1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Hvad HansKrist dog skriver på facebook
|
"Mig" HansKrist som debattør i dag og førhen her på stedet trosfrihed. En selvkritisk redegørelse.
Hanskrist som I kendte mig, havde, uanset hvad man ellers måtte mene om ham, til tider en meget uheldig debatadfærd. Jeg har været ude i urimelige personangreb (det kommer aldrig i livet til at gentage sig). Jeg optrådte for upædagogisk, fx “klodset” overfor andres synspunkter, når jeg ville fremføre mit kristne paulinske spirituelle ståsted.
Mere kritisk kunne siges om HansKrist fra dengang. Derudover var jeg blevet en del af en voldsom konflikt her på stedet som forhindrede at vi på en fri måde kunne debattere, samtale og drøfte med hinanden. Alt var endt i pro contra, os dem og de personlige intimiderende (ringeagtelse og latterliggørelse) ytringer der bare gravede grøfterne dybere.
Jeg slap på et tidspunkt trosfrihed (hvilket jeg nok stadig har, ihvertfald er jeg uafhængig af om debatten her på stedet fungerer eller ej, og som sagt bliver jeg aldrig en del af noget “dårligt” igen) og jeg slap mit engagement i at vi kunne få en bedre og mere hensigtsmæssig debatkultur på stedet her. Jeg var nok ej heller den rigtige til at føre den kamp, set med min blakkede fortid.
De nye græsgange jeg så har søgt for at få mit behov for 1): at debattere, samtale, med andre om hvad der har min store interesse og derved blive klogere 2): for at skrive og formulere mig og kunne udtrykke hvad jeg har på hjertet, grundet viden og livserfaring, som jeg måske lidt naivt tror kunne interessere andre. Disse behov som jeg nok vil have livet ud dem har jeg fundet steder hvor bliver dækket.
Jeg er nu tryg når jeg færdes på debatterne og det uanset om det er Brinkmann eller Clement Kjærsgaad eller tusindvis af andre mindst lige så “kloge” hoveder der er involveret og læser hvad jeg skriver. Og jeg er ikke klodset længere, kommer ikke længere galt afsted overfor andre. Jeg er rolig omkring eventuelle personangreb, som dog er sjældne hvor jeg færdes. Såvidt personangreb har jeg en kæmpe erfaring ;) tihi der gør at jeg aldrig mere bliver en uheldig del heraf.
Denne mine nye tryghed når jeg debatterer har medført nye bekendtskaber og jeg får feedback på hvad jeg skriver og hvad folk mener om hvad jeg skriver, hvilket hele tiden, fordi jeg er modtagelig for kritik, ris ros, føler jeg gør mig klogere på mig selv, ihvertfald i den givne sammenhæng hvor jeg deltager i en debat på nettet.
Et sidste forhold jeg vil nævne er ateisterne, at jeg er blevet bedre til at tackle dem (de fleste af mine nye bekendtskaber er ateister). De er meget følsomme og det står man sig bedst ved at have med i sine overvejelser. De har også en tendens til at latterliggøre og ringeagte dem de møder som de mener er troende og det sjovt nok på den måde ateisterne opfatter hvad det vil sige at være troende (men netop her de står svagest, et forhold de med fordel kunne få rettet op på).
Må lige pointere at jeg går ind for religionskritik og at jeg ofte er enige med ateisterne, som fx at hvorfor skulle vi dog ikke kunne udforme med hinanden etik og moral med en vis almen gyldighed der også forpligtiger os, fordi vi er hinandens skyldige og dermed bærer vi altid på et ansvar, og at dette, denne drøftelse, kan vi gøre snildt uden at bringe Gud i spil eller folks forskellige tro og forståelse størrelsen Gud.
Som det ovenfor gælder mener jeg dog ej heller at troende pr automatik er diskvalificeret til at deltage i disse etiske moralske drøftelser vi som samfund behøver, men i så fald de to lejre begge deltager så skal vi være forsigtige
Som oftest mener jeg at de troende eller religiøse forurener disse debatter fordi de binder os et religiøst verdensbillede os på ærmet i samme omgang som vi lige drøfter etik og moral
Disse overgreb på samtale partneren forstår jeg godt ateisterne siger fra overfor [x] Hanskrist: Skulle der være et behov for at drøfte andetsteds hvad jeg her har skrevet, så har jeg taget et kopi heraf som er at finde under "Hvad HansKrist dog skriver på facebook" [x] Hanskrist: Arne var det svar nok på hvad ad det nye dækker over i forbindelse med at jeg ikke er den samme HansKrist debattør som tidligere, uden at det skal forstås at jeg vil løbe fra noget eller det skulle betyde et fuldstændigt nådesløs opgør med gamle HansKrist [x] Hanskrist: Dette kunne være mit pendant til din indfundne afklaring Arne. Ja en afklaring omkring min debat optræden og måde at debattere på har indfundet sig for mig [x] Hanskrist: Dette er crucial vigtig for mig da jeg ynder at skrive og altså ikke altid kun for mig selv, som jeg altid vil gøre, men jeg har også brug for at kunne tale med andre om hvad der er oppe i tiden [x] Hanskrist: Og det vel at mærke på en ordentlig måde for alle involverede [x] Hanskrist: Jeg lever godt med ikke at være vellidt af alle, men ligefrem at grave min egen grav i den sammenhæng ser jeg ej heller nogen grund til [x] Hanskrist: Hvad pokker opnår et menneske hvis han ikke formår at tale ordentlig med andre om netop de sager forhold hvor de har forskellige meninger som virkelighedsopfattel se [x] Hanskrist: Vi opnår tryghed men vi betaler med fordomme og manglende kommunikation der måske kunne gøre os om ikke klogere på os selv, så dog på vores samtalepartner [x] Hanskrist: For nyligt læste jeg en afdød kvindes dagbog, her blev jeg rystet over at læse hvor respektfuld og empatisk hun beskrev visse andre mennesker der altid havde været på nakken af hende når hun ikke vidste det eller var til stede. Dette gjorde mig ondt, [x] Hanskrist: Lige indtil jeg hørte en Kræn-p stemme i mit indre hviske: "Hans hvem af de to parter synes du står bedst, hvem funkler" [x] Hanskrist: Hvilket indtryk eller aftryk ønsker vi at sætte, hvilke spor at efterlade os, bag os, til de andre at leve videre med og måske på
|
|
|
|