0
registrerede
71
gæster og
292
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#44579 - 19/09/2024 19:34
Gud
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7455
Sted: Sydsjælland
|
|
Hvad betyder ordet: Gud? Den Danske Ordbog siger generelt:
overmenneskeligt væsen som menes at herske over en del af virkeligheden, fx naturen eller menneskets skæbne, og som tilbedes i religiøs kult inden for en (hedensk) religion og for de tre monoteistiske religioner:
det overmenneskelige væsen som kristne, jøder og muslimer tilbeder som himlens og jordens almægtige, enerådende skaber og hersker; personifikationen af den højeste godhed og retfærdighed og Satans modstander Jeg ved jo godt, at stærkt troende kristne kan opleve det sidste via Kristus – og al respekt for dét. Men jeg kan ikke. For mig er dét at gøre det guddommelige til blot et væsen en nedgradering af det guddommelige. Jeg tror, det guddommelige er højere, end vi mennesker kan fatte, ja højere end alt.
På lex.dk citeres vor danske teolog K.E. Løgstrup:
“Gud er den virkelighed, hvorom der kun kan tales i billeder”. I den ortodokse kristendoms Ikoner vover man oftest kun at visualisere Gud med farven: Guld.
Det er almindeligt antaget, at dette univers startede med ”Big Bang”, men det var vel kun en overgang i evigheden, for der var jo noget forud, som ”bangede” - og var det ikke guddommeligt og langt udenfor vi menneskers fatteevne? Jo - det var det!
Jeg tror ikke, der er mening i, at vi mennesker grubler over alt dette. Jeg tror det er bedre at erkende egen lidenhed, den værende verdens ufattelige vidunderlighed, og at elske verden – hele verden – og alt dette, som vi kalder godt og ondt på denne klode - og aktivt at tilstræbe harmoni.
Mvh. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44581 - 20/09/2024 18:00
Re: Gud
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7455
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Anonym. Du "rammer plet", synes jeg, ved at fokusere på vi menneskers opfattelse af godt og af ondt.
Det gør du også, synes jeg, når du stiller spørgsmålene:
Hvem bestemmer hvad der er ondt, og hvordan elskes dette onde? Mit svar: "Det onde" - endda også i kristendommen: "Den onde" - er efter min mening styret af vi menneskers arveanlæg for at klare os: Få mad og drikke og andre basale fornødenheder samt undgå at blive skadet af medmennesker - "onde" medmennesker.
Mig bekendt opfattes et rovdyr, der dræber et menneske ikke som "ondt" - ej heller en tsunami, der dræber mange mennesker.
Tilbage står så alene, hvorfor nogle mennesker dræber eller skader andre mennesker.
Disse "onde" mennesker var jo i begyndelsen helt uskyldige nyfødte børn og har først senere udviklet og udøvet "ondskab". Nogle har måske arvet anlæg for "ondskab", andre er nok miljø-påvirket til ondskab - eller det kan være begge dele.
Ville det ikke være rigtigere at se "onde mennesker" som misdannede og/eller psykisk syge?
I dag straffer vi dem og hindrer dem i yderligere "ondskab", men vores indsats for at gøre dem egnede til fællesskabet lykkes ikke ret godt. Så at elske også "de onde" - de mislykkede - må da være at hjælpe dem fri af ondskab - så godt og så dygtigt, som vi magter.
Hører meget gerne Anonym, om du har kommentarer
Mvh. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|