|
1
registreret Arne Thomsen
84
gæster og
1064
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hejsa RM..
Med tak for en herlig Tranströmer, her en meter af Halfdan Rasmussen på skæret til endnu en dag med trillende barnevogne i sol og luft af iskrystal, nu de gamle stjerner står og glor mens månen blinker halv(forn)øjet. Sjovt er det nu at tænke på hvor mange små og store øjne der mon i aftes glemte alt omkring sig i ”gnomens” og Ib Spang O’s kolossale billedverden – selv vågnede jeg brat ved en dynes raslen med Faxerier fra Halfdan til Møllehave på maven, der nu luner sig i te og striktrøje. Det er blevet rigtig koldt! Apropos ska’ du nu ha’ et par centimeterbreve, der som en anden stjerne udstråler et humorideagtigt sind; guderne må vide hvem der fandt på ordet humoride, der også praktiseres og helt til ug med glans i Ester Nagels brevudveksling med Tove Ditlevsen, Husmor og skribøse, bare som endnu en optakt til humøret. Det ved Benny Andersen sikkert, han var jo en del af den tids fællesskab, viddet og menneskeklogskaben, hvad der vel også er egenskaberne som gør denne gruppe digtere til nogle af de foretrukne, den menneskelige varme og humoristiske begavelse alle vel behøver, for at holde snuden oppe i en tid hvor samfund vist er reduceret til fællesskab om ejerforhold. Ak ja, hvordan mon forresten det går med Møllehave…
Kære Johannes
For 60 år siden jokkede jeg træt og sulten gennem byen Nimes. Jeg
ville ha været til Arles og hilse på van Gogh, men som blaffer be-
stemmer man ikke altid rejseruten, så i stedet for de van goghske
landskaber kiggede jeg på den gamle arena i Nimes. Det skete i au-
gust 1938, og det er jo længere end længe siden. Næsten som man
var samtidig med Napoleon, som det hele jo gik i kage for. Siden har
jeg ikke været på de kanter, men din fax om jeres ferie nær Arles fik
mig til at mindes det forgangne.
Her styrtregner det så man føler trang til at bygge en ark som
Noahs. Og da jeg alligevel ikke kan tåle sol på mit sarte legeme, til-
lader jeg mig at nyde det skiftende vejr, som andre forbander og
flygter fra. Jeg går ud i haven og plukker ærter og bælger dem direk-
te ind i gabet. Det er som at spise en fontæne af små eksploderende
klorofylbomber. Ah!
Det med Ib Spang og forlæggeren har du misforstået. Jeg har for-
længst forklaret nævnte forlægger, at jeg ikke har noget nyt, hverken
i skrivebordsskuffen, i maskinen, eller på tapetet, og det har han
affundet sig med og må ta til takke med en frokost.
Ellers intet nyt under den manglende sol. Snakker et par gange
om ugen med min familie pr. telefon. Spiser godt, drikker rigeligt,
sover nogenlunde. Tar mig af og til til hovedet og fornemmer at det
sidder hvor det skal. Bruger det ellers ikke. Håber at du og dine alle
har deet godt. Hils. Hils. Hils!!!
*
Kære Johannes
1.000 tak for de 2 meter fax. Jeg er noget mindre skrivende, så du får
denne her i centimeter.
Udenfor: Hundekoldt. Inde i huset: Halvkoldt. Man blir kuldskær
med alderen, så jeg polstrer mig med uldne trøjer og holder den
indre kviksølvsøjle på normalen.
Det er dog utroligt så meget du overkommer. Jeg blir helt forpustet
bare ved at læse om det, selv om der ikke er meget pust i de gamle bæl-
ge. For mig forekommer det overkommelige uoverkommeligt, næ-
sten underkommeligt, hvis det udtryk ellers eksisterede. Jeg går rundt
om mig selv et par gange for at få lidt motion. Ikke engang en enebær-
busk har jeg til det formål, og stak jeg hovedet i sådan en ville det være
helt uoverkommeligt symbolsk: Ene bær? Lutter bær, eller alenebær?
Overvejede at købe sommerhus til børn og øvrige familie. I den
anledning havde jeg besøg af Iben og hendes kæreste. En ejendoms-
mægler gelejdede os rundt, men vi fandt ikke det helt rigtige, og pri-
serne her er oppe i det højere skylag, så jeg har udskudt projektet ind-
til jeg ramler ind i et hus, der ikke tar varig skade af sammenstøddet.
Jeg går aldrig i biograf eller teater. Film ser jeg på TV, og FESTEN
har jeg købt på video. Jeg finder den også god, men bryder mig ikke
om det håndholdte camera og de uskarpe billeder. Det er noget
krukkeri at gøre det villet ubehjælpsomme til en genre. Men spillet
er fremragende.
Min bedste film, som jeg genser gang på gang, er POSTBUDET
(IL POSTINO), som du sikkert har set, og den er jo netop også frem-
ragende på grund af spillet, hver af hovedpersonerne, det naive
postbud der bringer post ud til Nevada.
Nu vil jeg friske den sløve Rasmussen op med kold, frisk luft
inden jeg skal i gang med aftensmaden, en overkommelig bøf.
De kærligste hilsner til dig og Herdis.
*
Og herunder så et par digte, nærmest som prikken over prosaen, eller en anden måde at sige gonat på:
Snefnug
Som stjerner
sejler de gennem rummet,
danser ud af evigheden
til en dvælende forening
mellem rum og jord.
Gennem bæk og fos
danser de mod havet.
Jeg har hørt dem sukke
i ensomme nætter –
kalde mod stjernerne
med klare blå stemmer.
Men en nat
når himlen er åben og rolig
vil stjernerne sejle
på havets urolige himmel.
Stjerne vil møde stjerne
og lede de små flygtninge hjem
før dagen gryr.
*
Solsort
Solen og natten
lever fjernt fra hinanden.
I skumringens blå skove
lukker skyggerne dagens låge
for den kommende nat
der alrid så sin elskede.
Men det hænder
at længslen blir uudholdelig.
En dyb fløjtetone
kalder nat og dag sammen.
Og natten sidder
i sit mørke træ
og fløjter
gennem solens gule næb.
- Halfdan Rasmussen.
mvh
Simon
P.s.: er de 16 måneder mon drukket i glæde?
|
|
|
|
