Kære jmp.
Du siger: "Hvem har talt om ikke at hjælpe?"
Jamen, det har du da!
I din moralske fordømmelse af medierne og folks villighed til at bidrage ved katastrofer, slutter du jo af på en anden tråd med at sige:
Næh. Det er vigtigere for mig at være i stand til at forholde mig til det menneske som står overfor mig.
Det menneske i nød, altså. Ikke slubberterne, dem overlader jeg i Guds Hånd.
Eftersom burmeserne jo ikke står overfor dig, men søger ly for regnen under pressenninger, mens de venter på hjælpen fra bl.a. os, så må man jo formode at du nøjes med at beklage deres situation.
Men eftersom du gennem skatten er med til at yde bidrag til både ulande og ofre for naturkatastrofer, så skal du da ikke have dårlig samvittighed af den grund.
Men på den anden side synes jeg heller ikke, at man skal bebrejde mennesker, at de i en akut situation spytter endnu mere i kassen eller tager aktiv del i hjælpearbejdet, og heller ikke at pressen skildrer nøden og regimets overgreb. Sådanne tiltag er jo nødvendige for at der kan skabes det folkelige pres, der kan få politikerne til at gøre noget ved problemerne, siden Gud nu glimrer ved sit fravær.
Det gavner i hvert fald hverken danskerne eller burmeserne at håne folk for deres hjælpsomhed, og udlægge det som egoisme.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.