Hej Hanskrist.
Længe siden min ven...
Ja, der er nok lidt skizofren over mig, men som jeg oplever det, så er det nu ikke så slemt endda. ;)
Fordi du er fuldstændig identificeret med kroppen Hanskrist, så behøves alle andre jo ikke også at være det, og om du så vil betegne dem som skizofrene, ja, det er jo kun op til dig, ik...
Jeg skriver jo netop til Kurt at der er noget som både styre kroppen og hjernen, da hverken kroppen eller hjernen aktivere sig selv. Der er vel så og sige noget som er bevidst om kroppen, og som bruger hjernen, men denne bevidsthed er ikke kroppen eller hjernen, da bevidstheden kan fortælle sig selv at den bruger hjernen og kroppen. Ligesom stort set alle mennesker snakker med sig selv i deres indre, så snakker de udfra at der er et jeg som snakker med et selv.
Så egentligt er alle mennesker måske skizofrene, da de snakker med sig selv som om der findes både et jeg og et selv. Du skriver også om at der findes et overjeg der skulle have mast mit sunde jeg, så under alle omstændigheder så formulere du dig også som om at der er en splittelse inde i menneskets sind, hvilket giver stof til eftertanke, for måske er det denne splittelse som er årsag til menneskets uvidenhed og den konflikt som ofte er inde i mennesket, og ja, som så kommer til udtryk i den måde mennesket behandler hinanden og dem selv på.
Men jeg fornægter ikke at kroppen er der, men jeg sætter i høj grad spørgsmålstegn ved, om hjernen og sanserne giver en klar og korrekt opfattelse af virkeligheden.
Jeg kan jo iagttage mine tanker og den måde min krop reagere på mine tanker, og jeg kan "se" hvordan der opstår ro inde i kroppen når jeg ikke reagere på mine tanker. Og da jeg er i stand til ikke at reagere på de tanker som kommer frem til min bevidsthed, så kan jeg også "se" at jeg selv er herre over om jeg identificere mig med mine tanker. Og som jeg oplever det, så bygger min reaktion på mine tanker udfra hvad det er jeg tror på der er sandt om hvem jeg er, altså de overbevisninger jeg har om mig selv. De tanker som kommer fra det ubevidste sind, ja, dem kan man selvfølgelig blokere for, for hvis der er nogle smertefulde tanker og dertilhørende følelser som man ikke forstår at forholde sig til, så har vi jo nogle meget gode forsvarsmekanismer som skal beskytte os imod det vi ikke ønsker at opleve inde i os.
Ville du mene at bevidsthed er objektivt?
Kan du se bevidsthed med dine fysiske sanser?
Du kan erkende at du er bevidst, men da hjernen kun kan se og erkende genstande og objekter, så må du bruge din bevidsthed til at erkende at du er bevidst, og dermed har du på en måde trandcenderet nogle af de begrænsninger som din identifikation med kroppen og hjernen har medført. Spørgsmålet er jo så om du er dig bevidst om dette, eller om du på en måde går rundt og gør noget som du ikke er bevidst om.
Du kan sige at du er bevidst om at du ser på et træ, og i det øjeblik det går op for dig at du er bevidst om dette, så optræder træet ikke som noget objektivt, men som noget der er i din bevidsthed. Men når du bevæger dig dybere ned i din bevidsthed eller i dit sind, så opdager du måske at alt det som fremtræder som noget objektivt, faktisk er en projektion fra dit eget sind.
Nå, men dejligt at høre fra dig kære ven.
Nu vil jeg ud i den store verden og være lidt skizofren, og ja, så kan jeg jo også lige nyde det dejlige vejr...
Kærligst Jan.