Et af mine facebook opslag 14 september 2016:

Os selv autentisk, er næppe tænkt som lig med også dette at være os selv, at kunne være os selv.

Alene dasein begrebet afviser denne mulighed og med tiden eller tidsligheden, hvordan disse begreber skal forstås, lukkes der fuldstændig ned for denne mulighed.

Dette såvidt Heidegger og de fleste kontinental europæiske eksistentialister. Iøvrigt hos rigtig mange eksistentialister, om de er filosoffer eller teologer, betyder transcendens, eller går det transcendente på om hvorvidt et menneske kan blive sig selv fri og løs uden at miste sig selv og igen har denne kreative dynamik at gøre med ekstase og de ekstatiske (de tidsmæssige motivation glæde og begejstring) forhold der gælder såvidt vores liv.

Hvordan ser det så ud så vidt Jung. Finder vi her at noget stiler imod at ende op i dette at være sig selv? Nej slet ikke, fordi et menneske ikke kan være sig selv ifølge Jung, men et menneske kan kende sig selv mere eller mindre godt (blive fortrolig med og integrere ukendte sider af sig selv) og dette kan ikke opnås udenom vore relationer til andre mennesker, nemlig gennem persona, skyggen, anima/animus vores modsatkønnethed.

-0-0-0-

Når nu alt dette forbandet kloge snak er sagt, så vil jeg sige helt nede på sund fornuft og hverdags tale sprog planet at en udtalelse som: "vær nu dig selv" eller "vær nu bare dig selv" eller "prøv nu bare at hvile noget mere i dig selv" sørme giver rigtig god mening og man skal være en akademisk Erasmus Montanus hvis man her ud fra sin Brinkmann'ske insider viden begynder at afvise disse ytringer med lange foredrag om det problematiske i disse ytringer.

Hvis nu Morlille eller Morlilly ser at sønnen (en Svend eller en Hans) tager fejl af sig selv, så giver udtalelsen: "vær nu bare dig selv" rigtig god mening.

Alle hverdagsudtalelser, vores hverdagssprog, skal og kan kun forstås i deres rette kontekst.

Akademiker skal passe på at de ikke fjerner sig fra virkeligheden bare fordi de lever af og belønnes for at skændes indbyrdes, hvorfor da også de vigtigste tænkere rager langt udenfor den akademiske palaver og hurlumhej, de formår at se ud over hvad der er in og oppe i tiden, de gennemskuer tidsåndens paradigmer og Bias. En akademiker skal selvfølgelig kunne tage temperaturen på tiden (tidsånden) men skal også kunne se skoven for bare træer.

Hans vil du have et opgør med klassen af unyttige akademiker der lever af at skændes indbyrdes og kun at kommunikere indbyrdes hinanden og for dette giraf sprog får de fandeme en løn langt over de fleste af de mennesker der tager livtag med virkelighedens påtrængende udfordringer der kræver en eller anden form for løsning og dermed noget praksis der virker.

Hvilket syn har Kong Hans på humaniora? Dannelsesidealet, også ud over det sportslige spartanske krigeriske? Kort sagt, så mener jeg at ethvert menneske gennem den obligatoriske skoling og dannelse her skal blive udrustet til at naboens græs ikke altid er grønnere eller at man ikke pinedød behøver en bil større end naboens. Dannelsen skal medføre at statussymboler og forbrug, konsum, ikke længere spiller nogen rolle, men alene dygtighed og faglig saglighed og hvad der gavner fællesskabet skal være det et menneske er optaget af, såvel som at et menneske og en bestemt klasse af mennesker altid skal have som det vigtigste ikke at snobbe opad, men at se andre folk i øjnene og række dem en hjælpende hånd, altså fx overklassens (om denne er den økonomiske eller såvidt uddannelse) fornemste mål her i livet er ikke at sikre sig selv og deres interesse, men at gakke ud af deres forskruede identitet og selvopfattelse og virkelig interessere sig for underklasses vilkår og behov. Det er da syyygt ad helvede til at fx læger mfl faggrupper og akademiker's organisationer og faggrupper slet slet ikke har interesseret sig for organisationer og faggrupper indenfor lavtlønsområdet, og dette tåbelige egoræs de privilegerede er fuldstændig indforviklet i der gør at de ikke aner en skid om "almindelige" faggruppers økonomi må høre op straks.

Du er sgu da Erik Clausen rød og revolutionær Hansi. Mere til Rune end til Svend.

Ja jeg falder ikke på røven for klassiske værdi konservative Ståsteder udviklet af overklassens filosoffer der var fritaget for at arbejde. I den forstand er jeg mere til jøderne end grækerne, mere til Paulus og Marx, der begge vendte op og ned på de aristokratiske akademiker og deres åndshovmod, på den herskende klasses ideologi og gude-opdragelse folket. Alt det Paulus og urkristendommen fik begyndt så vellykket, der lidt døde med hellenismens sejr over paulinsk urkristendom, men som fik en renæssance med den socialdemokratiske marxistiske eller socialistiske linje eller fløj.

For en student (gælder det også en evighedsstudent) vil jeg tro følgende forhold gælder at være væsentlige:

1):

Forholdet såvidt livet, at livet føles spændende og at der er tale om stor appetit på livet, stor spontanitet og glæde. De suveræne livsytringer der gør sig gældende og personen tør være subjekt og føle sig bekræftet, livsbekræftet i denne sin såre umiddelbare subjektivitet (uanset om denne er før moralsk uskyldig ungdommelig eller supra moralsk sat i dyb og vis genialitet).

Livsspænding kunne vi sige og den er dyb og kropsligt forankret også her vi finder drive og motivation, lyst og nysgerrighed.

Og ja vi kommer jo nok ikke udenom kønslivet, det sexuelle (lystlivet mellem kønnene) og forelskelserne som venskaberne.
Også festen (musikken især) og legen, det legende, især kunsten, finder vi her såvel som de idrætslige udfoldelser.

2):

Overfor Livsspænding har vi den anden faktor af største vigtighed, mere cognitivt og af sproglig tale art, nemlig hvordan er vi stemte, hvilke stemninger er vi gjort af (hvilke sprog og samtalerum er vi fortrolige med) og hvor gode er vi til at lade os opstemme, blive opstemte og højstemte og falde ned igen, og op igen og ned igen og ja op igen og ned igen, ja hvor gode er vi i samstemmighed og samhørighed hinanden, andre, dem vi har sprogfællesskab med. Kan vi lytte og tale med hinanden og gør vi det.

Hvad er det her nu for noget, en slags studenterrådgivning du desværre giver dig selv 40 år for sent.

Hvordan stod du selv for 40 år siden? Såvidt punkt 1 og 2.

Og mangler du ikke et punkt eller to:

3):

Disciplin og struktur, at kunne strukturere livet = livstid med god timing. At slå til på de rigtige tidspunkter som Paulus og gamle Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller hævdede vigtigheden af.

4):

Evnen til at koncentrere sig. Kontemplation, koncentrationsevnen og fordybelsesevnen, evnen til fanatisme, evnen til at være enøjet, forsvinde i stoffet. At kunne lukke alt andet ude og forsvinde ind i stoffet.

Og så 40 år efter dukke op som en idiot som dig Hansi.

Er du ikke faret vild i stoffet, har du ikke druknet dig selv? Er du ikke gået til bunds i stoffet uden at være vendt op til overfladen igen?

Sådan en rigtig Okkult Jungiansk Dybhavsfisk der nu er gået så meget i forrådnelse at dine uforståelige stinkende sjofle gastalebobler nu bryder hele internet facebooks overflade, så vi får Hansi billige champagne sparklings bobler sprøjt i næseboerne. Nej nu forsøger du at undslippe et kildent spørgsmål ved at spille fjoget.

Svar nu, er du ikke faret vild i stoffet? Har du ikke mistet ethvert overblik, både over stoffet og ja dit eget liv, der lige blev stillet stand by, ja bare lige kun små 40 år, fordi du skulle dykke, koncentrere dig helt vildt om et og andet på havets bund. Jeg ved ikke om det var dernede eller du var på vej op, så du enten blev ramt af fordybelsessyge eller en opstigningens dykkesyge, måske fordi du i alt for stor hast steg opad, i forbindelse med at du skulle vise Jonna og hendes omgivelser at du skam sagtens kunne klare dig oppe på land sammen med folk der hele livet har haft god jordforbindelse.

Vigtigere er nok at spørge dig om du fik ilt nok til hjernen, for alligevel noget af et dyk du, og skal vi sige dit liv også, tog, der fandeme varede 40 år. Var dit 3 1/2 års løbevanvid, hver dag og ikke under 120 km/ugen et forsøg på at friske og ilte det der var tilbage af din hjerne. Og er det lykkedes dig gennem dit løbevanvid at bringe dig selv ud af coma eller skal du have et spark i røven igen.

Her som 60 år gammel mand er du så steget op til overfladen med din ilt depriverede deprimerende hjerne, der taler og arbejder anderledes end normale hjerner gør, men alligevel vil du tale med om alt det du gik glip af, ingen erfaringer gjorde med, mens du var synket helt til bunds i dit selvets jungianske ocean.

Virker lidt som om du har gjort denne tur, været på denne iltfattige psykose trip, dyk, alene for at følge Jung, stille dig solidarisk din arketype helt/hero Jung. Men husk hvad Jung sagde om det svære forhold, uden Emma og mit arbejde ville jeg aldrig have klaret frisag såvidt denne odyssé. Denne odyssé der er så anti-brinkmann'sk som noget kan være.

Tænker hvor ilde du har været stillet i alle disse år, du har hverken haft et rigtigt arbejde ej heller nogen Emma Jung der var guld værd, som hjerte, i kærlighed og som formue at tære af.

PS:

Nu siger jeg det igen, burde du ikke få din hjerne undersøgt. Ja jeg tænker at når det du læser når frem til din hjerne (for det gør det vel, når frem) hvad pokker er det så der sker med det stof, opfatter du det forkert eller opfatter du det nogenlunde korrekt, men du så herefter vælger at kontekste og vende det på helt din egen måde, så vi andre tænker når vi lytter med på hvad der kommer ud, hvad du siger, hvor pokker har han læst det og gad vide om der nu også stod det, der var dette at læse hos enten ham Paulus, Tillich, Berdyaev, Heidegger eller Viktor Frankl etc etc

-0-0-0-

Dine skriverier, jeg ved ikke hvor maleriske de er, men jeg vil alligevel sammenligne dine skriblerier med en maler der i sit atelier hver dag forsøger at male et billede. Maleren har den fordel at om han holdt udstilling der omfattede om ikke alle denne malers billeder, men så de vigtigste, at vi som publikum hurtigt kunne danne os et indtryk af hvad denne maler forsøger at udtrykke. Dit handicap Hans, der er nok mange flere, men en af dem er at det ville for publikum kræve enorme anstrengelser at trænge ind til hvad du har på hjertet eller forsøger at give udtryk for.

-0-0-0-

Lige i øjeblikket, er dit hovedmotiv ikke dig selv, noget selvbiografisk? Hvor du vinkler det selvbiografiske på en sådan måde at filosofi og psykologi og vel psykiatri bringes i spil, ja du får disse stofområder til at virke fandens relevante i forbindelse med at vi skal høre om din kiksede livshistorie.

-0-0-0-

Jamen det er da altid noget at du selv har en ide om hvad du har gang i, for vi andre er målløse og lettere rystet over hvad pokker det dog er du prøver på lige for tiden, hvad er det den mand har gang i med sig selv

-0-0-0-

Må en enfoldig mand være så fri og stille dig et ganske simpel spørgsmål: "har du det godt Hans" og jeg vil sige at om du har det godt, så vil jeg se bort fra at du spammer facebook og vi vil få fred i vores sind, tage til takke med at du et og andet sted virker til at være så narcissistisk selvoptaget at du finder stor fornøjelse i alle disse selvbiografiske selvportrætter. Men det er godt nok et stort nummer du gør ud af dig selv. Eller bruger du bare dig selv som en anden Woody Allen for at fylde vi andre med en lang række eksistentialistiske dilemmaer og spørgsmål. Dog er mit indtryk at du skriver mest for din egen skyld når det kommer til stykket. Måske en slags psykoterapi du laver med dig selv på facebook. Hvad tror du dit liv ville være uden facebook?

"Mig" HansKrist som debattør i dag og førhen her på stedet trosfrihed. En selvkritisk redegørelse.

Hanskrist som I kendte mig, havde, uanset hvad man ellers måtte mene om ham, til tider en meget uheldig debatadfærd. Jeg har været ude i urimelige personangreb (det kommer aldrig i livet til at gentage sig). Jeg optrådte for upædagogisk, fx “klodset” overfor andres synspunkter, når jeg ville fremføre mit kristne paulinske spirituelle ståsted.

Mere kritisk kunne siges om HansKrist fra dengang. Derudover var jeg blevet en del af en voldsom konflikt her på stedet som forhindrede at vi på en fri måde kunne debattere, samtale og drøfte med hinanden. Alt var endt i pro contra, os dem og de personlige intimiderende (ringeagtelse og latterliggørelse) ytringer der bare gravede grøfterne dybere.

Jeg slap på et tidspunkt trosfrihed (hvilket jeg nok stadig har, ihvertfald er jeg uafhængig af om debatten her på stedet fungerer eller ej, og som sagt bliver jeg aldrig en del af noget “dårligt” igen) og jeg slap mit engagement i at vi kunne få en bedre og mere hensigtsmæssig debatkultur på stedet her. Jeg var nok ej heller den rigtige til at føre den kamp, set med min blakkede fortid.

De nye græsgange jeg så har søgt for at få mit behov for 1): at debattere, samtale, med andre om hvad der har min store interesse og derved blive klogere 2): for at skrive og formulere mig og kunne udtrykke hvad jeg har på hjertet, grundet viden og livserfaring, som jeg måske lidt naivt tror kunne interessere andre. Disse behov som jeg nok vil have livet ud dem har jeg fundet steder hvor bliver dækket.

Jeg er nu tryg når jeg færdes på debatterne og det uanset om det er Brinkmann eller Clement Kjærsgaad eller tusindvis af andre mindst lige så “kloge” hoveder der er involveret og læser hvad jeg skriver. Og jeg er ikke klodset længere, kommer ikke længere galt afsted overfor andre. Jeg er rolig omkring eventuelle personangreb, som dog er sjældne hvor jeg færdes. Såvidt personangreb har jeg en kæmpe erfaring ;) tihi der gør at jeg aldrig mere bliver en uheldig del heraf.

Denne mine nye tryghed når jeg debatterer har medført nye bekendtskaber og jeg får feedback på hvad jeg skriver og hvad folk mener om hvad jeg skriver, hvilket hele tiden, fordi jeg er modtagelig for kritik, ris ros, føler jeg gør mig klogere på mig selv, ihvertfald i den givne sammenhæng hvor jeg deltager i en debat på nettet.

Et sidste forhold jeg vil nævne er ateisterne, at jeg er blevet bedre til at tackle dem (de fleste af mine nye bekendtskaber er ateister). De er meget følsomme og det står man sig bedst ved at have med i sine overvejelser. De har også en tendens til at latterliggøre og ringeagte dem de møder som de mener er troende og det sjovt nok på den måde ateisterne opfatter hvad det vil sige at være troende (men netop her de står svagest, et forhold de med fordel kunne få rettet op på).

Må lige pointere at jeg går ind for religionskritik og at jeg ofte er enige med ateisterne, som fx at hvorfor skulle vi dog ikke kunne udforme med hinanden etik og moral med en vis almen gyldighed der også forpligtiger os, fordi vi er hinandens skyldige og dermed bærer vi altid på et ansvar, og at dette, denne drøftelse, kan vi gøre snildt uden at bringe Gud i spil eller folks forskellige tro og forståelse størrelsen Gud.

Som det ovenfor gælder mener jeg dog ej heller at troende pr automatik er diskvalificeret til at deltage i disse etiske moralske drøftelser vi som samfund behøver, men i så fald de to lejre begge deltager så skal vi være forsigtige

Som oftest mener jeg at de troende eller religiøse forurener disse debatter fordi de binder os et religiøst verdensbillede os på ærmet i samme omgang som vi lige drøfter etik og moral


Disse overgreb på samtale partneren forstår jeg godt ateisterne siger fra overfor
[x] Hanskrist: Skulle der være et behov for at drøfte andetsteds hvad jeg her har skrevet, så har jeg taget et kopi heraf som er at finde under "Hvad HansKrist dog skriver på facebook"
[x] Hanskrist: Arne var det svar nok på hvad ad det nye dækker over i forbindelse med at jeg ikke er den samme HansKrist debattør som tidligere, uden at det skal forstås at jeg vil løbe fra noget eller det skulle betyde et fuldstændigt nådesløs opgør med gamle HansKrist
[x] Hanskrist: Dette kunne være mit pendant til din indfundne afklaring Arne. Ja en afklaring omkring min debat optræden og måde at debattere på har indfundet sig for mig
[x] Hanskrist: Dette er crucial vigtig for mig da jeg ynder at skrive og altså ikke altid kun for mig selv, som jeg altid vil gøre, men jeg har også brug for at kunne tale med andre om hvad der er oppe i tiden
[x] Hanskrist: Og det vel at mærke på en ordentlig måde for alle involverede
[x] Hanskrist: Jeg lever godt med ikke at være vellidt af alle, men ligefrem at grave min egen grav i den sammenhæng ser jeg ej heller nogen grund til
[x] Hanskrist: Hvad pokker opnår et menneske hvis han ikke formår at tale ordentlig med andre om netop de sager forhold hvor de har forskellige meninger som virkelighedsopfattel
se
[x] Hanskrist: Vi opnår tryghed men vi betaler med fordomme og manglende kommunikation der måske kunne gøre os om ikke klogere på os selv, så dog på vores samtalepartner
[x] Hanskrist: For nyligt læste jeg en afdød kvindes dagbog, her blev jeg rystet over at læse hvor respektfuld og empatisk hun beskrev visse andre mennesker der altid havde været på nakken af hende når hun ikke vidste det eller var til stede. Dette gjorde mig ondt,
[x] Hanskrist: Lige indtil jeg hørte en Kræn-p stemme i mit indre hviske: "Hans hvem af de to parter synes du står bedst, hvem funkler"
[x] Hanskrist: Hvilket indtryk eller aftryk ønsker vi at sætte, hvilke spor at efterlade os, bag os, til de andre at leve videre med og måske på

Vågnede i nat hvor jeg hørte og så noget lidt uhyggeligt
Hansi hvad så og hørte du?
Jeg så mig selv og hørte mig selv (og det var ikke fordi jeg kiggede i et spejl eller snakkede højt)
Forstår du nu hvordan vi andre har haft det med dig? Nu hvor du også selv kan se dig selv og høre dig selv.
Siden 1979 har jeg ikke kunnet høre eller se mig selv (hvis dette er korrekt er du jo lovligt undskyldt)
Var/er det ikke et forfærdeligt syn du her i nat er vågnet op til, som noget værre snak og larm (du skrev jo at du også kunne høre dig selv)
At få øje på sig selv og at kunne høre sig selv, ja man kan da godt blive lidt stille og en lille smule flov, hed om ørerne
Nu må du jo ikke gå i din grav over det, vel Hansi
Tænk bare som så, når vi andre har kunnet bære over med dig, så bør du også selv kunne det
Verden er så fyldt med storsind og tilgivelse, det må du nu også udvise overfor dig selv min ven
Hvorfor er det først nu du har fået øje på dig selv og hvorfor er det først nu du kan høre dig selv
Er der sket noget der kan forklare at du pludselig efter i så mange år, siden 1979, nu pludselig igen kan se og høre dig selv
Ja forklaringen er ganske enkelt, siden 1979 hvor jeg fik besked om at jeg var dumpet til den ene ugeeksamen på psykologi studiet, har jeg ikke kunnet se mig selv eller høre mig selv, fordi der kørte et non stop altoverdøvende høre program der sagde "jeg er ikke klog nok" og et altoverskyggende syns program der sagde "jeg er til grin, har tabt ansigt". Denne uafbrudte larm og synsforstyrrelse siden 1979 har gjort at jeg ikke kunne se eller høre mig selv
Nå men du svarer ikke rigtig på hvad der er sket/hændt siden det er lykkedes dig at slukke disse traumatiserende og invaliderende programmer i din hjerne eller dit sind
Jamen her er forklaringen også ganske simpelt, jeg opdagede for 3 uger siden at mit problem ikke var at jeg ikke var klog nok, det var ikke der hunden lå begravet, meget mere var mit problem min adfærd eller opførsel, og det lige så meget genert og kejtet og usikker opførsel som dårlig opførsel
Har du virkelig gået og troet i alle disse år at dit største og eneste problem var at du ikke var klog nok? Ja! Alt har drejet sig om dette ene punkt. Nu finder du så ud af her for 3 uger siden at det ikke er her hunden ligger begravet, men at det er meget mere din adfærd, inklusive tillidsfuld og selvværdsfuld væren til stede i verden.
Du mener altså at du blev dybt traumatiseret der i 1979 uden at du får hjælp eller snakker med nogen om hvordan du har det
Ja
Hvad sker så?
Jeg blev tiltagende mere og mere mærkelig, og det tror jeg mennesker der er så stærkt traumatiseret at de nu pludselig ikke kan se eller høre sig selv uvægerligt kommer til at opføre sig mere og mere mærkeligt
Kan du nævne hvori du første gang bemærkede en ændring? Ja jeg begyndte at stille urimelige krav til min kæreste, i stedet for at være sød og kærlig overfor hende, forlangte jeg at hun skulle gøre det ud for det studiemiljø og det hele universitet af fremragende undervisere og foredragsholdere som jeg havde afskåret mig selv fra. Ja med et forlangte jeg pludselig at min kæreste skulle kompensere for alt dette og det her og nu,
Sådan har det været siden med nye kærester der er kommet til og ja også over for alle andre mennesker mistede jeg min tålmodighed og begyndte at stille urimelige krav om at der ikke skete nok sådan rent intellektuelt når vi var sammen. Intellektuelt skriver du, har du siden 1979 været oppe i hovedet? Ja det har jeg konstant eller altid været og det har kørt med 180 km i timen, hvis det kunne afbildes og vises hvor mange tanker jeg får og flyver imellem bare i forbindelse en ganske almindelig samtale andre mennesker folk ville tro det var løgn og ikke kunne lade sig gøre.
Enten var jeg hård og utålmodig der stillede voldsomme krav til mine omgivelser såvidt et intellektuelt modspil eller også var jeg en skygge af mig selv, ved siden af mig selv
Sådan kan jeg beskrive mit liv siden der i 1979
For mig selv har det været et helvede meget og det har godt nok ej heller altid været lige sjovt for mine omgivelser, hverken at skulle stå overfor min utålmodighed i forbindelse de alt for store krav jeg stillede til dem eller mine flyvske mange strittende i alle verdenshjørner tanker, eller at være sammen med et menneske der som oftest kun var en skygge af sig selv, eller spillede Hansi fjollet og sjov for fuld skrue
Du mener altså at du før denne hændelse i 1979 var helt normal?
Ja det kommer an på hvad der menes med helt normal, for jeg var jo Hans som Hans nu engang er, men jeg var ikke blevet mærkelig endnu, begyndt at opføre mig underlig, som det skete der sommeren 1979. Altså jeg var ikke et traumatiseret og voldsom splittet og forpint menneske som jeg blev der i 1979. Og ihvertfald kunne jeg være i mig selv og se mig selv og høre mig selv, ligesom forudsætning for at man kan have det godt med sig selv og lykkes i sin omgang med andre mennesker
Var der ikke nogen der bemærkede denne ændring hos dig?
Jo der var en kvinde eller pige ca 19 år der kendte mig rigtig godt fra 1977 til 1979 fordi jeg kom rigtig meget i hendes hjem. Hun og hendes brødre og hendes forældre kendte mig rigtig godt fra utallige besøg. Vi var hinanden meget tætte og jeg nærmest en søn af huset til trods de havde tre i forvejen. Nå men hun har altid hævdet at jeg pludselig der i 1979 blev mærkelig og begyndte at opføre mig underlig som hun sagde. Hun kunne endda finde på at dele mit liv op i to perioder, altså om det var før jeg blev mærkelig eller det var efter. Så tydeligt var det for hende.
Hvad med dine forældre?
Mine forældre så intet! De var overhovedet ikke med. Er du råddent de havde travlt. Fortalte du dem ikke noget? Jo men det skulle jeg aldrig have gjort. Min far sagde at jeg var dumpet i psykologi fordi jeg ikke havde evnerne (uanset om min far havde sagt det eller ej ville det under alle omstændigheder også være min egen katastrofale fejlslutning). Min mor var fortvivlet. Og så skete der ikke mere, samtalen blev lukket ned. Nu blev det en hviske tiske sag, og et tabu, hvor endelig for alt i verden ingen måtte sige noget, nævne noget eller bare så meget som komme til at bemærke noget. Men dette er fuldstændig normal praksis i vestjylland, så der er ikke noget underligt i det, sådan løser man ofte problemer derude, ved at tie dem ihjel. Og dette koster rigtig mange liv, denne praksis har rigtig mange liv på samvittigheden. Og nu er det altså ikke lige mig selv jeg taler om, for jeg skal nok klare mig trods alt, men det er alle dem derude der betaler med deres helbred for at være en del af fortielser og helt bevidste idiotiske fortrængninger (ret skal være ret, det er nu ikke kun i vestjylland det fungerer sådan, men stort set alle steder).
Kun min mormor kunne finde på at røre ved emnet og råbe mine forældre op og visse andre i familien. Men det blev bare fejet af bordet, det var så tabuseret og forbudt et emne at komme ind på at der altid blev pinligt tavshed.
Uanset om dette var lidt uhyggeligt at du i nat fik øje på dig selv, pludselig kunne se dig selv og høre dig selv igen, så må det sgu da være meget bedre og skønnere end ikke at kunne dette.
Så jeg vil da slutte af med at sige, held og lykke med at du nu både kan se og høre dig selv igen. Og tillykke med at du blev normal for 3 uger siden, altså at de traumatiserende programmer i hovedet der havde kørt non stop siden 1979 de lukkede ned.
-0-0-0-
Nu må det jo ikke få en og anden til at tro jeg slet ikke har formået at fungere siden 1979. I mange sammenhænge har jeg fungeret ganske udmærket, både arbejdsplads sammenhænge og sociale sammenhænge, venskaber og kæreste forhold. Og fx fagligt klarede jeg mig super godt på medicin studiet. Man lærer simpelthen at se bort fra sig selv, sætte sig selv og sit liv til side. Men dette er jo ikke skide smart hvis dette overdrives, ikke at have sig selv med i det man gør, selv om man da godt nok lever op til hvad der forventes.
Jung siger til Freud, hvad er det du tror Hans har fundet sig selv i, ser sig selv i og hører sig selv i? Jeg tror det kunne være min psykoanalyse for en stor del. Nej jeg tror nu mere det kunne være noget med Paulus og så et kæresteforhold der kiksede for nylig sammen med at han har mistet sin mor, svarer Jung Freud, også lige for at tjekke Freud's reaktion på at Paulus bliver nævnt. Men overraskende nok er Freud's reaktion, "ja Paulus er slet ikke så dum, ham og jeg vi er enige når vi stiller diagnosen men uenige såvidt forløsnings midlet, men tænk om Hans nu kreativt har misforstået Paulus's KRISTUS begreb og dermed haft et positivt psykoanalytisk udbytte til trods, så det ikke har betydet en forsættelse af neurosen". Jung mumler i piben, det kunne jo også være dig Freud der ikke har forstået Paulus og forløsnings midlet eller frelsen i Kristus.

Vågnede i nat hvor jeg hørte og så noget lidt uhyggeligt
Hansi hvad så og hørte du?
Jeg så mig selv og hørte mig selv (og det var ikke fordi jeg kiggede i et spejl eller snakkede højt)

¨¨¨¨

Tak for dit indlæg ... blev stille ... helt stille ... ned til maven og op til hovedet igen.

#

Mennesket er sin egen værste fjende ... men godt at indse egne fejl så kan der gøres noget ved det.

#

Ang. traumer så kan de ha' en vanskelig størrelse/sammensætning så de ikke sådan er til at bearbejde, for der er ofte flere ting på spil, men tør man være ærlig overfor sig selv løsnes grebet fra traumets dominans mere eller mindre med tiden, selv om man ikke har en eller flere man vil/kan betro sig til.

#

Tillykke med din nye indsigt så venter dig jo en spændende fremtid nu du er fri og ny, hvad vi jo egentlig altid er. (?)
For verden er vel, hvad vi gør den til i vore hoveder.

¨¨¨¨