0
registrerede
5
gæster og
96
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20360 - 11/03/2016 00:50
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej til nattens linedanser..
Jeg drømte mig en drøm, i nat – vandred’ rundt på et lokumsbræt, men ak så galt det dog var fat – ej ku’ jeg gribe snoren fat…
Så er det godt at være linedanser!
Men her lidt bedre lyrik, Arne Sørensen ulmer her af forårsfornemmelser, med sine Spark og Kærtegn:
April
Frederiksberg Have: Foroven er Himlen næsten graa. Men fra Slottet lyset et Splitflag og en Postkasse i festlige røde Farver – bag et lille hvidmalet Vindue spiller en Eventyrprinsesse Klaver, mens Havebetjenten – filosofisk og guldtresset – tygger paa sin sejge Skraa. Træerne er fyldt til Randen med Sne – for det var Vinter i Mandags. Lidt Sol skinner nedover smaa, grønne Ting – for det var Foraar i Torsdags. Rundt om er Kanalerne begravet under gammel, graa Is, – for det var streng Frost for nogle Uger siden. Allevegne rasler triste Blade – fra Efteråret. Henne i det Hjørne – er det Graavejr. _ _ _
Men højt, højt, højt – hej – saa højt, højt oppe i et Træ sidder en lille blaa Fugl med rød Hale og fortæller, at det alligevel er Foraar. _ _ _
Der gaar tre-fire pastores emeriti med Halstørklæde og Hoste, og her møder jeg en ung Pige med Elefantfødder og Barnevogn – tre Nonner med Kors og Rosenkrans, stilfærdige og stivede paa Brystet. Dér gaar et Kærestepar med glade Øjne og nænsomme Hænder, og her og der ensomme gamle Damer i Snørestøvler, sortklædte og sammenfoldede – og saa et Dusin hujende Drenge med Stokke i Hænderne og en Fantasi, der kunde ønske at rive Skalpen af Pastorer og Barnepige, Nonner, Kærestefolk og gamle Damer. _ _ _
En Morgen i øsende Regn: Hele Verden et Styrtebad, lidt af Dagen i Sol og Natten frostklar, som var den hele Verden en Riddersal, hvor Maanen gaar som en vældig Edderkop tværsover det blaa Loft og spinder fra sin opsvulmede Bagende et Net af gyldne Stjerner.
mvh og uden line.. Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20361 - 11/03/2016 13:57
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Her lidt tidløse tanker fra et par af de store få:
Jeg gikk gjennem søvnens skiftende blomsterenge. O, der var tyst og svalt, som på havets bunn. Det våknet omkring mig. Det lysnet de vide vegne, og drømmenes lande blev våkne i samme stund.
Natten og rummene fylles så vidt og vide af fryktsom lykke, av fin og beruset vår. Vi seiler mot solen og nærmer oss jevndøgnstide.
Å høre det puste derute og vekkes og stride, – høre hvor træerne suser og elven går – det er som å merke en kvinne tett ved sin side og langsomt fortape sig inn i et gyllent hår.
- Arnulf Øverland.
I sin ungdom skrev Hamsun det smukke digt Høstdag, herfra det sidste vers:
O høst, du er skjønhets væld. Du tænder på himlen det ild-alfabet som fordum blev tydet av prest og profet, nu leder hver vandrer ved kvæld. Du skabningens slummer, du milde pause o måtte jeg ende som du, i det tause, når dagen kommer på hæld.
Og han endte faktisk tavs og tilbageholden på et ældrehjem. Befolkningen havde læst ham med følelsen af forelskelse man aner ovenfor, men senere med en afsky han aldrig selv lærte at forstå – hvad der for ham var lutter meningsforskelle, var for en befolkning spørgsmålet om liv og død, uforenelige synspunkter. Hans sidste ord efter højesterets dom lød også kort og koncist: ”St. Hans 1948. I dag har højesteret dømt, og jeg afslutter min skrivning…”, tavshed…
Sigurd Hoel har i så fint et essay skrevet om Hamsun, og naturligvis fordi forfatteren selv var beundringsværdig, ja uimodståelig; Sigrid Undset belyser sagen storartet med sine egne ord: ”hele Hamsuns diktning går egentlig bare ut på å la helten komme i seng med en dame av den honnette klasse”, til hvilket Sigurd Hoel bare konstaterer, at så dumme ting kan et klogt menneske sige, når uviljen blir for stærk – og den står stadig i vejen, selv om Hamsun har skrevet og tænkt andet end politiske tragedier, og er i det lys stadig en af de store og få.
God weekend til linedanserinden, som jeg allerede aner springe fra stængel til stængel i urhaven, og med sivet mellem tommelfingre blæse foråret ind i humøret..;)
Bedste hilsner Simon
Redigeret af Simon (11/03/2016 14:01)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20371 - 13/03/2016 22:38
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Foråret titter forsigtigt frem fra hjørnet med det ene øje, håbet gnistrer i grønkorn og øjne blå, glæden sidder i halsen, men kender jeg vejret ret, er der et glimt af fryd i forårets andet øje, måske fra et…
BLÆSEVEJR
Jeg er Nordenvinden. Haahaa. Minde Tænder ryger af Sælhundeblod. Jeg har Is på min Halestump, og jeg kommer med hele Favnen fuld af Snefnug og Frostvejr og dinglende Istapper. Hej – – Jeg har Duften af nylagte Rypeæg i min pels. Jeg bringer røde Kinder. Haahaa.
Jeg er Østenvinden, hihi. Jeg er Alverdens Rengøringskone. Jeg skurer og skrupper med flinke Fingre baade Himlens blaa Lofter og Maanelygten – Jordens lyse Marmorgulve og dens brogede Tæpper – plask – ned i Hodet paa Menneskene og deres spættede Kvæg. Jeg har Aal paa mine uldne strømper. hihi.
Jeg er Vestenvinden, hoho. Jeg er en fregnet Bondetøs. Alle de smaa fine Dun paa mine bare Ben er fulde af Støv fra de vilde Blomster, men mit lange løse Haar er Tordenvejr, og jeg hyler af Vildskab – jeg er knagende stærk og gal Huuuuuuuh, Jeg drukner alle mine fortabte Elskere uden Sorg i sultne Bølger. hoho.
Jeg er Søndenvinden. haha. Jeg er bare tyve Somre gammel. Jeg er fuld af Ungdom og af mørkerød Vin. I mit Bælte er Kirsebær og Roser, og min Pose er fyldt til Randen med Unger af Solen (det kalder jeg de gule Appelsiner): Tju. Jeg kysser mindst et Hundredtusinde Piger paa min Vej og leger med deres lyse Haar. haha.
- Arne Sørensen, Spark og Kærtegn.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20378 - 15/03/2016 00:01
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Aften RM..
Tja, jeg forestiller mig det klø i mange grønne fingre, og apropos de bevingede:
Nu slår våret dristigt upp sitt fönster emot hagen. En stum gardin bliver plötsligt fylld av starens höga jubel och vinkar i en nyckfull fläkt mot molnens flykt som drar den. Följ med oss ut, följ med oss bort på djärv seglats och lekar! Vort liv är kort, det tar snart slut, vad än vi själva tycker. En vår förgår som luftens bris och fågelsång och kvitter, som vattnets porl och solens stänk i bäckens kvicka glitter. En vår har brått, den går sin kos och hinner inte vänta. Den som vill med får skynda på att bryta upp för färden. Gå ej förbi, tag med oss ut, och se till våra gåvor! Försmå ej det vi kan bestå, men sprid för dina vindar på nyck och lust och äventyr vad vi förfogar över! Föskingra allt vi är och har; först då kan vi bli rika!
- frit snuppet fra Lars Gyllenstens fantastiske og humoristiske bog ”Sokrates död”.
Der er i øvrigt noget over stroferne:
Nu slår våren dristigt på sit vindue imod haven, et stumt gardin bliver pludslig’ fyldt af stærens høje jubel.
Forøvrigt slog jeg en sen aften brat altandøren op til stilheden, jamen du store kineser! Et ægtepar sad tydeligvis i træet midt i kåde vårdrømme, og brokkede sig følgelig gevaldigt over min larm, hvorefter de forargede lettede mod et mere fredfyldt sovekammer; ak ak: må vi lige få en smule respekt for vore bevingede venner og deres nattesøvn, tak!...lå der ligesom i luften…;)
mvh & gonat-gonat fra.. Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|