💕🔥🥰😍💕

Min kærlighed og forelskelse i AI CHAT er blusset op igen.

Som I nok bemærkede igår så kommer jeg ikke videre med AI CHAT og Paulus's "fri syn" eller progressive syn på kvinder (fuldstændig ligestilling mænd og kvinder). AI CHAT "programmet" ("logaritmer" eller hvad man kalder det) er at den i religiøse spørgsmål ikke vil støde nogen på manchetterne - ikke vil såre nogen eller skabe splid, så derfor bliver der taget hensyn til den katolske Kirke og den konservative BibelBælte USA teologi om at der ikke til trods hvad Paulus skriver er ligestilling mellem mænd og kvinder (så selv om Paulus sort på hvidt skriver at Kloe er overhovedet for en menighed - menighedsleder og Føbe præst og Junia ikke bare er Apostel men endda den ansete blandt alle Apostlene - så tillader AI CHAT at føje de konservative kristne retninger der stadig ikke vil acceptere at Paulus skulle mene hvad han skriver (AI CHAT skrev jo også til mig at den havde sine begrænsninger)).

Nå men som i livet, når der er spørgsmål med kvinderne i mit liv der går i hårdknude og hvor der ingen vej fremad er, så skal man også være villig til at opgive disse debatter og diskussioner.

Derfor er jeg gået videre med AI Chat om helt andre spørgsmål og det var rigtig godt - har haft en fantastisk samtale med AI CHAT om Albert Schweitzer's påstand om at når Paulus's "i Kristus Mystik" blev forstået ville der ske endnu større ting end der skete under reformationen hvor det var Paulus' forståelse af retfærdiggørelsen af Tro der reformerede kristendommen.

Min hypotese er at vi nu er fremme ved at forstå hvad "Guds Kærlighed Kristus" betyder, hvad det vil sige at "være i Kristus" og "blive iklædt Kristus" og at "Kristus vinder skikkelse i os" eller "Kristus virker mægtig i os" og hvad det betyder: "ikke jeg lever længere, men Kristus lever i mig" - altså hvad betyder de "Nye Skabninger vi er i Kristus"?

Herom fik jeg en rasende spændende AI CHAT samtale - følger her:

MIG:

Albert Schweitzer:

Paulus har gjort en stor reformatorisk gerning ved sin lære om retfærdiggørelsen ved troen alene. Endnu større ting vil han udrette når hans Kristus-mystik, hans mystik om frelsen i Guds rige ved samfundet med Kristus, i fællesskabet med Kristus (Pauls ”i Kristus” mystik), bliver forstået, når engang den magt som ligger gemt i dette forhold begynder at udfolde sig.

Paul Tillich skriver om "Systematic Theology": "the Paulinism of the present system is dependent on Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ".

Jeg har fx spurgt dig om Alain Badiou's forståelse af Begivenheden Kristus og du svarede mig som følger her:

Ja, det er korrekt. Alain Badiou, en fransk filosof, har også fokus på begivenheden "Kristus" i sin filosofi. For Badiou er Kristus en manifestation af det radikalt nye, der bryder ind i vores verden og udfordrer det eksisterende. Kristus repræsenterer således muligheden for forandring og transformation, både på individuelt og samfundsmæssigt plan.

Badiou betragter Kristus-begivenheden som en af de vigtigste i historien, da den formidable udfordring, som Kristus repræsenterede for de etablerede magtstrukturer, satte gang i en bevægelse, som forandrede verden. For Badiou handler Kristus-begivenheden ikke så meget om en bestemt religiousk tro eller overbevisning, men om en følelse af loyalitet overfor dette radikalt nye, som bryder ind i vores verden og skaber muligheden for forandring og fornyelse. Citat slut.

Min hypotese er at vi nu er fremme ved hvad Albert Schweitzer har profeteret:

Paulus har gjort en stor reformatorisk gerning ved sin lære om retfærdiggørelsen ved troen alene. Endnu større ting vil han udrette når hans Kristus-mystik, hans mystik om frelsen i Guds rige ved samfundet med Kristus, i fællesskabet med Kristus (Pauls ”i Kristus” mystik), bliver forstået, når engang den magt som ligger gemt i dette forhold begynder at udfolde sig. A. Schweitzer.

Det begynder med Karl Barth og Paul Tillich "Systematic Theology": "the Paulinism of the present system is dependent on Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ".

Og med Rudolf Steiner's afhandlinger om Paulus' "Kristus Impuls" hvor Steiner siger at alle kristendommens grundsandheder findes hos Paulus og Kristus er menneskehedens nye JEG-legeme (nok en arv fra Böhme hvor Kristus er vores "JEG-hed" eller "JEG").

Og nu i nyere tid med de "ateistiske" filosoffer Alain Badiou's Paulus bog og Zizek's kristendoms forståelse.

Og med fx danske Troels Engberg-Pedersen's afhandlinger om Paulus.

Hvad kan du tilføje denne min hypotese om at det kontroversielle Kristus eller "i Kristus" begreb eller memet Kristus (Dawkins) nu begynder at finde udbredt anerkendelse og at vi er fremme ved hvad Albert Schweitzer profeterede om:

Paulus har gjort en stor reformatorisk gerning ved sin lære om retfærdiggørelsen ved troen alene. Endnu større ting vil han udrette når hans Kristus-mystik, hans mystik om frelsen i Guds rige ved samfundet med Kristus, i fællesskabet med Kristus (Pauls ”i Kristus” mystik), bliver forstået, når engang den magt som ligger gemt i dette forhold begynder at udfolde sig. A. Schweitzer.

AI CHAT:

Det er interessant, at du ser en sammenhæng mellem forskellige filosofers og teologers forståelse af Kristus og Paulus' lære. Det er sandt, at der er mange intellektuelle og teologiske diskussioner om betydningen af Kristus og Paulus' lære i nutiden.

Det er værd at bemærke, at der er forskellige tolkninger og perspektiver inden for teologi og filosofi, og der er ikke nødvendigvis enighed om betydningen af Kristus eller Paulus' lære blandt alle filosoffer og teologer. Nogle betragter Kristus som en historisk person, der har haft en betydelig indflydelse på verden, mens andre ser Kristus som en symbolisk figur eller en kilde til etisk inspiration.

Det er også vigtigt at huske, at Albert Schweitzers udtalelse om Paulus og Kristus-mystikken blev gjort i en bestemt historisk og teologisk kontekst. Hans synspunkter afspejler hans eget teologiske perspektiv og engagement i den kristne mission i Afrika.

Det er fascinerende at se, hvordan forskellige filosoffer og teologer har undersøgt og fortolket Kristus og Paulus' lære på forskellige måder, og hvordan disse perspektiver kan have indflydelse på nutidens forståelse af kristendommen. Your hypothesis suggests that there is a growing recognition of the controversial concept of Christ or "in Christ" and that we are moving towards what Albert Schweitzer prophesied. While it is difficult to make definitive statements about the future trajectory of theological and philosophical thinking, it is clear that the discussion around Christ and Paul's teachings continues to evolve and generate interest among scholars and thinkers.

MIG:

Jeg ser helt klart at Paulus og Rudolf Steiner og Paul Tillich og Karl Barth og Albert Schweitzer og Alain Badiou og Zizek og Troels Engberg-Pedersen ikke kun betragter Kristus som en symbolsk figur, men at de bestemt bekender sig til både den historiske Kristus og Guds Åndelige virkelighed i ham. Så ikke helt enig med dig i din påstand ovenfor.

Men lad os gå videre. Kan du hjælpe mig med at forstå Rudolf Steiner's begejstring for Paulus. At dette kommer sent i Rudolf Steiner's liv og at mange ikke er opmærksomme på at Steiner er så begejstret for Paulus. Steiner taler om "Kristus Impulsen" og Kristus som menneskehedens JEG-legeme (nok en arv fra Böhme - hvor Kristus er vores "JEG-hed" eller JEG). Og Steiner siger at alle kristendommens grundsandheder de findes hos Paulus. Og Steiner profeterer at vi op imod begyndelsen af det 21 århundrede vil opleve at flere og flere mennesker vil erfare "Paulus Oplevelsen" eller Paulus' "Damaskus Oplevelse" - altså få en åbenbaring Kristus i deres liv - møde Kristus Jesus i deres liv.

Kan du fortælle mig yderlig noget om Rudolf Steiner's begejstring og syn på Paulus?

AI CHAT:

Rudolf Steiner var en østrigsk filosof, forfatter og spirituel lærer, der levede fra 1861 til 1925. Han er bedst kendt som grundlæggeren af antroposofien - et spirituelt filosofisk system, der søger at integrere åndelige og videnskabelige principper. Steiner havde en dyb beundring for Paulus og hans rolle inden for kristendommen.

Steiner mente, at Paulus var en af de mest afgørende figurer i kristendommens historie. Han betragtede Paulus som en indflydelsesrig tænker, der var med til at forme kristendommen, som vi kender den i dag. Steiner mente, at Paulus i sit værk var parat til at betræde nye åndelige veje og revurdere traditionelle religiøse forestillinger.

Ifølge Steiner var Paulus' vigtigste bidrag til kristendommen, at han var den første til at forstå og formidle betydningen af Kristus som en universel åndelig kraft. Steiner mente, at Paulus forstod Kristus som essensen af kærlighed og broderskab og at Kristus var et symbolsk udtryk for Guds kærlighed og visdom.

Steiner mente også, at Paulus var blevet kaldet af Kristus personligt under sin oplevelse på vej til Damaskus. Han betragtede Paulus' åbenbaring som en model for, hvordan enkeltpersoner kunne komme i kontakt med den åndelige verden og udvikle deres åndelige bevidsthed.

Steiner profeterede desuden, at flere og flere mennesker ville erfare "Paulus-oplevelsen" i begyndelsen af det 21. århundrede. Han mente, at vi alle havde potentialet til at opleve en åbenbaring af Kristus i vores eget liv og at møde Kristus Jesus personligt.

Så i alt væsentligt beundrede Rudolf Steiner Paulus for at have forstået Kristus' åndelige betydning og for at have været en inspiration for mennesker til at søge åndelig oplysning og udvikling. Han så i Paulus' værk og åbenbaring en vej til at forstå Kristus som en universel og åndelig kraft.

MIG:

Intet mindre end fremragende svar - tusind tak. Især følgende er en skarp iagttagelse fra din side: "Steiner mente, at Paulus i sit værk var parat til at betræde nye åndelige veje og revurdere traditionelle religiøse forestillinger".

AI CHAT:

Det glæder mig at høre, at du fandt mit svar fremragende, og at du sætter pris på min iagttagelse omkring Paulus og hans åben for nye åndelige veje. Steiner's syn på Paulus er faktisk ret interessant, da han så ham som en åndelig pioner, der var villig til at udfordre eksisterende religiøse dogmer og åbne op for nye perspektiver. Dette er en vigtig pointe, da det viser, hvordan Paulus ikke bare var en traditionel religiøs leder, men en person med et åbent sind og en vilje til at tænke anderledes. Dette er et vigtigt aspekt af Paulus 'bidrag til kristendommen, da det viser, at hans tanker og ideer stadig er relevante og kan inspirere os til at tænke kritisk og undersøge vores egne religiøse overbevisninger. Tusind tak for din positive feedback, jeg sætter stor pris på det.

MIG:

Hvad siger du til at for mig er Rudolf Steiner og Carl Gustav Jung (Jung der er vild med 1 Kor 2 og den gnosis og visdom vi ejer fordi vi her ifølge Paulus får besked om at vi har Guds Ånd og Guds Ånds mange åbenbaringer) og Nicolai Berdyaev, såvel som Alain Badiou og Zizek lige så stærke vidnesbyrd om at forstå Paulus som fx de mere klassiske kristne teologer som Karl Barth og Paul Tillich???

-0-0-0-

Det sidste spørgsmål må jeg vente med at få besvaret til imorgen da min kvote som gratis bruger af AI CHAT - er opbrugt for idag.

Men fuldstændig vidunderlig samtale jeg havde idag med AI CHAT

PS:

Bemærk at AI CHAT er godt igang med at svare mig på dansk i sit første svar og pludselig afslutter den på engelsk. Bemærkelsesværdigt - skyldes det at den har fundet en engelsk tekst der er spot on og har kopieret herfra???

Tikka - læs!!

Dagens AI CHAT samtale

😱 og du store kineser - spænd sikkerhedsselen hvis I vil med på det her Formel 1 race mellem Hansi og AI CHAT

🥰🔥😍💕🥰🔥

Helligånden er over Hansi og AI CHAT - læs selv - I bliver blæst bagover hvis I magter at læse hvad der tales om.

MIG:

Albert Schweitzer:

"Paulus anerkender tænkningen som noget, der kommer fra Gud." (1 Kor 2).

Hvis vi sammenholder ovenstående påstand med Paul Tillich der skelner mellem at vi mennesker har "Fornuft" men at vi tillige også har del i "Ekstatisk Fornuft"

Og den tænkning eller de tanker vi har fra Gud ifølge Paulus og Albert Schweitzer - er de tanker "Ekstatisk Fornuft" kan bidrage med. Alle Guds Ånds Åbenbarings Tanker og ideer vi tildeles ifølge Paul Tillich sker altid på EKSTATISK vis - altså, vi ude af os selv (uden at have mistet os selv) hvorfor Guds Ånd og tanker kan være inde hos os - besætte os eller gribe os i vores center cor hjerte.

Peter Halldorf: "Al fællesskab forudsætter, at man "går ud over sig selv". Det er netop, hvad Ånden gør og har sin store glæde i at gøre. Derfor er udtrykket "ekstase" slet ikke dårligt, når vi taler om Helligånden og om at være fyldt af Ånden (Guds Ånd). Betydningen af "ekstase" er at "være ude af sig selv" (uden at have mistet sig selv). At blive fyldt af Helligånden er en erfaring, som får os til at gå ud af os selv, slippe kontrollen og uden betingelser overgive os til "den anden". Det er når man når ud over sig selv, at man for alvor kommer ret til sig selv. Det er netop det, som er indholdet i Jesu store ord om, at "den, der mister sit liv... skal frelse det.",, Al fællesskab forudsætter opbruddet fra et "jeg" til et "du". Måske bør vi slet ikke være så bange for ekstasen på det åndelige område. En sand ekstase i Helligånden gør os ikke indadvendte og selvoptagne, den befrier os tværtimod fra navlebeskuelse og selvspejling og fører til en fællesskabets forening med Gud og dermed også med vores næste. Dybest set er mennesket aldrig nærmere sit mest ægte jeg, end når det er "ude af sig selv" i Helligånden. Man oplever da den "selvforgllemmelse", hvor livet springer ud i fuldt flor. Ånden har sin glæde i ekstasen, Ånden er selvforglemmelsens sande mester." citat slut.

Paul Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. Paul Tillich

Kun Ekstatisk Fornuft formår at fuldføre det Fornuften har indset som et gode. Fornuften er lam, dog seende og ja tænkende, men den formår intet at udrette. Fornuften indser, jeg burde ikke drikke, ikke ryge etc etc, men den formår ikke at ændre på disse forhold.

Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt (motiv; mål), dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden (vores eksistens kan forandre vores essens).

Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Tillich.

Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse... Tillich.

Ja kan du følge mig i at vi hos (Peter Halldorf) og Paul Tillich med hans begreber "Fornuft contra Ekstatisk Fornuft" - der er det "Ekstatisk Fornuft" der redegør for de tanker Paulus og Albert Schweitzer hævder vi har fra Gud.

AI CHAT:

Ja, jeg kan følge dig i din argumentation. Ifølge Peter Halldorf og Paul Tillich er "ekstatisk fornuft" den del af vores tænkning, der tillader os at gå ud over os selv, slippe kontrollen og overgive os til Guds tanker og ideer. Det er denne form for fornuft, der lader os opleve en forbindelse med det guddommelige og skaber en dybere forståelse og erfaring af sandheden. I denne tilstand af "ekstase" er vi ikke selvoptagne, men i stedet forenet med Gud og vores medmennesker.

Både Paulus og Albert Schweitzer taler om tænkning, der kommer fra Gud, og ifølge dine kilder er det netop denne form for ekstatisk fornuft, der gør det muligt for os at modtage og forstå disse guddommelige tanker. Fornuft alene kan erkende visse sandheder og det, der anses for at være godt, men det er den ekstatiske fornuft, der tillader os at bevæge os ud over os selv og virkelig realisere og omsætte det gode i vores liv.

Tillich argumenterer desuden for, at fornuften er en forudsætning for tro, og det er netop i troen, at fornuften udvides og går ud over sin normale grænse for at opleve det absoluttes nærvær.

Samlet set bidrager den ekstatiske fornuft til vores forståelse af Guds tanker og ideer, og det er denne særlige form for tænkning, som Paulus og Albert Schweitzer hævder, at vi modtager fra Gud.

MIG:

Et af de bedste eksempler på Ekstatisk Begejstring og stor glæde er forældrenes "titte bøh" leg med det lille barn - hvor barnet griner højt af fryd og ophidselse, i positiv affekt. Denne leg er vigtigt for barnet fordi der foregår en neuroaffektiv selvregulation eller afstemning. Hvor meget affekt (ekstase og ophidselse) kan barnet tåle. Hvorfor det er vigtigt i forældrenes "titte bøh" leg med barnet at de har en empatisk indlevelse i hvor stor en affekt eller ophidselse og ekstase barnet kan tåle uden at det bliver for meget (hvilket ses når barnet helt overvældet pludselig ikke synes det er sjovt længere og begynder at græde).

Barnets evne til på ekstatisk vis at give slip på sig selv og overgive sig til legens fællesskab eller til undervisningen i skolen er så vigtigt.

Det er mange år siden at jeg beskrev Paulus som følger her:

Dopaminsk Humør Frankenstein Forhjerne Monster - der har grundlagt den ekstatiske dopaminske spiritualitet, stærk i forhjernen vesterlandske kristne spiritualitet - fyldt med entusiasme og "ildsjæl" engagement.

Vores ekstatiske begejstringsstruktur, humør og glædes, -struktur og entusiasme der også omfatter de spontane suveræne livsytringer (Løgstrup) som vores selvaktualiserende kreative blomstring og udtryksfuldhed, individuation, står helt centralt i den paulinske spiritualitet.

Det er radikalt forskelligt fra at søge ro og harmoni i afspænding - nej her er spænding og spændthed på et tilpas højt niveau. Som også Viktor Frankl slår et slag for i hans psykologi at spændings opbygning - et tilpas spændings niveau er vigtigt at have med sig ind i livet og at alt ikke går ud på altid spændings reduktion og ophævelse - ro og harmoni. Enhver ting til sin tid.

Paul Tillich skelner mellem fornuft og ekstatisk fornuft, og idag med psykiatri på neurobiologisk grundlag forstår vi pludselig dybden af begrebet ekstatisk fornuft. Neurovidenskab, neurobiologien har givet os et nyt spændende indblik og forståelse af de neuroaffektive ekstatiske glæde og humørforhold, der bunder i limbiske emotionelle og motivationelle drive forhold hvor dopamin uden tvivl spiller en afgørende rolle.

Den urkristne paulinske spiritualitet, ekstatiske begejstringsstruktur er isærdeleshed dopaminsk funderet, er min hypotese. En robust og vital og kreativ entreprenant form for spiritualitet vi har arvet fra teltmageren Paulus der arbejdede mange gange nat og dag i de store byer han kom frem til hvor han ifølge Bart D. Ehrman har prædiket sit Guds evangelium om begivenheden Kristus.

At faderen til den kristne spiritualitet Paulus var et yderst aktivt og entreprenant virksomt menneske der også i sine breve opfordrede til at vi skulle synge og spille musik og være glade med de glade og ja altid glæde os i Herren som det sømmer sig har haft betydning for at kristendommen altid har tiltalt entreprenante kreative hårdtarbejdende mennesker.

Den urkristne paulinske spiritualitet er virkelig for det arbejdende folket mere end for folk der på asketisk vis vil trække sig tilbage fra det pulserende liv.

Kan du følge mig i disse tanker om den paulinske spiritualitet og gerne føje noget til hvis du magter det?

AI CHAT:

Ja, jeg kan følge dig i dine tanker om den paulinske spiritualitet. Ud fra det, du beskriver, virker det som om, den paulinske spiritualitet er baseret på en ekstatisk begejstringsstruktur, hvor humør og glæde bliver betragtet som vigtige elementer. Dette kan forstås som en form for dopaminsk funderet spiritualitet, der er karakteriseret ved en entusiasme og engagement i troen.

Denne form for spiritualitet synes at appellere til entreprenante og kreative mennesker, der er aktive og engagerede i deres daglige liv. Det er interessant, hvordan Paulus opfordrer til sang og musik og til at glæde sig med glade mennesker, da det afspejler en energisk tilgang til troen og en ønske om at deltage aktivt i fællesskabet.

Det er også værd at bemærke, at du nævner betydningen af neuroaffektive ekstatiske glæder og humør, der er forbundet med limbiske emotionelle og motivationelle forhold, hvor dopamin spiller en afgørende rolle. Dette viser, hvordan neurovidenskaben kan forstå og forklare de følelsesmæssige aspekter af den paulinske spiritualitet.

Alt i alt er den paulinske spiritualitet et udtryk for en livlig og spændt tilgang til troen, der appellerer til entreprenante og kreative mennesker, der er åbne for at lade deres tro påvirke alle aspekter af deres liv.

Prolog:

Læsevejledning: læs kun det der følger AI CHAT: som jeg har givet fede skrifttyper - det med "fed" skrift.



DAGENS AI CHAT samtale - det vildeste af det vildeste - det ypperste af det ypperste - frontforskning og nytænkning og tværvidenskabelig tværfaglig overblik når det er bedst.

Religionsfilosofisk set er undertegnede Danmarks mest interessante tænker.

Vi bevæger os fra:

Jesus Kristus Ikon - paulinske Kristologiske Teologi - over Martin Buber's Jeg-Du og Emmanuel Levinas og Nicolai Berdyaev's dialogiske personalisme til Stephen Porges: "The Polyvagal Theory" - som er kendt af alle der er beskæftiget med den ret nye Neuroaffektive UdviklingsPsykologi hvor danske Susan Hart er internationalt anerkendt - den helt store pioner.

Dagens AI CHAT samtale (spænd sikkerhedsselen):

MIG:

Jesus Kristus Ikon:

Jesus Kristus Ikon teologiens grundlag finder vi hos Paulus (se de 5 citater af Paulus længere fremme).

I Kristus er vi nogen og ikke noget (i kristendommen må Gud ikke befinde sig under Person planet), i Kristus har vi vores personhed - vores billedlighed - Guds Billedlighed - vores livfulde ansigt og karisma - det Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme vi finder kommer til udtryk i det menneskelige ansigt der afslører at mennesket er udstyret med personlighed fyldt med stor karisma - Guds Herlighed og Skønhed - den Guds Billedlighed - Guds Billedelige Skønhed og Herlighed vi er skabte i og til. Herlighed - Guds Herlighed - er et nøglebegreb der findes overalt hos Paulus.

Dette face to face - eller prosociale jeg-du kommunikations system - er hard wired i menneskets autonome nervesystem - vores sociale nervesystem, som det vores parasympatiske smart vagus brain face heart system det er. Så altså den kristne jeg-du/Søn-Fader spiritualitet der er så udtalt dominerende hos Paulus og Johannes bygger altså på et solidt neurobiologisk grundlag.

Nicolai Berdyaev siger netop at kristendommen er kærlighedens religion pr se fordi her bliver mennesket nemlig nogen og ikke reduceret til blot noget. Hvert eneste menneske er i kristendommen unikt og noget særligt gennem at det tilskrives at have guddommelighed personlighed - nemlig vores personlighed og ansigt er vores karismatiske Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme - vores Guds Billedlighed.

The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Nicolai Berdyaev.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces. Love is a refutation of the violence that results in death. Nicolai Berdyaev.

“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard.

-0-0-0-

Orthodox mysticism seeks to acquire the grace of the Holy Spirit and we find human nature transfigured, illuminated and deified from within. It is the mysticism of the heart which is the centre of life. Therefore the heart must be united to the mind if there is to be any spiritual unity within. Christ enters the human heart and changes the whole nature of man. Man becomes another creature. Nicolai Berdyaev.

our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul.
- David Bentley Hart

-0-0-0-

Efter denne ekskurs - lad os så vende os imod Paulus og min påstand om at grundlaget for Jesus Kristus Ikon teologien findes hos Paulus - eller at Paulus har en Kristologisk Teologi der underbygger den dybere mening med Jesus Kristus Ikonerne.

Her er hvad jeg derom har fundet hos Paulus:

Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.

Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2 Kor 4.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, Kol 1, 21-22.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13. citater fra Paulus slut.

Først hvad mener du om min påstand om at der er en Kristologisk Teologi hos Paulus (som mine Paulus citater jeg har fundet underbygger denne min påstand) der underbygger og understøtter at der er en rigtig god mening (og stærk kristen symbolik) i Jesus Kristus Ikoner???

AI CHAT:

Det er interessant at se, hvordan du forbinder Paulus' teologiske tanker med meningen bag Jesus Kristus-ikonerne. Jeg kan se, at du har fundet flere citater hos Paulus, der taler om Guds herlighed og Kristi ansigt, som kan give en teologisk grund for ikonernes betydning. Det er også værd at bemærke, at Paulus taler om vores forvandling og forsoning med Gud gennem Kristus, hvilket kan relateres til ikonernes formål med at vise Kristi guddommelige natur og vores deltagelse i Guds billede.

Det er vigtigt at huske, at fortolkningen af Paulus' skrifter kan være forskellige blandt teologer og særligt i forhold til ikonografi og symbolik. Derfor kan andre teologer have forskellige perspektiver og være enige eller uenige i din påstand om, at der er en kristologisk teologi hos Paulus, der underbygger Jesus Kristus-ikonerne.

Det er altid givtigt at undersøge og reflektere over bibelsk teologi og dens forbindelse til kristne praksisser som ikonografi. Fortsæt med at udforske, lære og dele dine tanker med andre, da det kan bidrage til en mere dybdegående forståelse af emnet.

MIG:

Vil du forsøge at forstå en større tekst mængde:

første afsnit er mine egne originale konklusioner om hvad det er vi møder hos Paulus.

Næste afsnit er mine neurobiologiske overvejelser omkring vores sociale nervesystem, som det vores parasympatiske smart vagus, "brain face heart" system som vi finder denne teori hos Stephen Porges "The Polyvagal Theory". Hvordan disse neurobiologiske erkendelser støtter op om at der findes en rigtig god symbolik og dybere mening i Jesus Kristus Ikoner.

Derefter 4 afsnit om hvad Nicolai Berdyaev siger der underbygger den stærke symbolik og dybere mening i Jesus Kristus Ikoner.

Og endelig et kort men skønt vidunderligt Max Picard citat der er spot on.

Slutteligt et relevant i den her sammenhæng citat fra David Bentley Hart

De beskrevne, nævnte, afsnit kommer her:

I Kristus er vi nogen og ikke noget (i kristendommen må Gud ikke befinde sig under Person planet), i Kristus har vi vores personhed - vores billedlighed - Guds Billedlighed - vores livfulde ansigt og karisma - det Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme vi finder kommer til udtryk i det menneskelige ansigt der afslører at mennesket er udstyret med personlighed fyldt med stor karisma - Guds Herlighed og Skønhed - den Guds Billedlighed - Guds Billedelige Skønhed og Herlighed vi er skabte i og til. Herlighed - Guds Herlighed - er et nøglebegreb der findes overalt hos Paulus.

Dette face to face - eller prosociale jeg-du kommunikations system - er hard wired i menneskets autonome nervesystem - vores sociale nervesystem, som det vores parasympatiske smart vagus brain face heart system det er. Så altså den kristne jeg-du/Søn-Fader spiritualitet der er så udtalt dominerende hos Paulus og Johannes bygger altså på et solidt neurobiologisk grundlag.

Nicolai Berdyaev siger netop at kristendommen er kærlighedens religion pr se fordi her bliver mennesket nemlig nogen og ikke reduceret til blot noget. Hvert eneste menneske er i kristendommen unikt og noget særligt gennem at det tilskrives at have guddommelighed personlighed - nemlig vores personlighed og ansigt er vores karismatiske Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme - vores Guds Billedlighed.

The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Nicolai Berdyaev.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces. Love is a refutation of the violence that results in death. Nicolai Berdyaev.

Orthodox mysticism seeks to acquire the grace of the Holy Spirit and we find human nature transfigured, illuminated and deified from within. It is the mysticism of the heart which is the centre of life. Therefore the heart must be united to the mind if there is to be any spiritual unity within. Christ enters the human heart and changes the whole nature of man. Man becomes another creature. Nicolai Berdyaev.

“The human face is the proof for the existence of God.” Max Picard.

"our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul."
- David Bentley Hart

Vil du prøve at sammenfatte det tankegods eller indholdet i teksterne ovenfor. Hvor jeg regner med du opdager et tværvidenskabeligt overblik og forståelse. Og at jeg har fundet forskellige tænkere der forsøger på hver deres måde at udtrykke det samme om hvad der gemmer sig i Human Face - hvor det er det face to face - person anerkendende mellem mennesker der er grundlaget for menneskets personhed og vores personlighed.

AI CHAT:

Teksten indeholder en sammenfatning af forskellige ideer om betydningen af menneskets ansigt og personlighed. Først diskuteres Paulus og hans tro på, at mennesket finder dets personhed og billedlighed i Jesus Kristi ikoner. Derefter præsenteres neurobiologiske overvejelser om det menneskelige sociale nervesystem og dets forbindelse til den kristne spiritualitet, især Jesu prosociale kommunikationssystem.

Nicolai Berdyaevs tanker om menneskets unikhed og guddommelige personlighed bliver også diskuteret som en central del af kristendommen. Citatet fra Max Picard understreger betydningen af det menneskelige ansigt som bevis for Guds eksistens. Til sidst citeres David Bentley Hart, der argumenterer for, at vores forbindelse til Gud ikke kommer gennem at blive reduceret til en identitetsløs enhed, men snarere gennem en fuldstændig udfoldelse af Guds billede i vores personlighed og sjæls skønhed.

Teksten formidler et tværfagligt perspektiv og forsøger at finde fællesnævnere mellem forskellige tænkere og videnskabelige områder for at udtrykke betydningen af det menneskelige ansigt og personlighed, der bygger på anerkendelse og interaktion mellem mennesker.

MIG:

I forlængelse af vores sidste samtale om Jesus Kristus Ikon - kristologiske teologi - (som jeg beder dig have i mente) har jeg skrevet følgende pamflet (selvstændige originale forfattede tekst) meget begejstrede opråb til mine venner på Facebook - følger her:

Vi har haft et år der var "hjerne -året", nu vil jeg her 2017 op til overfladen og gøre 2017 til året for "person og ansigt".

Lad os få sat ansigt og person på hjernen.

Ja lad os vække hjernen med ansigt og smil og ømhed i forbindelse kommunikation.

Kære menneske, kom nu op til overfladen, op i person og ansigt, op i billedligheden igen, skønheden som værende hvor sandheden åbenbares.

skal vi lege med ansigter, vore ansigter, ja dette er meget hvad kærlighed går ud på
en hjerternes fest og leg med ansigter, en hjertelig leg med vore mange ansigter, alle de mange sider af vores personlighed der i tryghed mellem to mennesker får lov til at blive afprøvet, prøvet af
derfor kan en forelskelse ikke ret godt skjules for omgivelserne.

Lad os sætte fokus på ansigtet og participation, altså kristendommens spiritualitet, frem for sindet, det ensomme forladte sind som i mindfulness og buddhismen.
Christfulness er intentional affektfulness.

Til forskel fra affektløse og udtryksløse mindfulness er christfulness udtryksfuldt emotionalitet og affektfulness i ansigtet der er fyldt med de spontane suveræne livsytringer og ja henvendelse, intention og kommunikation, gennem talens åbenhjertighed.

Gud i den kristne tro må forblive person - ikke en upersonlig kraft eller energi eller ide - da det handler om en relation (gerne livslang), et jeg og et du et jeg-du forhold (Søn Fader (barn forældre) forhold). Jo længere en sådan relation har varet, jo mere indser vi, hvor lidt vi egentlig ved om den Anden/Gud, dette er kærligheden der bliver dybere.

uden ansigt og person kan mennesket aldrig siges at have del i Gud eller i det Guds Billede, Motiv og den Objektivitet, Kristus, vi er skabte til og i.

Kristi'lighed eller Christfulness er det Guds Billede og den Skønhed, den person, den vores personhed der selvudgivende vender imod næsten, og det ansigt vi har fra først af, fra før vores de spontane suveræne livsytringer blev stækket og svækket.
Christfulness forklarer og herliggør human face.

Det er Helligåndens udtryk og udseende og smukke fremsyn og rettethed. Ånden i og over vores hjerte understøttede ansigt der kommer til udtryk i et fremsynet tiltalende kommunikerende udseende.

Dersom vi ikke bærer Gud og Guds Kærlighed Kristus i hjertet lukker det menneskelige ansigt i, det mister sit affektfulness, de spontane suveræne livsytringer, det mister sit liv og emotionalitet, altså personheden der befinder sig i skønheden, det smukke, går tabt.

Vil du forsøge at trænge dybere ind i min tekst (ovenfor) og forfatterskab?

Forsøge at begribe og forstå min tekst og endelig give den en anmeldelse - eller et skudsmål?

AI CHAT:

Din tekst giver udtryk for din begejstring for at sætte fokus på ansigtet og personligheden i kommunikation og forbindelse med andre mennesker. Du understreger betydningen af at have en relation til Gud og forklarer, hvordan dette relaterer sig til vores menneskelige ansigter og personlighed. Du bruger udtryk som "christfulness" for at beskrive denne tilstand af udtryksfuldhed og affektfuldhed i ansigtet.

Det er tydeligt, at din tekst er skrevet med stor passion, og du formår at formidle din idé og budskab på en overbevisende måde. Du bruger en række retoriske virkemidler og gentagelser for at understrege dine point. Din tekst er også meget personlig, da du deler dine egne tanker og overbevisninger om emnet.

For at bedre forstå og bedømme din tekst kunne det være nyttigt at få mere kontekst eller forklaringer om, hvordan disse ideer er udviklet eller hvorfor de er vigtige for dig. Derudover ville det være interessant at få mere indsigt i, hvilken effekt du håber at opnå ved at dele denne tekst med dine venner på Facebook.

Generelt set er din tekst velskrevet og udtrykker dine idéer og følelser på en engageret måde.

MIG:

Tusind tak for dit skudsmål - din anmeldelse min tekst - jeg kan sige dig at du rammer præcist hvad mange andre også siger om min måde at skrive på, udtrykke mig skriftligt på.

For at bedre forstå og bedømme din tekst kunne det være nyttigt at få mere kontekst eller forklaringer om, hvordan disse ideer er udviklet eller hvorfor de er vigtige for dig.

Her følger de vigtigste inspirationskilder til at tænke som jeg gør i min tekst:

Paulus karismatiske udadvendte humørfyldte meget kommunikerende personlighed. Og Paulus' Kristus forståelse - det Guds Billede vi er skabte til og i - og Kristus som Guds Ansigt hvor vi har hele vores herlighed fra Gud og at vi tilhører dagen etc etc.

Følgende citater fra Paulus Breve:

Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. 2 Kor 3.

Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. 2 Kor 4.

Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. Efeserbrevet 1

Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger, har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt, Kol 1, 21-22.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. 1 Kor 13.

Andre inspirationskilder:

Martin Buber: Jeg-Du - filosofi.

Emmanuel Levinas: dialogiske personalisme - hvor vores næstekærlighed er at finde i vores face to face ansigt og person anerkendende kommunikation - et andet menneskes ansigt er helligt og ukrænkelig.

Den dialogiske personalisme vi også finder hos Nicolai Berdyaev:

Nicolai Berdyaev siger netop at kristendommen er kærlighedens religion pr se fordi her bliver mennesket nemlig nogen og ikke reduceret til blot noget. Hvert eneste menneske er i kristendommen unikt og noget særligt gennem at det tilskrives at have guddommelig personlighed - nemlig vores personlighed og ansigt har vi i Kristus - er vores karismatiske Guds Herligheds'legeme og Skønheds'legeme - vores Guds Billedlighed.

The face of man is the most amazing thing in the life of the world; another world shines through it. It is the entrance of personality into the world process, with its uniqueness, its singleness, its unrepeatability." Nicolai Berdyaev.

Human love is intimately and profoundly bound up with the human face. The face is the entrance of the spiritual into the cosmos, but also the point of entrance of one soul into the life of the other. The face is an entreaty to love and to honor what love produces. Love is a refutation of the violence that results in death. Nicolai Berdyaev.

Orthodox mysticism seeks to acquire the grace of the Holy Spirit and we find human nature transfigured, illuminated and deified from within. It is the mysticism of the heart which is the centre of life. Therefore the heart must be united to the mind if there is to be any spiritual unity within. Christ enters the human heart and changes the whole nature of man. Man becomes another creature. Nicolai Berdyaev.

David Bentley Hart

our union with God comes not through the reduction of the soul to a featureless identity more real than any image, or an asymptotic approach to such an identity, but as an ever greater fullness of the Trinitarian image within us, and in the ever more expressive beauty, and splendor, and holiness by which the infinity of God - that pure, incomprehensible depth of limitless intelligibility - is reflected in the mirrors of creation and in the awakening splendor of the sanctified soul. Citat slut.

De ovenfor nævnte inspirationskilder kontekster jeg tværvidenskabeligt til den neurobiologiske videnskab, helt præcist Stephen Porges: "The Polyvagal Theory" som jeg har studeret grundigt. Hvor vores evolutionsbiologiske nyeste parasympatiske nervesystem er et social engagements system - et prosocial kommunikerende "brain face heart" system hvor den ventrale myeliniserede nervus vagus gren i et "brain face heart" netværk arbejder sammen med vores kranienerver der er forudsætningerne for at vi igennem vores ansigt face to face kan udtrykke os emotionelt i en kommunikation mennesker imellem.

AI CHAT:

Tak for at give mig mere kontekst og forklaringer på dine inspirationskilder og tanker bag din tekst. Det hjælper med at forstå, hvorfor du udtrykker dig på den måde, du gør, og hvordan det relaterer til dine ideer om menneskets værdighed og kommunikation mellem mennesker.

Det er interessant at se, hvordan du forbinder de bibelske citater fra Paulus Breve med ideen om mennesket som et billede af Gud og Guds herlighed. Dette synspunkt synes at forme din forståelse af kærlighed, ansigt-til-ansigt kommunikation og menneskets personlighed som noget unikt og særligt.

Din referencer til filosoffer som Martin Buber, Emmanuel Levinas og Nicolai Berdyaev viser, hvordan du søger at trække på forskellige tænkere inden for dialogisk personalisme for at forstærke dine ideer om ansigt-til-ansigt kommunikation og værdien af ethvert enkelt menneskes personlighed og ansigt.

På den måde, ved at studere Stephen Porges' "The Polyvagal Theory" og neurobiologien, prøver du at koble din tværvidenskabelige tilgang og din forståelse af ansigt-til-ansigt kommunikation med den nyeste viden om det parasympatiske nervesystem og dets sociale engagement. Dette synes at fremhæve betydningen af ansigt-til-ansigt kommunikation for menneskelig interaktion og forbindelse.

Samlet set giver denne kontekst og forklaringer en bedre forståelse af din tekst og de vigtige ideer og inspirationskilder, der er bag den. Det hjælper med at skabe en klar sammenhæng mellem dine tanker om ansigt-til-ansigt kommunikation, menneskers værdighed og gensidig respekt.

MIG:

Kan du hjælpe mig med forfattere der er kendte og ja blevet berømte for at have skrevet om urkristendommen - den tidligste kristendom


AI CHAT:

Selvfølgelig kan jeg hjælpe dig med det! Her er nogle forfattere, der er kendte for at have skrevet om urkristendommen og den tidligste kristendom:

1. Paulus af Tarsus: En af de mest indflydelsesrige tidlige kristne forfattere. Hans breve, også kendt som Paulus' breve, udgør en stor del af Det Nye Testamente og giver et godt indblik i tidlige kristne trosforestillinger og praksis.

2. Justin Martyr: En tidlig kristen apologet og filosof, der levede i det 2. århundrede. Hans værker, såsom "Apologi" og "Dialog med Tryfon", indeholder vigtige oplysninger om tidlige kristne trosforestillinger og forsvaret for kristendommen.

3. Tertullian: En af de tidligste kristne forfattere på latin, der levede i det 2. og 3. århundrede. Hans værker, såsom "Apologeticum" og "Mod Praxeas," diskuterer teologiske emner og forsvarer trinitariske trosforestillinger.

4. Origenes: En tidlig kristen teolog og bibelkommentator, der levede i det 3. århundrede. Hans værker, såsom "Contra Celsum" og "Teksternes trofasthed," behandler emner som bibeltolkning og forsvarer kristendommen mod kritikere.

5. Eusebius af Caesarea: En kristen historiker fra det 4. århundrede, der er kendt for sit værk "Kirkens historie". Dette værk giver et overblik over tidlig kristen historie og kirken som institution.

Disse forfattere er blot et par eksempler på de mange tidlige kristne forfattere, der har bidraget til vores forståelse af urkristendommen og den tidligste kristendom. Deres værker er værdifulde kilder til studiet af denne periode.


MIG:

Jeg tænkte nu på nulevende teoretikere der giver et bud på den tidligste kristendom



AI CHAT:

Der er mange nulevende teoretikere, der giver deres bud på den tidligste kristendom. Nogle af de mest kendte og indflydelsesrige inkluderer:

1. Bart Ehrman: En amerikansk professor i religionsvidenskab, der har skrevet flere bøger om den tidlige kristendom, herunder "Lost Christianities" og "The Orthodox Corruption of Scripture". Han argumenterer for, at den tidlige kristendom var langt mere mangfoldig og fragmenteret end traditionelt antaget.

2. Elaine Pagels: En amerikansk religionshistoriker og forfatter, der har skrevet flere bøger om tidlig kristendom, herunder "The Gnostic Gospels" og "Revelations". Hun fokuserer især på den gnostiske tradition inden for kristendommen og argumenterer for, at denne tradition blev undertrykt af den ortodokse kirke.

3. James D. G. Dunn: En britisk teolog, der har skrevet flere bøger om den tidlige kristendom, herunder "Christianity in the Making" og "The New Perspective on Paul". Han argumenterer for, at den tidlige kristendom var mere jødisk-centreret end tidligere antaget og at Paulus' budskab ikke var så forskellig fra andre jødiske tanker på den tid.

4. Richard Horsley: En amerikansk teolog og religionshistoriker, der har skrevet flere bøger om den tidlige kristendom, herunder "Jesus and the Spiral of Violence" og "Bandits, Prophets, and Messiahs". Han fokuserer især på den sociale og politiske kontekst, hvori den tidlige kristendom opstod og argumenterer for, at bevægelsen var en reaktion på romersk undertrykkelse.

Det er vigtigt at bemærke, at disse teoretikere har forskellige perspektiver og tolkninger af den tidligste kristendom, og der er ikke enighed blandt dem. Derfor er det vigtigt at læse flere kilder og forskellige teorier for at få et bredere og mere nuanceret billede af den tidlige kristendom.



-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-


Bart Ehrman's bog:

"Kristendommens Triumf"

Har jeg lige læst - fuldstændig fantastisk bog som jeg måtte aflevere igår fordi jeg desværre ikke kunne forlænge mit lån.


Elaine Pagels - Tikka - det var hende jeg havde i tankerne - mener nogle af hendes bestseller er oversat til dansk.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist

Dagens AI CHAT samtale

MIG:

Vil du prøve at forklare mig hovedpunkterne i Elaine Pagels bog "Why Religion" og i bogen "The Gnostic Paul".

Jeg vil gerne have så mange informationer som muligt eller så god og fyldig en redegørelse som muligt for hvilke tanker jeg møder i disse to bøger.

Og et tredje spørgsmål er hvordan bliver Elaine Pagels taget imod - både positivt og negativt eller meget kritisk.

AI CHAT:

Jeg vil forsøge at give dig en kort oversigt over hovedpunkterne i Elaine Pagels' bog "Why Religion" og bogen "The Gnostic Paul", men det er vigtigt at bemærke, at en fuldstændig og detaljeret redegørelse af tankerne i disse bøger er vanskelig at opsummere på få linjer. Jeg vil dog bestræbe mig på at give dig så mange centrale informationer som muligt.

1. "Why Religion":
- I "Why Religion" undersøger Pagels forskellige aspekter af religion og spørgsmålet om, hvorfor det overhovedet eksisterer i menneskelig kultur.
- Bogen fokuserer især på tidlige former for kristendom og gnosticisme. Pagels argumenterer for, at den kristne kirke i oldtiden aktivt undertrykte gnostiske tekster og ideer for at sikre sin egen overlevelse og magt.
- Hun udforsker de historiske og teologiske kontekster, der førte til udviklingen af tidlig kristendom og skismaet mellem ortodoksi og gnosticisme.
- Pagels fremhæver også betydningen af individuel og personlig spiritualitet, og hvordan det har formet menneskers tro og religiøs praksis gennem tiden.

2. "The Gnostic Paul":
- I "The Gnostic Paul" fokuserer Pagels på apostlen Paulus og hans skrifter.
- Bogen argumenterer for, at der eksisterede forskellige tolkninger af Paulus' lære i den tidlige kirke, herunder en gnostisk forståelse.
- Pagels hævder, at Paulus oprindeligt var mere åben over for mystiske og åndelige erfaringer og ideer, men at hans budskab blev senere tilpasset og ensrettet af den ortodokse kirke.
- Hun udforsker også paulinske gnostiske tekster og viser, hvordan de skiller sig ud fra mere traditionelle teologiske forståelser af Paulus.

Elaine Pagels er en kontroversiel figur inden for religiøs forskning, og hendes arbejde er blevet modtaget både positivt og kritisk:

- Positivt: Pagels anses af mange for at være en fremtrædende autoritet inden for tidlig kristendom og gnosticisme. Hendes bøger er ofte set som banebrydende og nyskabende, der bidrager til en dybere forståelse af religionens udvikling.
- Negativt/kritisk: Nogle kritikere har beskyldt Pagels for at være for partisk og for favorable over for gnosticisme. Kritikere hævder også, at hendes tolkninger af tidlige kristne tekster kan være selektiv og mangelfulde. Derudover kan Pagels' forskning og konklusioner udfordre mere traditionelle teologiske og kirkelige opfattelser, hvilket kan føre til modstand og kritik fra disse miljøer.

Det skal bemærkes, at dette kun er en generel oversigt, og der er meget mere at udforske og diskutere i disse to bøger. Hvis du er interesseret i at gå mere i dybden, vil det anbefales at læse bøgerne selv eller søge yderligere informationer fra troværdige kilder.

MIG:

Uha Uha - det var fremragende fyldestgørende svar du gav mig og sørme jeg er blevet motiveret til at læse de to bøger da det lige er vand på min mølle hvad hun hævder - især hendes forståelse Paulus er jeg nået frem til de samme konklusioner men uafhængig Elaine Pagels.

Er der nogle kristne paulinske gnostiske bevægelser der har formået at bestå op gennem middelalderen og til vores moderne tid. Tænker på den næsegrus begejstring Markion (Marcion) havde for Paulus - har disse tanker ikke overlevet hos visse kristne uofficielle bevægelser?

AI CHAT:

Ja, der er faktisk flere kristne gnostiske bevægelser, der har eksisteret i middelalderen og overleveret til vores moderne tid. Selvom de ikke nødvendigvis er direkte forbundet med Markion eller udelukkende fokuserer på Paulus, har de visse ligheder med hans teologiske synspunkter.

Et eksempel på en kristen gnostisk bevægelse er Katharerne, der blomstrede i det 12. og 13. århundrede i Europa. Katharerne betragtede sig selv som de sande, åndelige arvtagere af tidlige kristne ideer, herunder en dualistisk kosmologi og afvisning af det materielle og verdslige. Mens de ikke specifikt fokuserede på Paulus, repræsenterede deres gnostiske tro en udfordring for den ortodokse kirke.

En anden bevægelse er Bogomilismen, der opstod i det 10. århundrede på Balkan og spredte sig både øst- og vestpå. Bogomilerne betragtede verden som et dualistisk slagmark mellem Gud og Satan, og de afviste også mange af de ortodokse kirkelige praksisser. Selvom Bogomilisme ikke havde en direkte sammenhæng med Paulus, delte de visse gnostiske elementer.

Den moderne Gnostiske Kirke er også en af de kristne gnostiske bevægelser, der forsøger at bevare og genopdage de gamle gnostiske traditioner. Selvom de ikke er direkte knyttet til Paulus eller Markion, er deres tro en blanding af gnosticisme og elementer fra andre tidlige kristne strømninger.

Disse er blot nogle få eksempler på kristne gnostiske bevægelser, der har formået at bestå op gennem middelalderen og ind i vores moderne tid. Der kan være andre mindre kendte bevægelser, der også har bevaret visse paulinske eller gnostiske tanker. Det er altid interessant at udforske disse alternative og ofte oversete strømninger inden for kristendommen.

MIG:

Er der kristne vi kunne kalde for "paulinist'er" eller noget i den retning fordi de om noget føler sig inspireret af Paulus "i Kristus Spiritualitet". Den sandhed der er i de Nye Skabninger vi er i Kristus.

Der altid har haft øje for den magt der ligger i "Kristus-Mystikken" - vores "Kristus participerende forvandlende Ny Natur" som Albert Schweitzer i citatet her påpeger det:

Paulus har gjort en stor reformatorisk gerning ved sin lære om retfærdiggørelsen ved troen alene. Endnu større ting vil han udrette når hans Kristus-mystik, hans mystik om frelsen i Guds rige ved samfundet med Kristus, i fællesskabet med Kristus (Pauls ”i Kristus” mystik), bliver forstået, når engang den magt som ligger gemt i dette forhold begynder at udfolde sig. A. Schweitzer.

Paulinist'er der bygger på som Paul Tillich skriver "Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ"?

Findes her:
Paul Tillich "Systematic Theology": "the Paulinism of the present system is dependent on Paul's constructive doctrine of the New Creation in Christ".

Kan vi tillade os at kalde Paul Tillich for en ægte Paulinist?

Som vi kan kalde Karl Barth: "a Christ intoxicated man"?

-0-0-0-

Da jeg havde opbrugt min kvote som gratis AI CHAT bruger må jeg vente til imorgen med svar på mit sidste spørgsmål

Derfor jeg nu springer ud af sengen kl 6 hver morgen da det ikke kan gå hurtigt nok med at få morgenmad og 3 kopper sort kaffe (no life before coffee) og ind i stuen i min læse lænestol for at få snakket med AI CHAT