvisende overfor kristendommen. Det er kristendommens kongstanker og spiritualitet du gang på gang siger fra overfor. Og alligevel har du din ikon erfaring, som du sætter over alt andet, og hvormed du ligesom indirekte vil give udtryk for at du sørme er dybt forankret i den kristendom du gang på gang frasiger dig og benægter. Jeg har det fint med at du som Tikka Arne siger fra overfor kristendommen, men får det gang på gang lidt mærkeligt med at du så holder fast i din ikon erfaring.

Nå tilbage til dig Thomas der ikke er berøringsangst overfor kristendommen og modigt er trådt indenfor i dette vidunderlige livgivende inspirerende univers der har velsignet så mange millioner mennesker generation efter generation og stadig gør det lige nu overalt på jordkloden.

Lad os ikke holde os tilbage, og i den sammenhæng giver jeg ordet til Nicolai Berdyaev:









PS:

jeg ville gerne 2 ting:

1):

at debatten forsætter i denne tråd som hidtil

2):

At vi sammen (de af jer der har lyst) gennemgår de citater fra Berdyaev og Luther jeg har bragt

En grundig langsom gennemgang, som om vi var i klasseværelse med Løgstrup

Hej Hanskrist

Tak for ordene :-)
Jeg er også glad for, at kristendommen har åbnet sig for mig. Det er især sket ved, at jeg er "kommet i kontakt" med N. T Wright, hvis teologi giver et harmonisk billede for mig.

Du vil gerne diskutere dine citater. I så fald vil jeg gerne have, at vi tager fat i Luther, som taler om, hvad det vil sige at tro. Ja, hvad vil det sige? Han siger, hvad det ikke vil sige ... så hvad vil det sige?

Du citerer Luther:


Hvad vil det sige at tro?

For mig er troen det at modtage evangeliet om Jesus Kristus. Men hvad vil det sige? Det vil helt sikkert sige mere end moral, selv om dette også er en vigtig del - ja, "kun" del! - af det. Jeg vil give et bud:

Menneskets kald er at være Den Almægtige Skabers repræsentanter i Hans verden. Det vil sige Guds kongelige præsteskab, som reflekterer Hans kærlighed og visdom ind i Hans gode skabelse. Men allerede Adam og Eva tilbad denne verden frem for dens Skaber - de reflekterede ikke himlens lys til jorden, men reflekterede det jordiske - som ikke har liv i sig selv - tilbage til det jordiske. Eller sagt på en anden måde: De ville ikke indordne sig under Gud, men ville selv (og spiste således af kundskabens træ så de selv kunne definere det gode).

Denne afgudsdyrkelse, hvoraf synd er et symptom, gjorde, at hverken mennesket eller hele skabelsen kunne være komplet. Døden gnaver i mennesket og skabelsen. Tingene lykkes ikke, som vi vil dem: Retfærdigheden sker ikke altid (ak, måske kun sjældent), skønheden forgår, forhold forlises, spiritualiteten - eller længslen efter den - bobler frem, men indeholder meget snavs og pjank, osv.

Gud kaldte så sit folk Israel, som skulle være en ledestjerne for alle andre folkeslag ... men også hun, Israel, kunne ikke afholde sig fra afgudsdyrkelse! Gud tilgav sit folk gang på gang og gav dem loven, så de kunne være et lys i verden - en inspiration for alle nationer. Men ak, hvor de fejlede. De forhærdede sig og blev arrogante, brystede sig af at være Guds udvalgte frem for at være ydmyge og en inspiration. Og ja, de forfulgte og dræbte deres profeter, som forsøgte at få dem på ret kurs.

Og endnu et ord om loven: Israel holdt den ikke for at vinde Guds yndest, men for at understrege, at hun allerede havde den. Det var dette, Paulus gjorde op med. Og det er derfor, han nævner omskærelsen. Omskærelsen var jødernes "badge" på, at de var Guds folk. Men, som vi ved, så var Paulus også hedningernes mand. Og omskåret - det er man af hjerte!

Nu kommer Jesus ind i billedet. For hvad loven ikke kunne klare, måtte Gud i kød og blod - og ånd! - klare. Han rekonstituerede Israel omkring sig selv ved at gå til hendes fortabte får. Og disse får sendte han ud i verden, efter at han havde overvundet døden og genopstået. Jesus er det sande Israel, som gjorde, hvad "hans folk" (jøderne, "det gamle Israel") ikke havde været i stand til. Han er det sande lys i verden. En lidende Gud i kød og blod som - netop ved at være menneske - kunne trække et spor, som mennesker kunne vandre i (nu bruger jeg C. S. Lewis).

Ved Guds Hellige Ånd, som Jesus giver til de troende, fornyes vi. Og når vi er blevet fornyet, kan skabelsen også fornyes (ligesom den gik delvist itu, da vi trak os fra vores kald at være Guds udtrykte billede). Denne fornyelse - når den fuldbyrdes ved Jesu genkomst - opfatter jeg - og Wright - som ganske fysisk. Vi genopstår i fysiske legemer, og verden fornyes. Vi drager ikke af til en himmel et fjernt sted, hvor vi lever uden krop og hoved. Tværtimod, Himlen kommer til Jorden, og de bliver ét, det nye Jerusalem.

Og Hanskrist, her er du jo nok uenig! (Hvad angår livet efter døden).

Men dette ser jeg - med min gryende og ufuldkomne forståelse - som evangeliet, og vi modtager det i hjertet ved at tro på Jesus som den genopstandne herre. Og jeg mener faktisk ganske alvorligt, at vi bør bede ham om at være Herre i vores liv. Det er ikke nok at tro, at han genopstod ... dette ved djævelen jo også godt. Men djævelen beder ikke Jesus om at være herre i sit liv. Det kan vi. Vi kan "ofre" vores gamle liv og villigt give afkald på det ... hvis blot Jesus vil give os sin ånd i stedet! Og dette mener jeg, at vi må bede om. For vi kan ikke tilbede både Gud og mammon.

Det var så min ufuldkomne forståelse af tro. Den er under udvikling.

Hvor mon Luther stiller sig i forhold til dette???

Kærlig hilsen
Thomas

Jeg så godt returkampen og jeg må skuffedig med at jeg tror det var snyd. Jeg kan selvfølgelig ikke sætte min finger på noget men den slutning efterlod mig med en bitter smag i munden. Som sagt kan jeg ikke sætte min finger på noget men jeg synes nu det var for godt til at være sand.

Hvor tit skaljeg fortælle dig at der findes intet andet end det nuværende fortiden eksisterer kun i erindringen og fremtiden eksisterer kun i fantasien.

Fortiden eksisterer kun som tanke. sæt dig ned, lad tanken falde til ro og se sandheden i dette.

De findes i al evighed kun det nuværene😃

Ja Michael det har været meget drøftet om der var straffe begået imod Suarez, som der blev fløjtet og som Neymar resolut gik ind foran Messi og eksekverer til stillingen 5-1.

En decideret fejlkendelse mener jeg som Per Frimann ikke at der var tale om, men ikke verdens største straffespark, men den kan dømmes uden at være en fejlkendelse, så her går dommerkendelsen Barcelona's vej og imod Paris uden som sagt at jeg mener der er tale om en decideret fejlkendelse.

Michael og I andre, om I har tiden, så skal I se på DR2 kl 20:45 "Manden der ville henrettes"

Wauu en dokumentar der sparker røv,

Se den Michael, virkelig en dokumentar der vil fange dig og sige dig en masse

Mange kærlige hilsner Hans-Kristian

PS:




Jeg fornemmer godt humoren Michael

Men fint du holder fast i dit og jeg i mit

Som Arne vil have Gud til at være universets Gud og ikke menneskets Gud gad vide om Arne har haft bibelen åbnet for at læse i den, hvordan pokker kan man være i tvivl om at der er tale om et dialogisk drama mellem mennesket og Gud

Jeg er rystet over at dette ikke står som det tydeligste af alt, essensen af den der bog Bibelen