På facebook har jeg fået den sjove ide løbende at komme med forskellige definitioner af meditation. Her følger min den seneste:

Ny definition af meditation. Lidt set i Kristen perspektiv.

Meditation er at være til i troen, i Kristus. Kristus er ren nåde, nåde der går for ret. Her gælder at jeg ikke kan dømmes eller identificeres på mine gerninger, gode såvel som dårlige. Det der i meditationen konstituerer min suveræne urørlige personværdighed, konstituerer mig som person, er ikke mig selv, for i Kristus, i troen, er det Gud der virker, er den virkende i mit liv. Meditation er således at blive mig selv fri eller løs, fri af idioten, den forfængelige og nærtagne, ham den selvoptagne og selvkredsende. Det er at åbne og give plads for en kvalitativt ny måde at eksistere på som menneske.

Tro, at være til i Tro, i Kristus, er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Luther.

Dette kan vi ikke tænke os frem til, men vi kan tænke over det.

Vi kan tænke over noget og på nogen, men tanken vender altid før eller siden hjem igen, tilbage til os selv igen. Heroverfor udmærker troen sig ved, at den forbliver hos det (eller hende), den tror på.

Mennesket kan ikke blive sig selv fri eller løs ved at tænke, men i troen eksproprieres mennesket med et kærligt ekstatisk lille spark i røven ud over sig selv, drages mennesket bort fra sig selv, og vi overdrages til en anden instans og virkelighed, hvor det guddommelige får lov til at virke i os, hvor vi forvandles og fødes på ny ud af Gud.

Således er dette at meditere ihvertfald ikke at tænke mig frem til noget, at nå frem til noget via tænkning, noget tænkt og fortænkt noget, men at TRO, og at være til i tro, til i Kristus. Således er det gennem troen, gennem Kristus, at vi kommer til Gud og ikke ved egen kraft og fornuft. Det betyder dog ikke, at jeg kan eller ligefrem skal komme til Gud uden fornuft og uden egen kraft i behold, men at jeg kommer til Gud som det hele virkelige menneske med al min fornuft og kraft og alle mine evner.

Derfor betyder det, at komme til Gud, at du forstår dig selv og derved bliver stille.

Hvad er tro? Tro er tillid.

Hvad er kærlighed? Kærlighed er en uendelig virkelighed.

Hvordan kan man møde kærlighedens virkelighed uden at forstå sig selv?

Sandhed er at se sig selv som man er, uden hverken at retfærdiggøre eller fordømme det, man ser.

Kærlighed er stilheden og det uendelige rum.

I denne stilhed er der uendelig frihed.

Dér, i stilheden, er man hvad man er, på godt og ondt, et menneske.

Hverken mere eller mindre.

Kære Michael læser du overhovedet mine indlæg, og dersom du læser dem, forstår du dem så????

For nu er det anden gang på et døgn at du har besvaret mine indlæg der har haft betydelig kvalitet, med det rene nonsens.

Du svarer mit indlæg med følgende:

Derfor betyder det, at komme til Gud, at du forstår dig selv og derved bliver stille.

Jeg udtrykte det stik modsatte, jeg gav udtryk for det stik modsatte:

Meditation er således at blive mig selv fri eller løs, fri af idioten, den forfængelige og nærtagne, ham den selvoptagne og selvkredsende. Det er at åbne og give plads for en kvalitativt ny måde at eksistere på som menneske.

Mennesket kan ikke blive sig selv fri eller løs ved at tænke, men i troen eksproprieres mennesket med et kærligt ekstatisk lille spark i røven ud over sig selv, drages mennesket bort fra sig selv, og vi overdrages til en anden instans og virkelighed, hvor det guddommelige får lov til at virke i os, hvor vi forvandles og fødes på ny ud af Gud.

et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Luther.


Du skriver endvidere:

Hvad er tro? Tro er tillid.

Læste du overhovedet hvad jeg skrev om tro???

Vi kan tænke over noget og på nogen, men tanken vender altid før eller siden hjem igen, tilbage til os selv igen. Heroverfor udmærker troen sig ved, at den forbliver hos det (eller hende), den tror på.

Mennesket kan ikke blive sig selv fri eller løs ved at tænke, men i troen eksproprieres mennesket med et kærligt ekstatisk lille spark i røven ud over sig selv, drages mennesket bort fra sig selv, og vi overdrages til en anden instans og virkelighed




Du skriver endvidere:

Hvad er kærlighed? Kærlighed er en uendelig virkelighed.

Kærlighed er stilheden og det uendelige rum.

Vrøvl fra ende til anden, kærligheden er aldrig hos mig eller andre kristne tænkere defineret således. Kærlighed er i kristendommen netop ikke uendelig virkelighed (stilhed og uendelig rum). Det er selve kernen i kristendommen, og det var det Paulus trynede grækerne med. At Kærligheden (Gud som Kærlighed) var konkret var en tåbelighed for grækerne.

Nu skriver jeg mange gange vrøvl om dine meninger, hvilket jeg umiddelbart jo ikke burde gøre, for du har vel lov til at have dine egne personlige opfattelse af kærlighed og alt andet vi debatterer. Jo det har du lov til. Men når jeg skriver vrøvl er det fordi du konstant forsøger at kæde det sammen med kristendom, eller du gør det på den måde at dit filosofiske religiøse verdensbillede eller virkelighedsbillede, formår at omfatte de kristne synspunkter,, og i den sammenhæng er det vrøvl fra ende til andet det du giver udtryk for, for du er ikke i nærheden af at have forstået den kristne teologi, filosofi og tankegang. Du udgør ikke engang et trussel eller seriøs alternativ, fordi du slet ikke er oppe på niveau med den avancerde kristianiserede tankegang.



Du slutter af:

Dér, i stilheden, er man hvad man er, på godt og ondt, et menneske.

Hverken mere eller mindre.

Igen vrøvl og en u-Kristen og u-menneskelig tankegang og uvidenskabelig opfattelse du gir udtryk for.

Mennesket er et socialt sprogbrugende væsen. Ingen mennesker lever for sig selv eller dør for sig selv, som Paulus udtrykker det.

Tænk hvis Anne var blevet som dig Michael i tænkning og observans. Hun kommer her på debatten og det kunne være gået i forskellige retninger. Hun kunne sagtens være endt op med synspunkter der ligner dine synspunkter Michael. Guderne må vide hvordan det gik til, men hun må være kvik i pæren, for hun begriber og bliver grebet af den kristne tankegang, den vestlige kristianiserede tankegang og undgår at falde ned i tidsåndens østificerede nyreligiøse vrøvl som du Michael repræsenterer det for os, som Jan Sero Ekim repræsenterer det og mange andre her på de to debatter (I (Rubæk, Esther, Jan Sero, Rønlov, Jib, "Thomas") er faktisk i flertal, jer med en østlig inspireret religiøs anti-Kristi-lig tankegang). Selvfølgelig må vi også takke Århus Universitet teologiske fakultet for at Anne lærer den kristianiserede tankegang at kende, så hun får et reelt valg, for eller imod kristendommen.



Hele min debatengagement har kun et formål, at folk de bliver oplyst om den kristianiserede tankegang, det kristne alternativ til gængs filosofi og religiøsitet.


Ikke alle mennesker er blevet intelligent præsenteret for den kristne filosofi og teologi og tankegang. Hvis den kultur og tidsperiode man lever i ikke formår at præsentere den kristne filosofi, teologi og tankegang, da hviler menneskets fravalg af kristendommen på ingenting, eller alene på fordomme og fordumme. Og det er Annes, Vangs og min forbandede pligt at præsentere folk for den kristianiserede tankegang (den kristne filosofi og teologi og tankegang). Så folks fravalg af kristendommen i det mindste kan komme til at hvile på et sundt grundlag, så folk i det mindste er klar over hvad/hvem og hvilken virkelighed, hvilket liv, det er de vælger fra.


Tænk hvis Kræn-p dengang i sin tid da han var i tvivl mht kristendommen og valgte at forlade den, havde mødt mig og min præsentation af den kristne filosofi og teologi. Så havde manden haft et alternativ, nu havde han stort set ingen væsentlig viden at foretage sit valg/fravalg ud fra. Uoplyst om hvad kristendom er og ikke er, foretager han et fravalg i blinde, eller uoplyst om et alternativ. Tænk hvis Kræn-p havde læst Berdjajef frem for blot at kigge på rygbinden. Tænk hvis han havde læst Tillich og Barth.

Selvfølgelig har teologer og præster også en del af skylden, fordi de ikke formår at præsentere den kristne teologi og filosofi for folket, for lægmand.

Det er rent ud sagt en katastrofe at igennem hele det 20. århundrede har ingen formået at formidle den kristne teologi, filosofi og tankegang for lægmand. Og det selv om vi har haft fremragende (verdenshistorisk set) kristne teologiske tænkere, der endda har været toneangivende i selv sekulær filosofi. Berdyaev; Tillich; Barth; Bonhoeffer; Prenter; Løgstrup; Jüngel; Pannenberg for blot at nævne et par stykke.

Og du Michael er et skræmme eksempel i den her sammenhæng. Du er belæst og begavet, vel orienteret, og vokser op i hovedstaden København, en del af den europæiske kontinent (stedet/kulturområdet for den ypperste og mest avancerede teologi og filosofi (kristianiserede tankegang) verden nogensinde har set), og alligevel aner du ikke en skid om denne kristendom. Du har overhovedet ikke engang fået fat på de mest fundamentale kriterier for hvad det er Kristeligt og ikke Kristeligt. Tænk på Rubæk, Esther, Jan Sero, Rønlov, Jib, "Thomas" og alle de andre. Det er rent ud sagt en katastrofe.
Og du er indimellem en stor katastrofe Michael med din Krishnamurti relgiøse filosofi og Gîtâ religiøse filosofi som du vil smøre over på evangeliernes Jesus.

mange kærlige hilsner Hanskrist.

PS:

Du var ædruelig og seriøs tænker i en kort periode, men nu er du igen sunket ned i din alvidenhed, som dog blot er subjektivistiske ukritiske kedelige trivielle betragtninger, hvor du udvander og udhuler ethvert begreb du komme i nærheden af (som fx i den her tråd, begrebet kærlighed) med lommefilosofisk tomgangssnak og sludren, hvor du intet siger for et moderne menneske. Siden metafysik kritikken giver din måde at filosofere (i dit tilfælde at sludre og snakke) over kærligheden fx overhovedet ingen mening længere.

Som det er nu, er du en dårlig filosof eller tænker. Først den dag du indser at din tankegang, den måde du tænker på, er struktureret ud fra Krishnamurti og Gîtâen, først den dag du stiller dig kritisk heroverfor og tager de alternativer du møder (fx Hanskrist; Vang; Anne; Simon2; Bjørn og andre) seriøst op, da har du muligheden for at udvikle dig lidt som tænker og filosof.

Hvis man ønsker at være åndsfrisk og kunne tænke og filosofere, så må man ikke som dig Michael være bange for ordene og tankerne. Men man må integrere neocortex med de subcortikale områder. Man må aldrig meditere på det upersonlige forskelsløse inderste ultimative altomfattende, altså tage en sådan formening og fordom med sig ind i sine meditationer, for man finder som man søger. Og søger man tomhed finder man tomhed.

Som Barth var inde på det; det store problem er folks søgen Gud eller det evige eller det forskelsløse inderste ultimative altomfattende. På den måde svækker man mennesket, forstanden og det konkrete menneske (Kristendom) og liv og virkelighed.

Kære Hanskrist,

Du skriver, at jeg står for noget "østificeret og nyreligiøst".

Lad mig fortælle dig, hvad jeg står for: Jeg står for at holde fast i Jesu ord, gemme dem i hjertet og handle på dem med rene hensigter. I al sin enkelthed. Og for at forstå, hvad dette kan føre til - hvad det kan gøre ved sjælen - er man nødt til rent faktisk at gøre det.

Hvad østligt er der i det? Hvad vestligt er der i det? Heller ikke er det nordisk eller sydlandsk. Det er guddommeligt.

“For hvad nytter det for en at vinde den hele verden og miste sin sjæl?”
(Hebræerevangeliet)


Venlig hilsen
Thomas

Selvfølgelig forstår jeg dig HansKrist.

Det, du skriver, er forkert.

Du skriver:

’’Meditation er således at blive mig selv fri eller løs, fri af idioten, den forfængelige og nærtagne, ham den selvoptagne og selvkredsende. Det er at åbne og give plads for en kvalitativt ny måde at eksistere på som menneske.

Mennesket kan ikke blive sig selv fri eller løs ved at tænke, men i troen eksproprieres mennesket med et kærligt ekstatisk lille spark i røven ud over sig selv, drages mennesket bort fra sig selv, og vi overdrages til en anden instans og virkelighed, hvor det guddommelige får lov til at virke i os, hvor vi forvandles og fødes på ny ud af Gud.

et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker. Luther. ’’

Derfor troede jeg, at du endelig var blevet stille og fornyet, men det viser sig så, at du stadig er den samme gamle Adam.

Du skriver:

’’Mennesket kan ikke blive sig selv fri eller løs ved at tænke, men i troen eksproprieres mennesket med et kærligt ekstatisk lille spark i røven ud over sig selv, drages mennesket bort fra sig selv, og vi overdrages til en anden instans og virkelighed’’

Derfor troede jeg, at du endelig var blevet stille og fornyet, men det viser sig så, at du stadig er den samme gamle Adam.

Du skriver:

’’Vrøvl fra ende til anden, kærligheden er aldrig hos mig eller andre kristne tænkere defineret således. ’’

Det var synd. Så er det du og andre kristne tænkere definerer ikke kærlighed. I udtaler jer derfor om noget i ikke kender til og burde hellere tie og spørge så I kunne lære det at kende.

Jeg slutter af:

’’Dér, i stilheden, er man hvad man er, på godt og ondt, et menneske.

Hverken mere eller mindre.’’

Det er korrekt. Det er resultatet af meditationen, som er opmærksomheden på det, som er.

I stedet for at være ubevidst om sig selv er man blevet klar over sig selv og denne klarhed er, som ikke-valgt opmærksomhed, virksom i hele resten af éns liv.

Man opdager i meditationen at ideen om at forvandle sig fra noget gammelt til noget nyt er en illusion. At blive født af ånd på ny er derfor at transcendere sig selv, ikke at blive noget andet end det man er.

I denne forståelse, som er friheden og opmærksomheden, eller som jeg skriver, stilheden, har man fuldstændig rum til at være sig selv.

I samme øjeblik man ser sig selv som man er, om det så er ’’ idioten, den forfængelige og nærtagne, ham den selvoptagne og selvkredsende.’’, er man fri af det og kan forholde sig til det. I og med, at man ser sig selv som værende det ovennævnte er det andet tilstede ellers kan man ikke se det.

Problemet er, at du udtaler dig om en masse du ikke har forstand på og derfor gentager du i det uendelige hvad andre har skrevet, uden selv at forstå det.

Fordi du gengiver hvad andre har skrevet, men som du ikke selv har set eller oplevet, befinder vi os tit i den besynderlige situation, at jeg genkender det du skriver, men at du opponerer imod min genkendelse fordi du hele tiden gentager og citerer noget du ikke selv har set.

Jeg ved ikke hvorfor Anne skal blandes ind i det. Selvom hun lytter lidt vel meget til dit vrøvl er hun helt sin egen unikke personlighed og skal nok finde sin vej frem.

Og så er jeg, for tusinde gang, ikke et I.

Thomas gentager i det uendelige hvad Jesus har sagt og tror på et urevangelium der angiveligt skulle være telepatisk meddelt fra et tibetansk kloster.

Serotonin tror på Mestre og at Jesus har meddelt sig gennem EKIM,

Peter Rubæk taler om en åndelig verden,

Ester lever i en verden af skytsengle og åndelighed (Rønlov er rimelig fornuftig).

Du kan ikke tage mig til indtægt for alt dette. Selvom jeg lytter til dem og respekterer deres ret til at tro hvad de vil, så deler jeg ikke deres overbevisning. Ikke, at jeg ikke har haft okkulte oplevelser, det har jeg desværre, men jeg har fuldstændig fravalgt noget sådan i min tilværelse.

Hvis du havde læst mine indlæg ville du vide at jeg hele tiden forholder mig til det virkelige liv og ikke til fantasier, som jeg kalder glansbilleder.

Men problemet er, at du ikke kan forstå, at når man diskuterer noget abstrakt så må det efterfølgende omsættes til den virkelige verden, det må gøres til genstand for éns egen forståelse ellers gentager man blot hvad andre siger uden selv at forstå det. Der findes ingen autoriteter som har en speciel viden som andre ikke er i stand til at forså.

Jeg er ked af at ham Tolle skriver om stilheden. Jeg kender ham ikke og ved ikke hvad han skriver. Jeg har slået ham op på internettet og han ser ikke ud til at have det særlig godt.

Uden tvivl er han stødt på Krishnamurti på et tidspunkt og har omsat det læste til sin egen version. At millioner af mennesker køber hans bøger, så han kan blive rig og de kan blive bekræftet i deres åndelige magelighed, mens meget få læser Krishnamurti, borger lidt for sidstnævntes kvalitet.

At Krishnamurti så meget nøje forklarer det, som Jesu disciple ikke dengang var modne til at forstå er en kendsgerning, som du ikke kan forandre blot ved at mene noget andet.

Det nytter ikke at diskutere hverken Krishnamurti eller gitaen med dig, du har ikke læst nogen af dem, ligesom du efter blot at have ’’mediteret’’ 14 dage simpelthen bare ved alt om det.

Grønbech har ret når han skriver at det er som at træde ind i en helt anden verden, når man forlader Johannes Evangeliet og begynder på Apostlenes Gerninger. Som at gå fra Lyset ind i Mørket. Tænk bare på steningen af mennesker som ikke vil give alt hvad de ejer, men vil beholde noget for sig selv.

Eller den barnagtige løgnehistorie om Helligånden, som Især Disciple opfatter helt bogstaveligt.

I stedet for at skøjte hen over evangelier, som indeholder Jesu ord og forholde dig til Pauli fejlfortolkninger, så skulle du læse dem mere indgående. Der er himmelvid forskel på Jesu og Pauli personligheder.

Kristendommen bør være baseret på Jesus og ikke på Paulus. Det er på ingen måde en erkendelse af Guds Rige, Paulus giver udtryk for.

Forøvrigt var det dig der startede med blot at hoppe over mine indlæg. I stedet for at tage stilling til dem, kaldte du dem vrøvl. At blive rystet i sit inderste er at blive rystet i sine faste, stivnede overbevisninger så, at sindet kan blive levende og spørgende i stedet for stivnet og docerende.

Der er ikke meget nyt i alle dine, i det uendelige gentagne, citater af hvad andre har skrevet.