|
#44282 - 04/08/2024 05:43
Re: Tro
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3984
Sted: Nørresundby
|
|
Arne:
Du har så den indvending, at du mener, mine Kristus-oplevelser ikke kan harmonere med min agnosticisme. Men det var jo fra Kristus, jeg fik budskabet: Tag ikke dogmerne for højtideligt. Jeg kan love dig for, at det overrumplede mig, og det tog mig lang tid, før det gik op for mig, at jeg "ikke skulle opføre mig gnostisk" overfor det guddommelige. Dét her er jo kendsgerninger for mig. Dem kan jeg ikke løbe fra. Hvordan det er for andre, det er jo deres sag - og ikke noget, jeg blander mig i. "Du har så den indvending, at du mener, mine Kristus-oplevelser ikke kan harmonere med min agnosticisme".Der er ingen tvivl om at i og med og ved Jesus Kristus er Gud ikke længere en ukendt og fjern Gud - fordi i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed og dermed ophører alle menneskets dogmatiske spekulationer omkring hvilken plads og rolle Gud skal have. Jeg forstår ikke hvorfor netop du Arne er så dogmatisk, fx din agnosticisme er Anti Jesus Kristus Dogmatisk i endda ekstrem grad, følger her: Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud? Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan. Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed. For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme. Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud. Det kan umuligt være fra Jesus Kristus at du har fået disse Anti Jesus Kristus Dogmer, for det stemmer ikke med hverken Jesu Kristi Ånd eller med alt hvad vi ved om den historiske Jesus Kristus og hvilke samfund og folkebevægelse (bevægelsen vejen) han igangsatte i verden. De første mennesker omkring Jesus Kristus er ikke agnostiker og ej heller panteistisk, det harmonerer overhovedet ikke med historiske Jesus Kristus. Da det er Anti Jesus Kristus så meget som noget kan være ANTI, stå for det modsatte af hvad Jesus Kristus stod for og er historisk kendt for. Jesus Kristus er religionshistorisk verdenskendt og anerkendt for at menneskelige opsatte religiøse love og dogmer må vige for at Gud er kommet os nær som virkelighed og ikke længere er en ukendt og fjern Gud og er Gud sådan kommet os nær som virkelighed er det slut med alle menneskers religiøse filosofiske dogmatiske ideer og tanker om hvilken plads og ikke plads Gud skal have. Det urkristne trosliv og dets SPIRITUALITET er netop ikke dogmatisk - er ikke baseret på menneskelige filosofiske religiøse dogmer men på at Gud i Jesus Kristus er kommet os nær som virkelighed - Åndelig Virkelighed vi alle har adgang til der gør at Gud ikke længere er en ukendt og fjern Gud. Ingen kan længere stille dogmer op som du gør Arne hvor du vil begrænse og ja faktisk afvikle og afvise at det er meningen at Gud i Jesus Kristus er kommet os nær som virkelighed, og ikke længere er en ukendt og fjern Gud men en os i Jesus Kristus Åbenbaret Gud ved Ånden - Helligånden (den Hellige Guds Ånd). Det går bare ikke Arne og det har ingenting at gøre med Jesus Kristus og Jesu Kristi Ånd og virksomhed i verden, der er stik modsat. Jesus Kristus kan ikke under nogen omstændigheder pludselig komme til at stå for det modsatte af hvad vi historisk ved med sikkerhed i forbindelse med Jesus Kristus, fx Jesus Kristus's virknings'historie der er historisk kendt. At du går imod alle de historiske kendsgerninger i forbindelse med Jesus Kristus viser at du ikke vil lære Jesus Kristus at kende og du vil ikke inspireres eller efterfølge ham på nogen måder. Helt i orden at du ikke vil vide af kristendommen og Jesus Kristus - men det er en umulighed at du tager Jesus Kristus til indtægt herfor da det ikke stammer fra ham. Det er din egen ånd og tanker og ideer om tingene, det har INTET at gøre med Jesus Kristus. Vi ved så at din Kristus Ikon oplevelse ikke har overhovedet haft noget at gøre med Jesus Kristus at gøre og det er ikke Jesu Kristi Ånd (Helligånden - Guds Ånd) der har grebet dig i den situation men din egen ånd og menneskelige bevidsthed om tingene der har taget sin begyndelse og fart her. Hvor det resulterer i at du erklærer du ikke er kristen og du står for det modsatte af det Jesus Kristus er religionshistorisk verdenskendt og anerkendt for. Så Anti Krist og en benægtelse og afvisning Jesus Kristus ved vi nu kan finde sted foran et Jesus Kristus Ikon. Dette er du blevet det store eksempel på. At det ikke fører til TRO på Gud i Jesus Kristus. Men du siger det jo selv så tydeligt, mere tydeligt end jeg kan beskrive det, når du siger at du ikke er kristen og du aldrig har bedt og det ikke er meningen vi mennesker skal kende og forstå Gud og du forstærker det hele, sætter tyk streg under, ved at sige du aldrig har bedt til Gud. Jamen så ved vi da at det ikke er dig vi skal lytte til såvidt Jesus Kristus for ham kender du ihvertfald ikke - ham har du afvist fra din dør og nægter du at ville lade dig inspirere af og tiltale af. Din egen åndelige hovmod og din egen åndelige rigdom står i vejen for at ville sige ja til Jesus Kristus - sige ja til at lære Gud at kende i Jesus Kristus. Mange Kærlige Hilsner HansKrist Der dog ikke bare er forundret men forfærdet over dig Arne. Hvordan kan du være kommet så langt ud??? Jo ånden fra Information spiller selvfølgelig en ret stor rolle.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44287 - 04/08/2024 15:03
Re: Tro
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7537
Sted: Sydsjælland
|
|
Hanskrist. Du skriver:
Der er ingen tvivl om at i og med og ved Jesus Kristus er Gud ikke længere en ukendt og fjern Gud - fordi i Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed og dermed ophører alle menneskets dogmatiske spekulationer omkring hvilken plads og rolle Gud skal have. Min kommentar: Jo, det er jo din åbenbaring ved Helligånden, som du beskrev det ovenfor i #44275 - 01/08/2024 12:44, og som jeg anerkender og respekterer. Men dén åbenbaring har jeg jo ikke fået!
Og hvad jeg har fået, kan du angribe, men jeg er jo kun modtageren. Summen af mine oplevelser, giver mig en mening med mit liv: At elske verden alt hvad jeg kan - i fuld ydmyghed overfor, hvad jeg med fattige ord må nøjes med at kalde det guddommelige og i erkendelse af vi menneskers - noget nær bagatelagtige - situation i dette univers.
Når du skriver, som ovenfor citeret, så respekterer jeg fuldt ud, at dette er åbenbaret for dig. Men at forlange, at andre ikke-åbenbarede skal underkaste sig dette, det godtager jeg ikke!
Imidlertid er jeg da interesseret i, hvad din tro siger om, hvordan du helst skal leve dit liv.
Mvh. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44295 - 06/08/2024 18:36
Re: Tro
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7537
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hanskrist. Jeg er jo klar over, at dét, der især generer dig ved min "religion", er min oplevelse af Jesus - via en Ikon - som den, der bringer den helt dybe kærlighed, samtidig med at jeg ikke hverken tilslutter mig eller afviser hele "dogmesættet" i kristendommen.
Nu er jeg jo ikke den eneste udenfor kristendommen, der forholder sig til kristendommens Jesus. På Religion.dk fandt jeg dette, og hvor jeg hæfter mig ved ganske meget såsom:
Da hinduismen for alvor mødte kristendommen, tolkede man Jesus ind i religionen ved også at se ham som avatar af Vishnu. og
Jesus tolkes også som en del af hinduismen, idet hans religion var en kærlighedens, forsagelsens og selvdisciplinens religion. og
Buddhismen er måske den religion, som kristendommen fører den mest intense samtale med. Det skyldes, at der er stærke lighedspunkter mellem buddhisme og kristendommen, men også helt afgørende forskelle. og
I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse på mange måder har paralleller til Buddhas. Begge ville de vise vejen til forløsning fra menneskets dybe afhængighed af dets jegfølelse. Buddha kaldte det livstørst. Jesus kaldte det synd. Både Buddha og Jesus henviste den enkelte til medmennesket med fordring om kærlighed og barmhjertighed. og
I islam har Jesus en særlig betydning. Islams hellige bog, Koranen, omtaler flere gange Jesus som Guds profet og den, der bragte Guds vilje til Israel. Koranen omtaler Jesus som Guds ord og Guds Ånd. Han omtales som inspireret og støttet af Gud. og
Jesus ses som led i rækken af Guds profeter, hvoraf Muhammed er den sidste. Men Jesus indtager en særstatus og nævnes ved siden af Moses, Abraham, Muhammed, Adam og Noah. I islam anerkender man, at Jesus er jomfrufødt. Og hans undere tages ligeledes for givet. Og netop hans særlige undere adskiller ham fra de andre profeter: at kunne helbrede spedalske, genoprejse de døde og give de blinde synet tilbage. Men at Jesus døde på korset afvises. I islam tror man ikke, at Jesus er død, men er optaget til himlen af Gud. Især buddhismens interesse for Jesus finder jeg interessant.
Mvh. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44296 - 07/08/2024 10:11
Re: Tro
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3984
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Arne - interessant link du fandt der og jeg har læst det hele med stor interesse. Kort så er jeg vild med den Hinduistiske opfattelse af Jesus. Men den Buddhistiske er simpelthen noget værre vrøvl. Uvidenskabeligt, men dog i overensstemmelse med den folke nyreligiøsitet der opstod i 60 -erne og som stadig lever i bedste velgående. Arne
Hej Hanskrist. Jeg er jo klar over, at dét, der især generer dig ved min "religion", er min oplevelse af Jesus - via en Ikon - som den, der bringer den helt dybe kærlighed, samtidig med at jeg ikke hverken tilslutter mig eller afviser hele "dogmesættet" i kristendommen. Nej din Kristus Ikon oplevelse som du lige har beskrevet i et indlæg, her svarede jeg dig, der ikke er noget der skurrer i mine ører. Det er dine dogmatiske agnostiske påstande (i efterfølgende citationsboks) som du ikke kan blande Jesus Kristus ind i, et Kristus Ikon og den ortodokse kristendom ind i: Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud? Jeg tror det ikke!
som en del af det ufattelige guddommelige - en ufattelighed, jeg fornemmer, at man ikke skal gramse i, men i stedet skal bruge de givne evner i kærlighed til verden - så godt og så længe, man kan. Egentlig ganske enkelt og ligetil - og uden åndsrigdom ;)
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
at bag de mange menneskeskabte Guds-billeder ligger der vel dog noget guddommeligt, som vi mennesker blot ikke magter at fatte
Det lidt længere svar er: Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed. For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme. Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud. Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET og fromhedsliv er ikke dogmatisk, men selv om det ikke er dogmatisk så har det dog et nogenlunde vel defineret "positivt essentielt indhold" vi ikke kan modsige som du gør med dine dogmatiske agnostiske påstande i citationsboksen ovenfor. Noget er essentielt og dette det essentielle angriber du og modsiger du tager du klart afstand fra (se citationsboksen ovenfor). Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET har et HJERTE - et essentielt positivt indhold som hvis man tager afstand herfra man også tager afstand fra historiske Jesus Kristus - hvad han bragte i spil i verden som kendetegner kristendommens essentielle væsen. Det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET er at vi møder Gud i Jesus Kristus som nærværende virkelighed gennem Guds Ånd eller Helligånden. I Jesus Kristus er Gud kommet os nær som virkelighed gennem Helligånden og Gud er ikke længere for os en fjern og ukendt Gud. Og BØNNEN der for alle kristne spiller en helt central rolle er vores SØN'FADER JEG'DU virkelighed med Gud gennem Ånden - Helligånden. Dette ovenfor er ikke dogmatisk men er den ESSENS der er kristendommens HJERTE - som vi ikke kan modsige og afvise og frasige os uden at vi dermed afviser den historiske Jesus Kristus (og afviser Kristus Ikoner og den ortodokse kristendom). Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#44297 - 07/08/2024 10:55
Re: Tro
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3984
Sted: Nørresundby
|
|
Angående Jesus i Buddhismen så er det fordomsfyldt og uvidenskabeligt, men i den nyreligiøsitet der begyndte i 60 -erne det er fortsat til idag med disse uvidenskabelige fejlagtige synspunkter om Jesus fra Buddhistisk hold. Henning Nørhøj:
Buddhismen - den oplyste og den korsfæstede.
Buddhismen er måske den religion, som kristendommen fører den mest intense samtale med. Det skyldes, at der er stærke lighedspunkter mellem buddhisme og kristendommen, men også helt afgørende forskelle.
I buddhismen er lidelsen et centralt begreb. Det er det også i kristendommen. Men i buddhismen er selve eksistensen udtryk for lidelsen. Selve dette at mennesket vil være et selv, et jeg, som vil have liv og knytte sig til livet, sætter lidelsen i gang. Derfor er forløsningen fra lidelsen og dermed fra eksistensen, at man bliver oplyst om, hvordan tilværelsen hænger sammen, så man kan slukke sin livstørst, som det hedder.
I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse på mange måder har paralleller til Buddhas. Begge ville de vise vejen til forløsning fra menneskets dybe afhængighed af dets jegfølelse. Buddha kaldte det livstørst. Jesus kaldte det synd. Både Buddha og Jesus henviste den enkelte til medmennesket med fordring om kærlighed og barmhjertighed.
Men ifølge buddhismen var Buddha den i sig selv harmoniske, hvilende oplyser og vejviser. Han så sig ikke sendt af nogen. Der står ingen guddom bag ham. Han opfordrede til at man selv gik vejen gennem forløsning fra lidelsen og ind i nirvana, det vil sige at man skulle opgive sin livsvilje. Modsat ses Jesus som den af Gud sendte lidenskabelige vejviser, der appellerer til den menneskelige vilje og aktive udøvelse af det gode.
En af Japans største buddhistiske lærde, Suzuki (d. 1966) sagde engang, at netop Jesu korsfæstelse viser den afgørende forskel på kristendom og buddhismen. Jesus døde opret på korset, mens Buddha tog afsked liggende:
Opret betyder handling, oprør, eksklusivitet. I sine handlinger har kristendommen noget som provokerer, ryster og vækker uro. ... Den i nirvana horisontalt liggende Buddha giver indtryk af dovenskab, ligegyldighed og passivitet, skønt buddhismen i virkeligheden er tapperhedens og modets religion. Men den vil ikke være stridbar og eksklusiv. Det med fed skrift er jeg meget enig med Henning Nørhøj i. Det med store skrifttyper er direkte usandt og uvidenskabeligt. Det passer simpelthen ikke at synd i kristendommen har at gøre med Jeg'følelsen, tværtimod som Albert Schweitzer så præcist udtrykker det og senere Harald Høffding. Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.Paulus siger, "ikke jeg lever længere men Kristus lever i mig" Gal 2. Alle teologer siger, hvordan pokker skal vi forstå dette udsagn fra Paulus, når han tydeligvis som vi kender ham fra Brevene er en særdeles "JEG -STÆRK" type eller personlighed? Hvad der gælder er at vi i Kristus bliver løse og frie af os selv (uden at miste os selv (det er ikke vores Ego der overhovedet ifølge kristendommen er noget galt med men men vores egoisme og egocentrisme og egocentriske adfærd der er noget galt med)) for at vi kan være i engagement og forhold til noget (et arbejde og studie fx) og nogen, næsten, vores medmennesker. I kristendommen skal vi ikke døde hverken livslysten eller livstørsten eller sulten - eller os selv og vores ego og individualitet og farverige personlighed. Hvilket Paulus tale om Gud Helligåndens Karismatiske Åndsgaver tydeligt demonstrerer. Og herefter kommer hvordan Danmarks store Psykolog og Religionsfilosof Harald Høffding har forstået præcist dette forhold. Vi ser også at Jesus som det første bekymrede sig om folks ve og vel - sult og tørst og materiel nød, og sygdom og invaliditet, et ikke virksomt liv. Så ikke nogen forsagelse og ophævelse livet og folkets drømme og ønsker og behov - sult og tørst og ønsker om at blive raske og virksomme igen. Livet er ikke dårligt i kristendommen, det er denne verdens onde politiske magtsystemer af undertrykkelse mennesker der er dårligt. Ikke verden forstået som livet og den naturlige verden, altså skabelsen og skaberværket. -0-0-0- -0-0-0-0- -0-0-0- Jesus og Buddha som dag og nat. Forskellen på de to personligheder har Harald Høffding fanget som ingen andre, virkelig en imponerende analyse. Nyd denne tekst af Harald Høffding om ham Jesus (viljens og affekternes mand (passion og lidelse)) og ham Buddha der forsøger at undgå affektfuld kærlighed og tilknytning for at komme udenom lidelserne. Harald Høffding:
Jesus fra Nazareth, Tømmermandens Søn, levede midt i sit Folk, delte dets Minder og dets Haab, ønskede og led med det. Han saa ikke som den indiske Fyrstesøn fra et højere Stade ned paa Livet som Betragter, men stod midt i Livet, midt i den higende Verden. Han vilde lutre, idealisere Ønsket ikke ophæve det. Og selvom Ønsket og Kampen for Ønskets Virkeliggørelse medfører Smerte, vil han ikke opgive det; Smerten er ikke altid blot en Virkning, hvis Aarsag skal ophæves; den kan være en Aarsag til Prøvelse af Kræfterne, et Lutringsmiddel, en Vej til Højhed. Hans Tro paa Værdiens Bestaaen gennemføres ved, at det Værdifulde vindes og bevares gennem Kamp og Lidelse, ikke ved, at hele den Sfære, hvor Ønske, Kamp og Lidelse høre hjemme, afsløres og ophæves som en stor Illusion. Kontrasterne komme her til deres ret; Jesus er ikke så meget Expansionens som de kæmpende Modsætningers Mand. Og han er Villiens Mand, trækker sig ikke tilbage til Hvile, men vil bestemme sit Folks Skæbne ved at føre det ind på højere Baner. Han er – ligeledes i Modsætning til Buddha – Sindsbevægelsens Mand. Selv den johanneiske Jesus maa karakteriseres saaledes i Sammenligning med Buddha. Han kan bevæges heftigt i Aanden, rystes i sit Inderste; hans sjæl kan forfærdes og bedrøves indtil Døden, og han kan vredes. Jesu Kærlighed er ikke blot mild, uvilkaarlig Udstraaling, men er den uroligt søgende og kæmpende Kærlighed, er en bærende, ikke blot taalende Hengivelse. Der er her ingen Frygt for, at Kærligheden skal bringe Sorg ved, at vort Ve og Vel knyttes til en langt større Kreds af Interesser, end vor egen isolerede Selvhævdelse omfatter. Der er en indre Tillid til Kærlighedens Magt og en Følelse af dens Evne til at udvide Sindet, der ikke lader indsnevrende Betænkeligheder komme frem. Og Kærligheden stræber hen til at fuldendes i en højere Retfærdighed gennem Ideen om et Rige, indenfor hvilket hver Enkelt kan finde sin Plads.
Jesus fra Nazareth er Anskuelsens, Billedets, Fremtidssynets Mand. I sin Reflexion er han Analytiker, hævder de betydningsfulde Forskelle, sætter Grænser og peger paa Modsætninger. Han vil have os igennem, ikke udenom Livets største Kontraster, heri viser hans intellektuelle Energi sig. Buddha afviser alle Billeder og Tanker som utilstrækkelige til at udtrykke det Højeste.
I Ideen om et Guds Rige, saaledes som Jesus udtalte den, laa, som allerede sagt, Muligheden af, at de enkelte Personligheder kunde naa det Højeste, uden at Forskellighederne udslettedes. Karakteristisk er da ogsaa den Skare af ejendommelige Personligheder, Apostelkredsen frembyder. Buddhas Disciple mangle dette individuelle Præg. Dette hænger vel sammen med Raceforskellen mellem Inder og Jøder. Det er endog paastaaet, at Indien er Typernes Land, og at kraften til at danne Individualiteter var negtet det indiske Folk. Men det hænger i hvert Tilfælde sammen med Stifternes Personligheder. Jesus førte sine Disciple ind i en stor historisk Bevægelse, en Kamp for Idealet mod Verdens Modstand, og det er kun i en saadan Kamp, at Personlighederne ret udvikles i deres Ejendommelighed. Citater slut. -0-0-0- -0-0-0-0- -0-0-0- Den buddhistiske meditation og de kristne's BØN og kontemplation er også som Nat og Dag. De kristne's BØN og kontemplation er fyldt med indre dynamik og rigdom. Så vi skal ikke tømme os for fx Kristi Ånd og Tanker og Ord eller tømme os for hele guddomsfylden i Kristus. Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.Mindfulness Buddhismen og Christfulness Bønnen er igen som Nat og Dag - mindfulness er hovedet og bevidstheden og sindet, Christfulness er HJERTET og vores i verden værens eksistens. I Kristus er vi EKSTATISK ude af os selv - løse og frie af os selv (uden at have mistet os selv) for at kunne være engageret i relation til noget (et arbejde og studie mm) og nogen, næsten og vores medmennesker. Dette stærke lidenskabelige engagement på livets side (for folkets drømme og længsler - ønsker og behov) som Harald Høffding så smukt beskriver findes udtalt hos Jesus Kristus men ikke hos Buddha. De der er beskæftiget med fx Mindfulness Buddhismen mener at de kristne mangler højere bevidsthed og sindsro fordi de kristne tydeligvis ikke er i sindet og bevidstheden (ej heller højere bevidsthed) fordi de kristne er EKSTATISK bevæget og rørt - til tårer og glæde pga af TROEN der er aktiv i kærlighed. Paulus siger også at EKSTASEN eller GLÆDEN er Helligåndens kendetegn. Og han siger at EKSTASEN eller GLÆDEN kendetegner dette at være i Kristus - det der kendetegner menighedslivet, livet i menighederne. Derfor Paulus opfordrer til sang og musik - da dette bedst symboliserer det kristne trosliv og dets SPIRITUALITET. Rudolf Steiner opdagede at Paulus opdagede en hel ny vej for menneskeheden at gå, hvor vi ikke skulle døde os selv og tømme os selv og være i bevidstheden og sindet vil jeg tilføje for egen regning. At være i Kristus har intet at gøre med højere bevidsthed, men om større kærlighed og kreativitet og skabende karismatisk dynamik - større guddomsfylde af alskens Himmelske Åndelige Velsignelser og Guddommelig Visdom. Større i verden værens engagement for folkets drømme og længsler og ønsker og behov. Jesus Kristus engagerede sig prosocialt aktivt på en måde Buddha nærmest forbyder da det vil knytte og klynge os til livet og dermed forstørre de lidelser som vi ifølge Buddha skulle gøre os fri af. Men i kristendommen er lidelserne nærmest modsat en naturlig følge af at vi elsker og derfor skal vi ikke undgå lidelserne - men vokse Åndeligt gennem de lidelser der så naturligt ofte hører kærligheden til, hører til dette at elske. Vi ved fra evangelierne hvor meget Jesus oplevede store sjælelige lidelser og smerter og at han overhovedet ikke forsøgte at vejlede os til at undgå disse, som han ej heller forsøgte at smyge sig selv udenom disse. Mange Kærlige Hilsner HansKrist
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|