Kære debatkolleger.

De fleste af os er formentlig stødt på overtro i én eller anden form. For eksempel er der nogle, der anser fredag den trettende for at være en dag, hvor man i særlig grad skal passe på. Ellers kan man blive ramt af ulykker eller andet ubehageligt.

I går var det fredag den trettende november, og jeg havde en del praktiske gøremål, som jeg nødvendigvis måtte tage mig af. Og sør’me om det ikke gik galt: Da jeg stod ud af sengen her til morgen, var min gamle iskias blevet som ny, og jeg måtte finde albuestokkene frem. Så det……..

Den uheldssvangre dato er nærmere beskrevet af historikeren Henriette Kragh Jacobsen i denne artikel på Dansk Folkemindesamling’s hjemmeside.

Mit ærinde med dette lille oplæg er at spørge, om I har set noget praktiseret, der kan siges at falde ind under bebrebet overtro. Jeg lægger for med et eksempel: Fra min opvækst på det lille husmandssted husker jeg, at det var min far meget magtpåliggende, at ploven altid kom under tag juleaften.

Hvis den stod ude under åben himmel julenat, kunne Ahasverus – Jerusalems Skomager – sætte sig på den og hvile sig. Og dette skulle han ikke have lov til, fordi Jesus havde dømt ham til at skulle vandre hvileløst omkring til evig tid. Han havde nemlig udvist spottende adfærd over for Jesus, da denne var på vej mod Golgatha med det tunge kors.

Hans eneste mulighed for at finde nogle timers hvile var at finde en plov, der ikke var blevet bragt i hus julenat. Personligt tror jeg – men jeg véd det ikke med bestemthed – at dette er et eksempel på en overtro, som havde til formål at opdrage gamle dages bønder til at holde orden og rydde op. Men det kan der nok være flere meninger om.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen