|
0
registrerede
10
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Hanskrist
Tak for ordene :-)
Jeg er også glad for, at kristendommen har åbnet sig for mig. Det er især sket ved, at jeg er "kommet i kontakt" med N. T Wright, hvis teologi giver et harmonisk billede for mig.
Du vil gerne diskutere dine citater. I så fald vil jeg gerne have, at vi tager fat i Luther, som taler om, hvad det vil sige at tro. Ja, hvad vil det sige? Han siger, hvad det ikke vil sige ... så hvad vil det sige?
Du citerer Luther:
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Hvad vil det sige at tro?
For mig er troen det at modtage evangeliet om Jesus Kristus. Men hvad vil det sige? Det vil helt sikkert sige mere end moral, selv om dette også er en vigtig del - ja, "kun" del! - af det. Jeg vil give et bud:
Menneskets kald er at være Den Almægtige Skabers repræsentanter i Hans verden. Det vil sige Guds kongelige præsteskab, som reflekterer Hans kærlighed og visdom ind i Hans gode skabelse. Men allerede Adam og Eva tilbad denne verden frem for dens Skaber - de reflekterede ikke himlens lys til jorden, men reflekterede det jordiske - som ikke har liv i sig selv - tilbage til det jordiske. Eller sagt på en anden måde: De ville ikke indordne sig under Gud, men ville selv (og spiste således af kundskabens træ så de selv kunne definere det gode).
Denne afgudsdyrkelse, hvoraf synd er et symptom, gjorde, at hverken mennesket eller hele skabelsen kunne være komplet. Døden gnaver i mennesket og skabelsen. Tingene lykkes ikke, som vi vil dem: Retfærdigheden sker ikke altid (ak, måske kun sjældent), skønheden forgår, forhold forlises, spiritualiteten - eller længslen efter den - bobler frem, men indeholder meget snavs og pjank, osv.
Gud kaldte så sit folk Israel, som skulle være en ledestjerne for alle andre folkeslag ... men også hun, Israel, kunne ikke afholde sig fra afgudsdyrkelse! Gud tilgav sit folk gang på gang og gav dem loven, så de kunne være et lys i verden - en inspiration for alle nationer. Men ak, hvor de fejlede. De forhærdede sig og blev arrogante, brystede sig af at være Guds udvalgte frem for at være ydmyge og en inspiration. Og ja, de forfulgte og dræbte deres profeter, som forsøgte at få dem på ret kurs.
Og endnu et ord om loven: Israel holdt den ikke for at vinde Guds yndest, men for at understrege, at hun allerede havde den. Det var dette, Paulus gjorde op med. Og det er derfor, han nævner omskærelsen. Omskærelsen var jødernes "badge" på, at de var Guds folk. Men, som vi ved, så var Paulus også hedningernes mand. Og omskåret - det er man af hjerte!
Nu kommer Jesus ind i billedet. For hvad loven ikke kunne klare, måtte Gud i kød og blod - og ånd! - klare. Han rekonstituerede Israel omkring sig selv ved at gå til hendes fortabte får. Og disse får sendte han ud i verden, efter at han havde overvundet døden og genopstået. Jesus er det sande Israel, som gjorde, hvad "hans folk" (jøderne, "det gamle Israel") ikke havde været i stand til. Han er det sande lys i verden. En lidende Gud i kød og blod som - netop ved at være menneske - kunne trække et spor, som mennesker kunne vandre i (nu bruger jeg C. S. Lewis).
Ved Guds Hellige Ånd, som Jesus giver til de troende, fornyes vi. Og når vi er blevet fornyet, kan skabelsen også fornyes (ligesom den gik delvist itu, da vi trak os fra vores kald at være Guds udtrykte billede). Denne fornyelse - når den fuldbyrdes ved Jesu genkomst - opfatter jeg - og Wright - som ganske fysisk. Vi genopstår i fysiske legemer, og verden fornyes. Vi drager ikke af til en himmel et fjernt sted, hvor vi lever uden krop og hoved. Tværtimod, Himlen kommer til Jorden, og de bliver ét, det nye Jerusalem.
Og Hanskrist, her er du jo nok uenig! (Hvad angår livet efter døden).
Men dette ser jeg - med min gryende og ufuldkomne forståelse - som evangeliet, og vi modtager det i hjertet ved at tro på Jesus som den genopstandne herre. Og jeg mener faktisk ganske alvorligt, at vi bør bede ham om at være Herre i vores liv. Det er ikke nok at tro, at han genopstod ... dette ved djævelen jo også godt. Men djævelen beder ikke Jesus om at være herre i sit liv. Det kan vi. Vi kan "ofre" vores gamle liv og villigt give afkald på det ... hvis blot Jesus vil give os sin ånd i stedet! Og dette mener jeg, at vi må bede om. For vi kan ikke tilbede både Gud og mammon.
Det var så min ufuldkomne forståelse af tro. Den er under udvikling.
Hvor mon Luther stiller sig i forhold til dette???
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
