0
registrerede
795
gæster og
82
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#7821 - 10/11/2009 17:11
Re: Min meditation
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
"Al meditation er en form for selvsuggestion. Man kommer ikke til en sandere opfattelse af verden og sjælelivet, men man får en følelse af, at man har det, og det kan jo være meget behageligt. Så har du nogle erfaringer med dette, så fortæl om dem her, så andre kan blive inspirerede til selv at prøve at bruge denne teknik til at føle sig bedre tilpas." - er der en debattør, der skriver - og det ka' jo egentlig være ligegyldigt, hvem det er - det er jo ikke personerne, men emnet, det drejer sig om - eller jeg må nok nøjes med at skrive: som det vel skulle dreje sig om.
Det ka' selvfølgelig være meget sjovt at lege med definitioner og leksika for at afgrænse emnet, og ligeså at skælde hinanden ud for idioter, eller at fremsætte diverse mere eller mindre tilslørede ringeagtsytringer om meddebattører - men det hjælper jo ikke meget til at fremme den gensidige inspiration, som er mulig ved emnets belysning fra mange sider.
Ringeagtsytringer og værdi(for)domme er efter min mening gift for en inspirerende debat. De er desuden afskyelige at læse, synes jeg, og de kan vel få næsten enhver ny besøgende til hastigt at forlade sitet.
Ovenstående citat indeholder efter min mening den værdifordom, at meditation generelt er en slags værdiløs selvsuggestion, som højst kan bruges til at trøste den enkelte, men som ikke fører til mere sandhed hverken om verden eller en selv.
Det er i hvert fald nogenlunde sådan, jeg opfatter citatet - og dermed er meditation generelt sat i bås som en nærmest værdiløs "åndelig sutteklud" - eller noget i den retning.
Og det er jo ikke her blot en opfattelse til debat - næh, det fremføres som en fastslået kendsgerning.
Ærlig talt, skal det være niveauet - her hvor der burde være plads til trosfrihed?
Det synes jeg ikke - og det er min gode ret - ligesom det er andres gode ret at synes noget andet.
Jeg har tidligere i denne tråd skrevet om mine spinkle erfaringer med en ret enkel meditationsteknik, baseret på åndedrættet og på kendskabet til - og evnen til - at fokusere på det, der kaldes chakraer.
Min erfaring er, at det kan bringe mig i bedre balance med mig selv og med mine omgivelser og medfører at mine aktioner og reaktioner bliver på en måde, som jeg synes er bedre.
Men jeg har også haft en anden oplevelse, som vistnok også kan kaldes meditativ.
Fort at sige det kort: Jeg stod i et rum uden mennesker og med mange symboler og kunne ikke undslippe spørgsmålet: Hvem er jeg?
Hvordan det rigtig gik til, ved jeg ikke, men jeg begyndte at kunne se mig selv - og dét var ikke just lykken - tværtimod - aldrig har jeg været så ulykkelig.
Efter nogen tid - sikkert kun en kvart eller en halv time - begyndte jeg "at komme til mig selv" og opdagede langsomt, at jeg kunne leve med elendigheden. Det udviklede sig så efterhånden (hvordan ved jeg ikke) til kærlighed til verden og herunder da sandelig også mig selv
Det er ingen overdrivelse at sige, at det forandrede mit liv - fra håbløshed og meningsløshed til aktiv meningsfuld kærlighed - som jeg stadig nyder godt af.
At det skete i religiøst regi, tror jeg ikke er afgørende. Jeg var ateist dengang, og i dag er jeg vel nærmest agnostiker, hvad gudsforestillinger angår.
Nogle vil måske hævde, at det ikke er meditation. Jo, så værsgo da.
Nogle vil måske hævde, at det slet ikke er indsigt, men selvsuggestion. Jo, så værsgo da.
For mig er dét, der tæller, at jeg føler mig lykkelig for mit liv - og at jeg ved, hvad jeg vil
Jeg gætter, at så afgørende værdifulde meditative oplevelser kun duer, hvis de kommer på det rette tidspunkt i ens liv
M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (10/11/2009 17:12)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#7822 - 10/11/2009 18:13
Re: Min meditation
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 23/06/2008
Indlæg: 1142
|
|
Det var et godt indlæg, Arne. Man kan let gå hen og blive for teknisk og glemme, at vi er levende mennesker. Der er et gammelt ord som siger, at ingen bliver viis før han har erkendt sin egen usselhed. Og der er noget om snakken. Det falder lidt i tråd med moderne kristendom hvor man taler om at være menneske på godt og ondt. Meditation betyder klarhed og det, man er klar over, er sig selv. Man kan derfor sagtens opleve, at man føler sig ulykkelig over at opleve sig selv. Men snart forstår man, at man deler vilkår med alle andre mennesker. Vi er i virkeligheden ikke noget særligt. Om ikke andet, så er der 6 milliarder ligesom os selv. Når man forstår det, så kan man gå videre og forstå, at vi indeholder både det ene og det andet. Vi kan være usle og så er det for det meste fordi vi ligger under for frygten og vi kan være storslåede når vi gribes af begejstring. Men for det meste er vi bare ganske almindelige mennesker på godt og ondt. Og så er det vigtigste blot at gøre ting sammen, være sammen og holde af hinanden. At forstå, at man som menneske ikke kan vide noget i den forstand vi normalt opfatter viden, er begyndelsen til visdom, eller, som jeg plejer at skrive: at være er ikke at vide.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#7823 - 10/11/2009 19:07
Re: Min meditation
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Kære Arne. Det er absolut ikke værdiløst at gøre noget, som får en til at føle sig godt tilpas. Igen tolker du en mening ind i teksten, som ikke er der. Det er en frygtelig uvane, du har der. Hvis meditation førte til en sand forståelse af verden, ville alle, der mediterede, jo komme til den samme opfattelse, og det gør de tydeligvis ikke. Men resultatet af meditationen, følelsen af at forstå, leverer du jo selv et glimrende bevis på, præcis som beskrevet i citatet. Synes du virkelig, at det forringer niveauet på trosfrihed, at man fremlægger konstaterbare kendsgerninger? Mvh Ole Bjørn P.S. Trosfrihed indebærer også retten til at være fri for at tro.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#7825 - 10/11/2009 20:22
Re: Min meditation
[Re: ole bjørn]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Ole.
Du skriver:
"Igen tolker du en mening ind i teksten, som ikke er der. Det er en frygtelig uvane, du har der." Jeg skrev;
"Ringeagtsytringer og værdi(for)domme er efter min mening gift for en inspirerende debat." I stedet for at angribe mig personligt, kunne du måske bedre klarlægge, hvad det egentlig så er, du mener.
Du skriver:
"Hvis meditation førte til en sand forståelse af verden, ville alle, der mediterede, jo komme til den samme opfattelse, og det gør de tydeligvis ikke." Hvorfra ved du, at der kun findes én sand forståelse?
Du skriver:
"Men resultatet af meditationen, følelsen af at forstå, leverer du jo selv et glimrende bevis på, præcis som beskrevet i citatet." Men jeg skrev jo netop at jeg ikke forstår!
Du skriver:
"Synes du virkelig, at det forringer niveauet på trosfrihed, at man fremlægger konstaterbare kendsgerninger? Det nøjes du jo bestemt ikke med! Tværtimod:
Om linket, sundhedsguiden.dk, giver "konstaterbare kendsgerninger", ved jeg ikke, med det er vel i dine øjne heller ikke troværdigt http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/Meditation/
Spirituel indsigt har vel ellers også noget med sandhed at gøre, skulle jeg mene M.v.h. Arne.
Redigeret af Arne Thomsen (10/11/2009 20:23)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#7826 - 10/11/2009 22:04
Re: Min meditation
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 2397
Sted: Sverige/Danmark
|
|
Er det med vilje, at du misforstår mig Arne? Jeg skriver jo i første afsnit præcist, hvad det er, du mistolker. Det virker som et bevidst og fordomsfuldt forsøg på at fordreje min tekst. Der kan ikke være flere sandheder, Arne, men der kan være flere individuelle opfattelser af, hvad der er sandhed og hvordan den skal fortolkes. De fysiske processer i universet ændrer sig ikke fordi mennesker har en individuel opfattelse af dem. A propos fordomme, Arne, så virker det pudsigt på mig, at når Michael fremsætter en urigtig påstand som en kendsgerning, at det du foretager dig efter Jes Bertelsens anvisninger ikke er meditation, så har du ingen kommentarer. Men når jeg så fremsætter en rigtig påstand som en kendsgerning, så falder du over mig med bål og brand. Hvorfor denne forskel, Arne? Undskyld, jeg glemte lige, at du aldrig svarer på ubehagelige spørgsmål om din holdning. Men det er typisk for din stil, at du nu forlods tillægger mig en negativ holdning til en sundhedsguide, som ikke før har været inde i debatten. At forsøge at sværte mig til på en udtalelse, som jeg aldrig er kommet med - er det hvad du forstår ved en sober debat? Nåh, nej, det vil du næppe svare på. Men som både jeg og Kristian flere gange har understreget i vore indlæg, så findes der mange måder at meditere på, så det sætter dit retoriske spørgsmål i et endnu grimmere lys. At meditation er en form for selvsuggestion er en kendsgerning, for det ligger i selve ordets definition. At suggerere er at bringe bevidstheden i en anden psykisk tilstand. Du har selv beskrevet, at dine meditative oplevelser gav dig en større forståelse af dig selv, så du fik det bedre. At du så med dine primitive forsøg ikke nåede den fulde følelse af forståelse og indsigt, som dyb meditation giver, er mindre vigtigt. Du fik det bedre af det, som beskrevet i min udtalelse. Du har gentagne gange beskyldt mig for at forgifte debatten. Jeg synes, at du skulle tage og afgifte dig selv, frem for at komme med sådanne udtalelser. Mvh Ole Bjørn
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|