Er man ok med brændende ord imod hinanden men altid? Der er lavet en ´autentisk´ film kritisk imod nazismen og de ´godes´ tavshed (vistnok med Viggo Mortensen)...

1 Kor kapitel 13 er skrevet til kristne, og endda specielt til menigheden i Korinth, der var kendt for Helligåndens store karismatiske forskellige åndsgaver, læs selv kapitel 12 før det berømte kapitel 13 om kærligheden.

Som Kristian Leth sagde i Bibelen Leth Fortalt - det betyder ikke at efterfølgende her ikke er af selvfølgelig den allervigtigste afgørende betydning:




At have Helligåndens profetiske gaver, og at kende alle hemmeligheder og eje al kundskab og at have den TRO der flytter bjerge er helt afgørende for de/vi kristne, men det er ingenting værd for det menneske der ikke også har kærlighed. Det er nemlig jo også TRO der altid er virksom i kærlighed.


At have Visdom og Åbenbarings Ånd er helt afgørende for de/vi kristne - men igen det er ingenting rigtig værd hvis vi ikke har kærlighed.


Ligeledes skal vi i takt med at Kristus vinder Skikkelse i os eller vi iklæder os Kristus lære Gud at kende som Gud allerede kender os. Som Paulus siger i Athen, det er ikke en ukendt eller uerkendelig Gud vi kristne er blevet forligt med, forenet og forsonet med i Jesus Kristus.


Så 1 Kor kapitel 13 er til kristne, der allerede er i Kristus - har Kristus TROEN - TROEN på Gud i Kristus - at her ÅBENBARES Gud for os - både hvem vi er som Guds Børn (Nye Skabninger - Nyfødte mennesker) med Guds Ånd i Kristus og hvem Gud er for os i Kristus.


Så efter hvad du skriver kan det jo aldrig være det du har erfaret, fordi som du selv skriver var du ateist på det tidspunkt og efterfølgende denne din mikro åbenbaring som du for nyligt har kaldt det, har du bekæmpet at der er en Åbenbaring Gud i Jesus Kristus. Og du har bekæmpet HelligÅndens Karismatiske Gaver.


Så du er langt væk fra hvad der tales om i 1 Kor 13, som jo er en tale til kristne med HelligÅndens Karismatiske Gaver (læs kapitel 12 der skal læses sammen med kapitel 13) og kristne fyldt med Kristus TRO - TRO på at vi møder os selv og Gud i Kristus og lærer os selv at kende og Gud at kende i Kristus. Som der jo netop også står i kapitel 13.


Hvis du havde oplevet hvad 1 Kor 13 skriver om så havde du aldrig år efter år hårdnakket som agnostiker hamret følgende fast dogmatisk igen og igen og igen igennem de sidste mange år, følger her:




-0-0-0-

Guds Kærlighed Kristus er udgydt i Hjertet på os gennem Helligånden der er givet os.

Guds Kærlighed Kristus betyder forening og forligelse og forsoning mennesket med Gud.

Kærlighed er altid forening to der er bestemt for hinanden - og finder sammen igen. Og det er netop hvad Guds Kærlighed Kristus er - her bliver vi mennesker forenet med Gud eller vi finder sammen med Gud som vi er kommet væk fra.

Men som vi ser på din dogmatiske agnosticisme som du i årevis har bombarderet Trosfrihed med så bekæmper du Guds Kærlighed Kristus:

"de mange religioner, der hver på deres måde påstår at have viden om det guddommelige, det åndelige, er for mig hovmodige og lidet troværdige.


det guddommelige som det er håbløst for os mennesker at søge at fatte, og som jeg heller ikke tror er meningen med menneskelivet" Arne

Dette er jo det stik modsatte Guds Kærlighed Kristus til vi mennesker. Også 1 Kor 13 kan jo overhovedet ikke forliges med hvad du skriver ovenfor, for her er netop meningen med menneskelivet:

"Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud" dette er meningen med det kristne menneskeliv men uden kærlighed er det der er meningen ingenting værd.

Det går hurtigt nu og man skal være vågen for at følge med i din kovending omvendelse.

Paulus har jeg bemærket mere og mere bliver taget til nåde, nu er han ikke længere inkvisitionens fader som du nægtede at ville være beskæftiget med og læse.

Du forsøger at bilde os ind at du egentlig slet ikke er hvad du ellers i årevis har skrevet sort på hvidt agnostiker og alle dine indlæg er fyldt med en blank afvisning der kan være tale om noget gnostisk eller at mennesket har Åndelige erkendelser og erfaringer om Gud og det guddommelige. 1 Kor 2 fx.



Nu skriver du:




En kærlighed der ligefrem griber dig og fylder dit liv.

Jamen undskyld er det ydmyghed? Er det ikke svulstige tomme intetsigende ord når nu mennesket kun spiller en yderst lille ringe ganske ubetydelig rolle i det store hele. Og hvordan kan det være du som ganske ubetydelig menneske møder en så stor kærlighed der ligefrem griber dig og fylder dit liv.

Og hvad er det for en kærlighed og hvorfra?? I hvem møder du den kærlighed der griber dig og fylder dit liv.

Måske det nu går op for dig at Jesus Kristus intet har sagt om at mennesket spiller en ubetydelig ringe rolle. Måske du for Jesus Kristus var det får der var kommet væk fra flokken, dem han var Hyrden og Herre for. Måske netop du som ateist uden TRO på Gud - nu ihvertfald skulle erfare Guds Kærlighed Kristus - at her møder du Guds Kærlighed der netop inviterer dig ind i dette kærlighedsforhold der er mellem mennesket og Gud.