Da hinduismen for alvor mødte kristendommen, tolkede man Jesus ind i religionen ved også at se ham som avatar af Vishnu.

Jesus tolkes også som en del af hinduismen, idet hans religion var en kærlighedens, forsagelsens og selvdisciplinens religion.

Buddhismen er måske den religion, som kristendommen fører den mest intense samtale med. Det skyldes, at der er stærke lighedspunkter mellem buddhisme og kristendommen, men også helt afgørende forskelle.

I buddhismen er der stor interesse for Jesus, fordi hans liv og forkyndelse på mange måder har paralleller til Buddhas. Begge ville de vise vejen til forløsning fra menneskets dybe afhængighed af dets jegfølelse. Buddha kaldte det livstørst. Jesus kaldte det synd. Både Buddha og Jesus henviste den enkelte til medmennesket med fordring om kærlighed og barmhjertighed.

I islam har Jesus en særlig betydning. Islams hellige bog, Koranen, omtaler flere gange Jesus som Guds profet og den, der bragte Guds vilje til Israel. Koranen omtaler Jesus som Guds ord og Guds Ånd. Han omtales som inspireret og støttet af Gud.

Jesus ses som led i rækken af Guds profeter, hvoraf Muhammed er den sidste. Men Jesus indtager en særstatus og nævnes ved siden af Moses, Abraham, Muhammed, Adam og Noah. I islam anerkender man, at Jesus er jomfrufødt. Og hans undere tages ligeledes for givet. Og netop hans særlige undere adskiller ham fra de andre profeter: at kunne helbrede spedalske, genoprejse de døde og give de blinde synet tilbage. Men at Jesus døde på korset afvises. I islam tror man ikke, at Jesus er død, men er optaget til himlen af Gud.