|
0
registrerede
10
gæster og
212
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej i natten
Den evige latter, et essay af Frederik Dessau, er min lytning denne nat:
http://den2radio.dk/udsendelser/den-evige-latter-et-essay-af-frederik-dessau-1/
Noget at leve op til
Jeg tæller ikke ligefrem mine døde
noterer mig bare, at tallet stiger støt
men hvad er døde tal
mod sprældøde venner
jeg har ikke noget imod de døde
nogle af mine bedste venner er døde
det påfaldende er blot deres usvækket livskraft
modsat adskillige nulevende som er mere døde end levende
jeg kender flere uafdøde som keder mig til døde
mens de rigtige døde
de professionelle
har det med at gå igen
på uventede tidspunkter
blander sig i alt
sætter skub i en kedelig samtale
får syrener til at blomstre midt om vinteren
kalder latter frem under en tandudtrækning
kalder vrede frem under en blodfattig TV-reklame
får en til at læse en bog igen
som man ellers har svoret aldrig at ville læse mere
minder en om at Limfjorden er til
at man har oplevet ufattelige nordlys
visse gespenster har smukke bryster
en mørk og gylden latter
andre er noget ved musikken
for tiden har man et gengangerband
bestående af harmonika og guitar
trommer og tenorsax
violin og cello
plus hele to bassister
de spiller en slags fusionsmusik
Jazz og Mozart
sømandsvalse og reggae
Carl Nielsen med afrobeat
jeg frygter ikke de døde
jeg frygter mere de levende
som godt kan tage livsmodet fra mig
men de døde gir mig oplevelser for livet
åh hvad var livet uden jer
mine utrættelige vejledere i hvor levende livet kan være
og så swinger det oven i købet
dog må jeg passe en smule på
de står altid og mangler en pianist
og dér står jeg altså af.
Benny Andersen
***
Latter – siger du – latter!
du tror der er nogen, som ler.
Snarere er det en perlesnor,
som drypper, hvor ingen ser,
mange, små hoppende perler
på et himmelblåt gulv af glas,
hvor sydende flammer flænser i mørket
omkring et palads.
Å – jeg må sige dig – lyde!
man tror, at det ligger og ler;
men lytter man – du - i en sommernat,
så er det som noget sker.
Som hopper der mange små perler
i bølgeblå, pludrende hop
i spidsen for andre perler
i en endeløs traskende trop.
Lyde – du er som lanterner,
der går i en nat forbi
- grønne og røde – en perlesnor
i en dryppende melodi;
men midt i lydenes latterglimt
og midt i lydenes gøgl
den lyd af en uset tærnings sodbløde fald mod fløjl.
Den lyd – du af tærningers tyste fald
i en bundløs nat,
hvor tærningeøjne tælles, og skæbner leger tagfat
- den lyd er den eneste latter – du -
som ligger et sted og ler
- ler som en bristet perlesnor,
der drypper , hvor ingen ser.
Nis Petersen
Smilende i natten
RoseMarie
|
|
|
|
