1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas.
Jo, jeg kan da godt se pointen i dine ord, at når man som du har en fast tro på kristendommen, så må det være det rigtige, ydmygt at underkaste sig kristendommens Gud. Men for mig er det sådan, at jeg søger at nærme mig "den fuldkomne sandhed", og her er jeg ikke overbevist om, at kristendommens dogmer helt fuldkomment er denne sandhed. For hvis, hvad vi kalder "Gud", virkelig er skaberkraften, der har skabt dét, der her og nu er universet evt. flere universer, så hænger det, som jeg ser det, ikke rigtig sammen med, at denne lille planet, som vi jo er en del af, skulle være verdens centrum, samt at af alt dét, der eksisterer her, så er netop Homo sapiens, vi mennesker, os, hvad det hele drejer sig om.
Den opfattelse kan jeg ikke få til at hænge sammen. For mig er, hvad vi kalder "Gud": Universets Gud.
Det er derfor, jeg holder så meget af Rumi's ydmyge digt om verden - universet:
Denne flygtige verden er et tegn på sandhedens mirakel, men selvsamme tegn er et slør, der skjuler de evige sandheder. Så hvem er mest ydmyg? Det ved jeg ikke - men det behøver vel ikke at være en kappestrid Det vigtigste er vel, at det er ærlig ydmyghed - og den, bilder jeg mig ind, har vi begge - hver på sin måde?
M.v.h. Arne
P.S.: Dette er også et svar til Hanskrist, og som jeg håber, du vil forholde dig til
|
|
|
|