|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
For en student (gælder det også en evighedsstudent) vil jeg tro følgende forhold gælder at være væsentlige:
1):
Forholdet såvidt livet, at livet føles spændende og at der er tale om stor appetit på livet, stor spontanitet og glæde. De suveræne livsytringer der gør sig gældende og personen tør være subjekt og føle sig bekræftet, livsbekræftet i denne sin såre umiddelbare subjektivitet (uanset om denne er før moralsk uskyldig ungdommelig eller supra moralsk sat i dyb og vis genialitet).
Livsspænding kunne vi sige og den er dyb og kropsligt forankret også her vi finder drive og motivation, lyst og nysgerrighed.
Og ja vi kommer jo nok ikke udenom kønslivet, det sexuelle (lystlivet mellem kønnene) og forelskelserne som venskaberne.
Også festen (musikken især) og legen, det legende, især kunsten, finder vi her såvel som de idrætslige udfoldelser.
2):
Overfor Livsspænding har vi den anden faktor af største vigtighed, mere cognitivt og af sproglig tale art, nemlig hvordan er vi stemte, hvilke stemninger er vi gjort af (hvilke sprog og samtalerum er vi fortrolige med) og hvor gode er vi til at lade os opstemme, blive opstemte og højstemte og falde ned igen, og op igen og ned igen og ja op igen og ned igen, ja hvor gode er vi i samstemmighed og samhørighed hinanden, andre, dem vi har sprogfællesskab med. Kan vi lytte og tale med hinanden og gør vi det.
Hvad er det her nu for noget, en slags studenterrådgivning du desværre giver dig selv 40 år for sent.
Hvordan stod du selv for 40 år siden? Såvidt punkt 1 og 2.
Og mangler du ikke et punkt eller to:
3):
Disciplin og struktur, at kunne strukturere livet = livstid med god timing. At slå til på de rigtige tidspunkter som Paulus og gamle Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller hævdede vigtigheden af.
4):
Evnen til at koncentrere sig. Kontemplation, koncentrationsevnen og fordybelsesevnen, evnen til fanatisme, evnen til at være enøjet, forsvinde i stoffet. At kunne lukke alt andet ude og forsvinde ind i stoffet.
Og så 40 år efter dukke op som en idiot som dig Hansi.
Er du ikke faret vild i stoffet, har du ikke druknet dig selv? Er du ikke gået til bunds i stoffet uden at være vendt op til overfladen igen?
Sådan en rigtig Okkult Jungiansk Dybhavsfisk der nu er gået så meget i forrådnelse at dine uforståelige stinkende sjofle gastalebobler nu bryder hele internet facebooks overflade, så vi får Hansi billige champagne sparklings bobler sprøjt i næseboerne. Nej nu forsøger du at undslippe et kildent spørgsmål ved at spille fjoget.
Svar nu, er du ikke faret vild i stoffet? Har du ikke mistet ethvert overblik, både over stoffet og ja dit eget liv, der lige blev stillet stand by, ja bare lige kun små 40 år, fordi du skulle dykke, koncentrere dig helt vildt om et og andet på havets bund. Jeg ved ikke om det var dernede eller du var på vej op, så du enten blev ramt af fordybelsessyge eller en opstigningens dykkesyge, måske fordi du i alt for stor hast steg opad, i forbindelse med at du skulle vise Jonna og hendes omgivelser at du skam sagtens kunne klare dig oppe på land sammen med folk der hele livet har haft god jordforbindelse.
Vigtigere er nok at spørge dig om du fik ilt nok til hjernen, for alligevel noget af et dyk du, og skal vi sige dit liv også, tog, der fandeme varede 40 år. Var dit 3 1/2 års løbevanvid, hver dag og ikke under 120 km/ugen et forsøg på at friske og ilte det der var tilbage af din hjerne. Og er det lykkedes dig gennem dit løbevanvid at bringe dig selv ud af coma eller skal du have et spark i røven igen.
Her som 60 år gammel mand er du så steget op til overfladen med din ilt depriverede deprimerende hjerne, der taler og arbejder anderledes end normale hjerner gør, men alligevel vil du tale med om alt det du gik glip af, ingen erfaringer gjorde med, mens du var synket helt til bunds i dit selvets jungianske ocean.
Virker lidt som om du har gjort denne tur, været på denne iltfattige psykose trip, dyk, alene for at følge Jung, stille dig solidarisk din arketype helt/hero Jung. Men husk hvad Jung sagde om det svære forhold, uden Emma og mit arbejde ville jeg aldrig have klaret frisag såvidt denne odyssé. Denne odyssé der er så anti-brinkmann'sk som noget kan være.
Tænker hvor ilde du har været stillet i alle disse år, du har hverken haft et rigtigt arbejde ej heller nogen Emma Jung der var guld værd, som hjerte, i kærlighed og som formue at tære af.
PS:
Nu siger jeg det igen, burde du ikke få din hjerne undersøgt. Ja jeg tænker at når det du læser når frem til din hjerne (for det gør det vel, når frem) hvad pokker er det så der sker med det stof, opfatter du det forkert eller opfatter du det nogenlunde korrekt, men du så herefter vælger at kontekste og vende det på helt din egen måde, så vi andre tænker når vi lytter med på hvad der kommer ud, hvad du siger, hvor pokker har han læst det og gad vide om der nu også stod det, der var dette at læse hos enten ham Paulus, Tillich, Berdyaev, Heidegger eller Viktor Frankl etc etc
-0-0-0-
Dine skriverier, jeg ved ikke hvor maleriske de er, men jeg vil alligevel sammenligne dine skriblerier med en maler der i sit atelier hver dag forsøger at male et billede. Maleren har den fordel at om han holdt udstilling der omfattede om ikke alle denne malers billeder, men så de vigtigste, at vi som publikum hurtigt kunne danne os et indtryk af hvad denne maler forsøger at udtrykke. Dit handicap Hans, der er nok mange flere, men en af dem er at det ville for publikum kræve enorme anstrengelser at trænge ind til hvad du har på hjertet eller forsøger at give udtryk for.
-0-0-0-
Lige i øjeblikket, er dit hovedmotiv ikke dig selv, noget selvbiografisk? Hvor du vinkler det selvbiografiske på en sådan måde at filosofi og psykologi og vel psykiatri bringes i spil, ja du får disse stofområder til at virke fandens relevante i forbindelse med at vi skal høre om din kiksede livshistorie.
-0-0-0-
Jamen det er da altid noget at du selv har en ide om hvad du har gang i, for vi andre er målløse og lettere rystet over hvad pokker det dog er du prøver på lige for tiden, hvad er det den mand har gang i med sig selv
-0-0-0-
Må en enfoldig mand være så fri og stille dig et ganske simpel spørgsmål: "har du det godt Hans" og jeg vil sige at om du har det godt, så vil jeg se bort fra at du spammer facebook og vi vil få fred i vores sind, tage til takke med at du et og andet sted virker til at være så narcissistisk selvoptaget at du finder stor fornøjelse i alle disse selvbiografiske selvportrætter. Men det er godt nok et stort nummer du gør ud af dig selv. Eller bruger du bare dig selv som en anden Woody Allen for at fylde vi andre med en lang række eksistentialistiske dilemmaer og spørgsmål. Dog er mit indtryk at du skriver mest for din egen skyld når det kommer til stykket. Måske en slags psykoterapi du laver med dig selv på facebook. Hvad tror du dit liv ville være uden facebook?
|
|
|
|
