Hej i natten

Den evige latter, et essay af Frederik Dessau, er min lytning denne nat:

http://den2radio.dk/udsendelser/den-evige-latter-et-essay-af-frederik-dessau-1/

Noget at leve op til

Jeg tæller ikke ligefrem mine døde
noterer mig bare, at tallet stiger støt
men hvad er døde tal
mod sprældøde venner
jeg har ikke noget imod de døde
nogle af mine bedste venner er døde
det påfaldende er blot deres usvækket livskraft
modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende
jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde
mens de rigtige døde
de professionelle
har det med at gå igen
på uventede tidspunkter
blander sig i alt
sætter skub i en kedelig samtale
får syrener til at blomstre midt om vinteren
kalder latter frem under en tandudtrækning
kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame
får en til at læse en bog igen
som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere
minder en om at Limfjorden er til
at man har oplevet ufattelige nordlys
visse gespenster har smukke bryster
en mørk og gylden latter
andre er noget ved musikken
for tiden har man et gengangerband
bestående af harmonika og guitar
trommer og tenorsax
violin og cello
plus hele to bassister
de spiller en slags fusionsmusik
Jazz og Mozart
sømandsvalse og reggae
Carl Nielsen med afrobeat
jeg frygter ikke de døde
jeg frygter mere de levende
som godt kan tage livsmodet fra mig
men de døde gir mig oplevelser for livet
åh hvad var livet uden jer
mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være
og så swinger det oven i købet
dog må jeg passe en smule på
de står altid og mangler en pianist
og dér står jeg altså af.

Benny Andersen

***

Latter – siger du – latter!
du tror der er nogen, som ler.
Snarere er det en perlesnor,
som drypper, hvor ingen ser,
mange, små hoppende perler
på et himmelblåt gulv af glas,
hvor sydende flammer flænser i mørket
omkring et palads.

Å – jeg må sige dig – lyde!
man tror, at det ligger og ler;
men lytter man – du - i en sommernat,
så er det som noget sker.
Som hopper der mange små perler
i bølgeblå, pludrende hop
i spidsen for andre perler
i en endeløs traskende trop.

Lyde – du er som lanterner,
der går i en nat forbi
- grønne og røde – en perlesnor
i en dryppende melodi;
men midt i lydenes latterglimt
og midt i lydenes gøgl
den lyd af en uset tærnings sodbløde fald mod fløjl.

Den lyd – du af tærningers tyste fald
i en bundløs nat,
hvor tærningeøjne tælles, og skæbner leger tagfat
- den lyd er den eneste latter – du -
som ligger et sted og ler
- ler som en bristet perlesnor,
der drypper , hvor ingen ser.

Nis Petersen

Smilende i natten
RoseMarie

Morn' RM..

Fint med Nina Malinovski, som lyden fra morgenbordet i familiens skød - hertil lidt fra:

Den nære dag

Skyllet væk i skyggerne
Er asken i de fjerne rum,
Jeg ser tavse mennesker
Passere gennem rosen nu.

Pulsen i armen er dyb af blod,
Regn sol sætter jorden fri
Og hånden holder stærkt.
Som alle børn
Af bregnens net
Er vi sporer i
Den nære dag.

- Bo Green Jensen.

Om at vandre
Husråd

Den eneste fejl ved at vandre en tur
er, at vejene altid forgrenes,
og alle de skæbner, som ligger på lur,
umuligt vil kunne forenes.

Så går man en tur, bør man splittes i to,
så ofte Ens vejbane kløftes, –
og senere mødes et sted, hvor i ro
Ens splittede skæbner kan drøftes.

- Piet Hein.

Strandbillede

Forladtheds strand
hvor alt er graat,
og blankt og oliet vand uden vinde
den tomme vej til andre kyster.

Slimede alger gror paa vandbunden,
grøngraa og brune,
og der ligger dynger af raadnende tang
paa stranden.

Her på livets glemte sted
staar skyerne stille,
og sorte skyggefugle
peger med spidse næb
paa stedets øde,

mens deres hæse struber
skratter mod strandens tørre, tomme baade.

*

Tagruder

Skyerne, skibene, store, sorte,
de graa krigsflaader
sejler forbi derude.

Og jeg staar her ved vinduet
hos mine blomster,
som søger lyset
og kryber under ruderne.

*

Sen eftermiddag

Det er sen eftermiddag.
Mennesker staar,
som om de lyttede.

*

Skæbnesang

Jeg hører en underlig sang
fra et vindue
som en skæbne, der synger
med udslaaet haar
i den iskolde gade.

- Ole Sarvig.

God weekend ditto ;)

mvh
Simon

P.s.:
Der er risiko for glæde i skroget over Ivan Malinovskis Poetomatic, vi er tilbage i 1965, så det ska’ ikke hindre en god surmulen over tøsneen der lægger sig på øjenvipper, som det var så godt at mærke, unisset påklædt som bjørn – er frysende nisser set? Fascinerende er vejret, dets skiften, himlens farver og sene nætter i øjenhøjde med oppustede duer, der som nervøse linedansere trykker sig på regnvåde grene; eller hvad med lyden fra regnharpen under gåture i skov, lidt himmelsk, ikke - her lidt mer Malinovski:

seks æg i en hulning i jorden
seks himle der brister af sang
seks farver mundhugges i verden

hvad angår det
lysets himmel

*

iøjnefaldende vissens fuldautomatiske forplantning
dens gejle billeder: defloration undfangelse og barsel
BANG

ære være dens hårde små frø
bier ti vintre under et krat af visent ophav

*

når du ser på uret
er det dig der går for langsomt

det er altid for sent

*

forklædt som magnolie
indtar mordet tre drosler
til morgenmad

og hvem er ikke kunde hos de bedste skræddere

ii

sangfugle i alle lande
forener eder

livets fremtid udformes af afdøde

linedanseren bider sin line over

blæsten blader i vissen busk

- Ivan Malinovski.

Nå, det var det, fortsat god weekend, nat nat..;)

mvh
Simon

Hej Simon

Når rimfrosten lægger sig, er det næsten som en hilsen fra Kong Vinter og sneens verden :))

C-DUR

När han kom ner på gatan efter kärleksmötet
virvlade snö i luften.
Vintern hadde kommit
medan de låg hos varann.
Natten lyste vit.
Han gick fort av glädje.
Hela staden sluttade.
Förbipasserande leenden –
alla log bakom uppfällda kragar.
Det var fritt!
Och alle frågetecken började sjunga om Guds tillvaro.
Så tyckte han.

En musik gjorde sig lös
och gick i yrande snö
med långa steg.
Allting på vandring mot ton C.
En darrande kompass riktad mot C.
En timme ovanför plågorna.
Det var lätt!
Alla log bakom uppfällda kragar.

Tomas Tranströmer

Hilsner i C-dur
RoseMarie

Hejsa RM..

Med tak for en herlig Tranströmer, her en meter af Halfdan Rasmussen på skæret til endnu en dag med trillende barnevogne i sol og luft af iskrystal, nu de gamle stjerner står og glor mens månen blinker halv(forn)øjet. Sjovt er det nu at tænke på hvor mange små og store øjne der mon i aftes glemte alt omkring sig i ”gnomens” og Ib Spang O’s kolossale billedverden – selv vågnede jeg brat ved en dynes raslen med Faxerier fra Halfdan til Møllehave på maven, der nu luner sig i te og striktrøje. Det er blevet rigtig koldt! Apropos ska’ du nu ha’ et par centimeterbreve, der som en anden stjerne udstråler et humorideagtigt sind; guderne må vide hvem der fandt på ordet humoride, der også praktiseres og helt til ug med glans i Ester Nagels brevudveksling med Tove Ditlevsen, Husmor og skribøse, bare som endnu en optakt til humøret. Det ved Benny Andersen sikkert, han var jo en del af den tids fællesskab, viddet og menneskeklogskaben, hvad der vel også er egenskaberne som gør denne gruppe digtere til nogle af de foretrukne, den menneskelige varme og humoristiske begavelse alle vel behøver, for at holde snuden oppe i en tid hvor samfund vist er reduceret til fællesskab om ejerforhold. Ak ja, hvordan mon forresten det går med Møllehave…

Kære Johannes

For 60 år siden jokkede jeg træt og sulten gennem byen Nimes. Jeg
ville ha været til Arles og hilse på van Gogh, men som blaffer be-
stemmer man ikke altid rejseruten, så i stedet for de van goghske
landskaber kiggede jeg på den gamle arena i Nimes. Det skete i au-
gust 1938, og det er jo længere end længe siden. Næsten som man
var samtidig med Napoleon, som det hele jo gik i kage for. Siden har
jeg ikke været på de kanter, men din fax om jeres ferie nær Arles fik
mig til at mindes det forgangne.
Her styrtregner det så man føler trang til at bygge en ark som
Noahs. Og da jeg alligevel ikke kan tåle sol på mit sarte legeme, til-
lader jeg mig at nyde det skiftende vejr, som andre forbander og
flygter fra. Jeg går ud i haven og plukker ærter og bælger dem direk-
te ind i gabet. Det er som at spise en fontæne af små eksploderende
klorofylbomber. Ah!
Det med Ib Spang og forlæggeren har du misforstået. Jeg har for-
længst forklaret nævnte forlægger, at jeg ikke har noget nyt, hverken
i skrivebordsskuffen, i maskinen, eller på tapetet, og det har han
affundet sig med og må ta til takke med en frokost.
Ellers intet nyt under den manglende sol. Snakker et par gange
om ugen med min familie pr. telefon. Spiser godt, drikker rigeligt,
sover nogenlunde. Tar mig af og til til hovedet og fornemmer at det
sidder hvor det skal. Bruger det ellers ikke. Håber at du og dine alle
har deet godt. Hils. Hils. Hils!!!

*

Kære Johannes

1.000 tak for de 2 meter fax. Jeg er noget mindre skrivende, så du får
denne her i centimeter.
Udenfor: Hundekoldt. Inde i huset: Halvkoldt. Man blir kuldskær
med alderen, så jeg polstrer mig med uldne trøjer og holder den
indre kviksølvsøjle på normalen.
Det er dog utroligt så meget du overkommer. Jeg blir helt forpustet
bare ved at læse om det, selv om der ikke er meget pust i de gamle bæl-
ge. For mig forekommer det overkommelige uoverkommeligt, næ-
sten underkommeligt, hvis det udtryk ellers eksisterede. Jeg går rundt
om mig selv et par gange for at få lidt motion. Ikke engang en enebær-
busk har jeg til det formål, og stak jeg hovedet i sådan en ville det være
helt uoverkommeligt symbolsk: Ene bær? Lutter bær, eller alenebær?
Overvejede at købe sommerhus til børn og øvrige familie. I den
anledning havde jeg besøg af Iben og hendes kæreste. En ejendoms-
mægler gelejdede os rundt, men vi fandt ikke det helt rigtige, og pri-
serne her er oppe i det højere skylag, så jeg har udskudt projektet ind-
til jeg ramler ind i et hus, der ikke tar varig skade af sammenstøddet.
Jeg går aldrig i biograf eller teater. Film ser jeg på TV, og FESTEN
har jeg købt på video. Jeg finder den også god, men bryder mig ikke
om det håndholdte camera og de uskarpe billeder. Det er noget
krukkeri at gøre det villet ubehjælpsomme til en genre. Men spillet
er fremragende.
Min bedste film, som jeg genser gang på gang, er POSTBUDET
(IL POSTINO), som du sikkert har set, og den er jo netop også frem-
ragende på grund af spillet, hver af hovedpersonerne, det naive
postbud der bringer post ud til Nevada.
Nu vil jeg friske den sløve Rasmussen op med kold, frisk luft
inden jeg skal i gang med aftensmaden, en overkommelig bøf.

De kærligste hilsner til dig og Herdis.

*

Og herunder så et par digte, nærmest som prikken over prosaen, eller en anden måde at sige gonat på:

Snefnug

Som stjerner
sejler de gennem rummet,
danser ud af evigheden
til en dvælende forening
mellem rum og jord.

Gennem bæk og fos
danser de mod havet.

Jeg har hørt dem sukke
i ensomme nætter –
kalde mod stjernerne
med klare blå stemmer.

Men en nat
når himlen er åben og rolig
vil stjernerne sejle
på havets urolige himmel.

Stjerne vil møde stjerne
og lede de små flygtninge hjem
før dagen gryr.

*

Solsort

Solen og natten
lever fjernt fra hinanden.

I skumringens blå skove
lukker skyggerne dagens låge
for den kommende nat
der alrid så sin elskede.

Men det hænder
at længslen blir uudholdelig.

En dyb fløjtetone
kalder nat og dag sammen.

Og natten sidder
i sit mørke træ
og fløjter
gennem solens gule næb.

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon
P.s.: er de 16 måneder mon drukket i glæde?