Det var et godt indlæg, Arne.

Man kan let gå hen og blive for teknisk og glemme, at vi er levende mennesker. Der er et gammelt ord som siger, at ingen bliver viis før han har erkendt sin egen usselhed. Og der er noget om snakken. Det falder lidt i tråd med moderne kristendom hvor man taler om at være menneske på godt og ondt.

Meditation betyder klarhed og det, man er klar over, er sig selv. Man kan derfor sagtens opleve, at man føler sig ulykkelig over at opleve sig selv. Men snart forstår man, at man deler vilkår med alle andre mennesker. Vi er i virkeligheden ikke noget særligt. Om ikke andet, så er der 6 milliarder ligesom os selv.

Når man forstår det, så kan man gå videre og forstå, at vi indeholder både det ene og det andet. Vi kan være usle og så er det for det meste fordi vi ligger under for frygten og vi kan være storslåede når vi gribes af begejstring.

Men for det meste er vi bare ganske almindelige mennesker på godt og ondt. Og så er det vigtigste blot at gøre ting sammen, være sammen og holde af hinanden.

At forstå, at man som menneske ikke kan vide noget i den forstand vi normalt opfatter viden, er begyndelsen til visdom, eller, som jeg plejer at skrive: at være er ikke at vide.

Kære Arne. Det er absolut ikke værdiløst at gøre noget, som får en til at føle sig godt tilpas. Igen tolker du en mening ind i teksten, som ikke er der. Det er en frygtelig uvane, du har der.

Hvis meditation førte til en sand forståelse af verden, ville alle, der mediterede, jo komme til den samme opfattelse, og det gør de tydeligvis ikke.

Men resultatet af meditationen, følelsen af at forstå, leverer du jo selv et glimrende bevis på, præcis som beskrevet i citatet.

Synes du virkelig, at det forringer niveauet på trosfrihed, at man fremlægger konstaterbare kendsgerninger?

Mvh

Ole Bjørn

P.S. Trosfrihed indebærer også retten til at være fri for at tro.

Er det med vilje, at du misforstår mig Arne? Jeg skriver jo i første afsnit præcist, hvad det er, du mistolker. Det virker som et bevidst og fordomsfuldt forsøg på at fordreje min tekst.

Der kan ikke være flere sandheder, Arne, men der kan være flere individuelle opfattelser af, hvad der er sandhed og hvordan den skal fortolkes. De fysiske processer i universet ændrer sig ikke fordi mennesker har en individuel opfattelse af dem.

A propos fordomme, Arne, så virker det pudsigt på mig, at når Michael fremsætter en urigtig påstand som en kendsgerning, at det du foretager dig efter Jes Bertelsens anvisninger ikke er meditation, så har du ingen kommentarer. Men når jeg så fremsætter en rigtig påstand som en kendsgerning, så falder du over mig med bål og brand. Hvorfor denne forskel, Arne? Undskyld, jeg glemte lige, at du aldrig svarer på ubehagelige spørgsmål om din holdning.

Men det er typisk for din stil, at du nu forlods tillægger mig en negativ holdning til en sundhedsguide, som ikke før har været inde i debatten. At forsøge at sværte mig til på en udtalelse, som jeg aldrig er kommet med - er det hvad du forstår ved en sober debat? Nåh, nej, det vil du næppe svare på.

Men som både jeg og Kristian flere gange har understreget i vore indlæg, så findes der mange måder at meditere på, så det sætter dit retoriske spørgsmål i et endnu grimmere lys.

At meditation er en form for selvsuggestion er en kendsgerning, for det ligger i selve ordets definition. At suggerere er at bringe bevidstheden i en anden psykisk tilstand.

Du har selv beskrevet, at dine meditative oplevelser gav dig en større forståelse af dig selv, så du fik det bedre. At du så med dine primitive forsøg ikke nåede den fulde følelse af forståelse og indsigt, som dyb meditation giver, er mindre vigtigt. Du fik det bedre af det, som beskrevet i min udtalelse.

Du har gentagne gange beskyldt mig for at forgifte debatten. Jeg synes, at du skulle tage og afgifte dig selv, frem for at komme med sådanne udtalelser.

Mvh

Ole Bjørn