1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Min meditation
|
Det var et godt indlæg, Arne.
Man kan let gå hen og blive for teknisk og glemme, at vi er levende mennesker. Der er et gammelt ord som siger, at ingen bliver viis før han har erkendt sin egen usselhed. Og der er noget om snakken. Det falder lidt i tråd med moderne kristendom hvor man taler om at være menneske på godt og ondt.
Meditation betyder klarhed og det, man er klar over, er sig selv. Man kan derfor sagtens opleve, at man føler sig ulykkelig over at opleve sig selv. Men snart forstår man, at man deler vilkår med alle andre mennesker. Vi er i virkeligheden ikke noget særligt. Om ikke andet, så er der 6 milliarder ligesom os selv.
Når man forstår det, så kan man gå videre og forstå, at vi indeholder både det ene og det andet. Vi kan være usle og så er det for det meste fordi vi ligger under for frygten og vi kan være storslåede når vi gribes af begejstring.
Men for det meste er vi bare ganske almindelige mennesker på godt og ondt. Og så er det vigtigste blot at gøre ting sammen, være sammen og holde af hinanden.
At forstå, at man som menneske ikke kan vide noget i den forstand vi normalt opfatter viden, er begyndelsen til visdom, eller, som jeg plejer at skrive: at være er ikke at vide. 
|
|
|
|