Kære Kristian.

Jeg har faktisk længe ventet denne reaktion fra dig. Du elsker jo at hæve den moralske pegefinger mod mig, uanset hvad jeg bliver udsat for fra andres side. Jeg formoder at den psykologiske forklaring er en blanding af, at vi ser forskelligt på visse ting, og at du anser mig for mentalt robust nok til ikke at blive såret af din kritik. Men det er kun et gæt.

Din "velkendte måde" er, at fejlen altid er min. Det gør intet indtryk på dig, at mine kontroverser altid er begyndt med, at andre har kritiseret mine udtalelser, og hver gang jeg har efterlyst beviser på det modsatte, er jeg blevet mødt med tavshed. Jeg har nemlig altid min dokumentation i orden.

Jeg bærer ikke på nogen måde nag, Kristian, men jeg husker da tydeligt dit ubeherskede og ubegrundede angreb på mig første gang vi mødtes i en debat. Du kaldte mig vist charlatan og meget andet godt, men senere måtte du så revidere dit syn på mig. Så en løftet pegefinger fra dig, som i ovenstående indlæg, kan ikke rigtig ophidse mig.

For lige at få sat anledningen på plads. Efter en lang debat og fra Michaels side både bitter og med grove udtryk skrive han en sen aften et indlæg, hvor han hele vejen igennem påstår, at jeg har sagt det modsatte af, hvad jeg rent faktisk har sagt. At indlægget samtidig er holdt i en groft hånende tone, er her en biting.

Hvad er forklaringen på dette besynderlige uigennemtænkte indlæg? Jeg stillede et enkelt spørgsmål, som kunne give ham en begrundelse for at trække det tilbage. Jeg gjorde det bl.a. fordi jeg tidligere har oplevet Michael undskylde en tilsvarende situation med, at han havde fået for meget at drikke. Det er jo heller ikke første gang vi oplever ubeherskede følelsesudbrud fra Michaels side.

Både i tilfældet Michael og tilfældet Arne fokuserer du ensidigt på hvad jeg skriver i mine svar, og ignorerer fuldstændig deres underlødige angreb på mig. Hvorfor. Er det fordi du lige som en håndfuld andre har udvalgt mig til yndlingsoffer for had og foragt og andre ukærlige følelser. De samme mennesker som svælger i verbale udgydelser om deres kærlige indstilling til menneskene. Kun en her lever op til dette, og ham har jeg ingen kontroverser med, skønt vi er lodret uenige om flere ting.

Det hele munder ud i jeres opfattelse af, hvad en debat skal være. Det er ikke en mentalhygiejnisk foranstaltning, som vi skal bruge til at trøste og klappe hinanden på skuldrene. Det er et sted, hvor meninger brydes og man kan lære nyt. Formen er ikke så vigtig som indholdet.

Ind imellem føler jeg virkelig at jeg spilder min tid her, når jeg bestandigt skal forsvare mig mod et fantasibillede af mig, der fremstiller mig som selvoptaget, højrøvet, arrogant, plat, uvidende, ubegavet og som du nu påstår, dobbeltmoralsk, en holdning til mig jeg aldrig har mødt i begavede kredse, og det kan du så fortolke som du vil.

Når dit debatoplæg nu handler om selvfordybelse, så synes jeg du skulle følge det op med at prøve at se objektivt på dine egne handlinger og undersøge dine skjulte motiver. Du er en intelligent mand med en mangesidig viden, så det burde du have visse forudsætninger for, så jeg ikke længere skal opleve så ensidige udgydelser fra dig som i ovenstående indlæg. Det finder jeg nemlig i allerhøjeste grad dobbeltmoralsk.

Mvh

Ole Bjørn


P.S. Jeg skrev to indlæg sent i aftes, et svar på et angreb og et debatoplæg, som jeg brugte en del tid på. Du angriber et velbegrundet spørgsmål i det første, og kommenterer overhovedet ikke det andet. Hvorfor Kristian.

Du er en jammerkommode, Ole Bjørn. Således skrev du i dit første indlæg til mig i denne tråd:

''Det overrasker mig ikke det mindste, Michael, for jeg har skam forlængst forstået din psyke. Du elsker at leve i din lille fantasiverden og digte dine egne meninger ind i sproget, og hvis andre ikke lige forstår hvad du mener, og at din "visdom" er den rette, så er det fordi de er dummere end dig. Sådan
kompenserer du for du-ved-selv-hvad.

Men menneskene er ikke kommet så langt i forståelse af sig selv ved at starte fra bunden hver især. Som Einstein så smukt udtrykte det, så skyldtes hans resultater at han "stod på kæmpers skuldre".

Den ydmyghed, som du fremhæver så meget som en dyd, ejer du ikke over for det kæmpe arbejde, som forskere har gjort for at komme til videnskabelig klarhed over de processer, der foregår i vores krop og hjerner, og som frembringer de illusioner og selvbedrag, som du henrykt svælger i.

Jeg deler ikke din foragt for konkret viden og for de mennesker, som beskæftiger sig med videnskab. Jeg bygger på det, som mine forgængere har fundet ud af, og forsøger at lægge en smule til, inden jeg giver faklen videre til de næste generationer.

Set fra menneskehedens synspunkt er din holdning gold. Du bidrager intet til en større forståelse af os selv, for du har ikke engang kunnet løse dit eget problem med angsten. Din "visdom" har ingen værdi, for den er baseret på et selvbedrag og en afvisning af en reel kommunikation med andre.

Jeg har masser af sympati for dig og dine vanskeligheder, men kun du selv kan løse dem. Det vil kræve, at du forlader din "trygge" lilleverden og konfronterer det risikofyldte virkelige liv. Det kan måske give dig nogle knubs, men jeg kan garantere dig, at det er det hele værd.''

Hvis du kalder det for oplæg til ''dialog'', så har jeg medlidenhed med dig.

Når jeg så gør dig opmærksom på, at der er noget du ikke har forstand på, nemlig, meditation, kan du slet ikke rumme, at der er noget du ikke ved ret meget om og så gør du dine (det kan du selvfølgelig ikke selv se) ret primitive betragtninger til den altafgørende sandhed og prøver at tromle din egen opfattelse ind i hovedet på andre debattører uden den mindste respekt for deres anderledes opfattelser.

Når man så, efter at være blevet nedgjort af dig utallige gange, ironisk kalder dig for alvidende eller benævner din i høj grad tølperagtige adfærd på debatten ved dens rette navn, så viser det sig, at du ikke engang kan tåle din egen medicin.

Så jamrer du over hvordan andre taler til dig, mens du fortsat forholder dig nedladende og bedrevidende over for alle andre.

Jeg kan forsikre dig for, at der intet hadefuldt ligger i mine ord. Jeg er ganske ligeglad, men jeg vil da forlange at folk kan klare deres egen medicin.

Jeg ved udmærket hvad meditation er og kan både se og høre, at det gør du ikke. Alligevel prøver du, at gøre dig klog på noget du ikke har forstand på.

Og med hensyn til ordene. Som man råber i skoven får man svar.

Jeg er sikker på, at når du selv begynder at tale ordentligt til folk og respektere deres forskellighed fra dig, så vil de også tale ordentligt til dig.

Så hvorfor ikke holde op med at jamre og i stedet begynde at tale pænt til folk?

Kære Ole Bjørn.

Jeg har læst dit indlæg, men har ingen kommentarer til det, idet jeg har ladet mig inspirere af, at det er i dag, man i visse europæiske lande høtideligholder våbenstilstandsdagen. Det kan vi alle tænke lidt over, når klokken om en lille times tid passerer det historiske øjeblik den elvte i elvte, kl. 11.11.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Kære Michael.

Tak fordi du gentager mit udmærkede indlæg. For fuldstændighedens skyld skulle du dog også have medtaget årsagen til det, at det var en reaktion på, hvad du skrev i dit foregående indlæg, Michael, nemlig

’’Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves’’.

Begyndelsen til intelligens må derfor være at blive klar over sin egen dumhed.

Det er ganske dumt at sætte sig ned for at kontrollere sine tanker eller udføre øvelser blot fordi nogen siger at man skal og uden at forstå hvem man selv er og hvad tanken er. Derfor kan man ikke gøre meditation til en del af en livsstil, hvor man sætter sig ned et par gange om dagen for at blive ladet op til at gå løs på tilværelsen. Det kan man godt, men det er ikke meditation.

Så du mener altså, at Kristian og Arne og Jan og jeg er dumme, fordi vi har en anden opfattelse af begrebet meditation end du, en opfattelse vi iøvrigt deler med næsten hele verden. Så i din optik er altså hele verden dum, fordi de ikke forstår hvad meditation er, for det er, hvad du har bestemt, det er. Mage til åndshovmod skal man lede længe efter.

At det så senere viser sig, at det eneste du kender til begrebet er, at du har læst en bog af Krisnamurti, og det blot er noget, du efterplaprer, gør det virkeligt komisk.

Nu fortsætter du så med at hævde, at du er klogere på meditation end resten af verden, men det får du nok ikke held til at overbevise andre om end Krisnamurti fans.

Jeg har før gjort dig opmærksom på, at man ikke kan kommunikere, hvis ikke man bruger ordene på samme måde som andre. Jeg har også gjort dig opmærksom på, at forudsætningen for at vide noget om et emne er, at man har sat sig ind i det. Begge dele har du undladt i denne sag, og det var det mit svar handlede om, som det også fremgår af indledningen til mit svar, som du har udeladt i dit citat. Jeg skrev:

Du har nu med dit indlæg demonstreret, at du ikke har det ringeste begreb om, hvad ordet meditation betegner hos både lægfolk og fagfolk.

Det har du åbenbart fortsat ikke.

Meditation har foregået i årtusinder inden Krisnamurti blev født og opkastede sig til religiøs vejleder, og hans forvirrede tanker har ingen indflydelse på de hundreder af millioner mennesker, der praktiserer meditation efter ældgamle teknikker, og heller ikke på den videnskabelige forskning, der foregår på området.

Jeg behøver derfor ikke "at tromle min egen opfattelse ind i hovedet på andre debattører", for den har de i forvejen, hvis de har sat sig ind i emnet meditation.

Jeg jamrer skam heller ikke, Michael. Jeg kan da sagtens udholde kritik, især hvis den er så uberettiget som i dette tilfælde. Jammeren er helt på din side, og det er dig og ikke mig der har erstattet manglende argumenter med platte skældsord.

At du fortsat hævder at være mere vidende om meditation end jeg og andre, som har arbejdet med det før du overhovedet blev født, gør kun din selvovervurdering endnu mere latterlig. Så fortsæt du bare med din åndelige striptease. Vi trænger til lidt mere at grine af i denne debat.

Mvh

Ole Bjørn