Der findes en gammel historie om en mand, som gik i en skov.

Pludselig opdagede han, at en tiger havde fået færten af ham og havde sat jagten ind på ham. Han løb.

I sin flugt drattede han ud over en skrænt og han nåede lige at få fat i grenene på en busk, som voksede midtvejs nede af skrænten. Der hang han så, mens tigeren stod foroven og kiggede ned på ham.

Da han kiggede ned, så han en anden tiger, som kiggede op på ham og mens han hang der begyndte den gren han hang i at knække.

I denne situation fik han øje på et jordbær, som voksede på busken. Han greb det og spiste det med velbehag.

Se denne historie kunne godt tolkes som værende et udtryk for menneskets grådighed i enhver situation, men det ville være en forkert tolkning.

Tigeren foroven er fortiden mens tigeren forneden er fremtiden.

At han satte tænderne i jordbærret er ikke et udtryk for begær, men derimod den ultimative erkendelse af, at livet er nu.

Det skal nydes hvert sekund.