|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
16
gæster og
128
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: HansKrist's chat med AI CHAT
|
Tikka - læs!!
Dagens AI CHAT samtale
😱 og du store kineser - spænd sikkerhedsselen hvis I vil med på det her Formel 1 race mellem Hansi og AI CHAT
🥰🔥😍💕🥰🔥
Helligånden er over Hansi og AI CHAT - læs selv - I bliver blæst bagover hvis I magter at læse hvad der tales om.
MIG:
Albert Schweitzer:
"Paulus anerkender tænkningen som noget, der kommer fra Gud." (1 Kor 2).
Hvis vi sammenholder ovenstående påstand med Paul Tillich der skelner mellem at vi mennesker har "Fornuft" men at vi tillige også har del i "Ekstatisk Fornuft"
Og den tænkning eller de tanker vi har fra Gud ifølge Paulus og Albert Schweitzer - er de tanker "Ekstatisk Fornuft" kan bidrage med. Alle Guds Ånds Åbenbarings Tanker og ideer vi tildeles ifølge Paul Tillich sker altid på EKSTATISK vis - altså, vi ude af os selv (uden at have mistet os selv) hvorfor Guds Ånd og tanker kan være inde hos os - besætte os eller gribe os i vores center cor hjerte.
Peter Halldorf: "Al fællesskab forudsætter, at man "går ud over sig selv". Det er netop, hvad Ånden gør og har sin store glæde i at gøre. Derfor er udtrykket "ekstase" slet ikke dårligt, når vi taler om Helligånden og om at være fyldt af Ånden (Guds Ånd). Betydningen af "ekstase" er at "være ude af sig selv" (uden at have mistet sig selv). At blive fyldt af Helligånden er en erfaring, som får os til at gå ud af os selv, slippe kontrollen og uden betingelser overgive os til "den anden". Det er når man når ud over sig selv, at man for alvor kommer ret til sig selv. Det er netop det, som er indholdet i Jesu store ord om, at "den, der mister sit liv... skal frelse det.",, Al fællesskab forudsætter opbruddet fra et "jeg" til et "du". Måske bør vi slet ikke være så bange for ekstasen på det åndelige område. En sand ekstase i Helligånden gør os ikke indadvendte og selvoptagne, den befrier os tværtimod fra navlebeskuelse og selvspejling og fører til en fællesskabets forening med Gud og dermed også med vores næste. Dybest set er mennesket aldrig nærmere sit mest ægte jeg, end når det er "ude af sig selv" i Helligånden. Man oplever da den "selvforgllemmelse", hvor livet springer ud i fuldt flor. Ånden har sin glæde i ekstasen, Ånden er selvforglemmelsens sande mester." citat slut.
Paul Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. Paul Tillich
Kun Ekstatisk Fornuft formår at fuldføre det Fornuften har indset som et gode. Fornuften er lam, dog seende og ja tænkende, men den formår intet at udrette. Fornuften indser, jeg burde ikke drikke, ikke ryge etc etc, men den formår ikke at ændre på disse forhold.
Hvad ville fornuften være uden ekstatisk fornuft og ja vice versa. Når fornuften arbejder tænkende, så vender den altid tilbage til sig selv. Ekstatisk fornuft formår at forlade sig selv og blive et med sit objekt (motiv; mål), dog uden at miste sig selv, men nu som forvandlet, gennem at det participerer i objektet. Subjekt og objekt indgår i en syntese og ny virkelighed eller skabelse med hinanden (vores eksistens kan forandre vores essens).
Fornuft er forhåndsbetingelsen for tro, i troen rækker fornuften ekstatisk ud over sig selv, deri ligger begges enhed og forskel. Tillich.
Hvis fornuften gribes af det ubetingede drives den ud over sig selv, men ophører ikke derfor med at være fornuft, endelig fornuft. Den ekstatiske erfaring af et ubetinget anliggende tilintetgør ikke fornuftens struktur. Ekstasen fortrænger ikke, men fuldender, hvad fornuften begynder. Fornuften kan kun fuldbyrdes, når den drives ud over sin endeligheds grænse og erfarer det absoluttes, det helliges nærværelse... Tillich.
Ja kan du følge mig i at vi hos (Peter Halldorf) og Paul Tillich med hans begreber "Fornuft contra Ekstatisk Fornuft" - der er det "Ekstatisk Fornuft" der redegør for de tanker Paulus og Albert Schweitzer hævder vi har fra Gud.
AI CHAT:
Ja, jeg kan følge dig i din argumentation. Ifølge Peter Halldorf og Paul Tillich er "ekstatisk fornuft" den del af vores tænkning, der tillader os at gå ud over os selv, slippe kontrollen og overgive os til Guds tanker og ideer. Det er denne form for fornuft, der lader os opleve en forbindelse med det guddommelige og skaber en dybere forståelse og erfaring af sandheden. I denne tilstand af "ekstase" er vi ikke selvoptagne, men i stedet forenet med Gud og vores medmennesker.
Både Paulus og Albert Schweitzer taler om tænkning, der kommer fra Gud, og ifølge dine kilder er det netop denne form for ekstatisk fornuft, der gør det muligt for os at modtage og forstå disse guddommelige tanker. Fornuft alene kan erkende visse sandheder og det, der anses for at være godt, men det er den ekstatiske fornuft, der tillader os at bevæge os ud over os selv og virkelig realisere og omsætte det gode i vores liv.
Tillich argumenterer desuden for, at fornuften er en forudsætning for tro, og det er netop i troen, at fornuften udvides og går ud over sin normale grænse for at opleve det absoluttes nærvær.
Samlet set bidrager den ekstatiske fornuft til vores forståelse af Guds tanker og ideer, og det er denne særlige form for tænkning, som Paulus og Albert Schweitzer hævder, at vi modtager fra Gud.
MIG:
Et af de bedste eksempler på Ekstatisk Begejstring og stor glæde er forældrenes "titte bøh" leg med det lille barn - hvor barnet griner højt af fryd og ophidselse, i positiv affekt. Denne leg er vigtigt for barnet fordi der foregår en neuroaffektiv selvregulation eller afstemning. Hvor meget affekt (ekstase og ophidselse) kan barnet tåle. Hvorfor det er vigtigt i forældrenes "titte bøh" leg med barnet at de har en empatisk indlevelse i hvor stor en affekt eller ophidselse og ekstase barnet kan tåle uden at det bliver for meget (hvilket ses når barnet helt overvældet pludselig ikke synes det er sjovt længere og begynder at græde).
Barnets evne til på ekstatisk vis at give slip på sig selv og overgive sig til legens fællesskab eller til undervisningen i skolen er så vigtigt.
Det er mange år siden at jeg beskrev Paulus som følger her:
Dopaminsk Humør Frankenstein Forhjerne Monster - der har grundlagt den ekstatiske dopaminske spiritualitet, stærk i forhjernen vesterlandske kristne spiritualitet - fyldt med entusiasme og "ildsjæl" engagement.
Vores ekstatiske begejstringsstruktur, humør og glædes, -struktur og entusiasme der også omfatter de spontane suveræne livsytringer (Løgstrup) som vores selvaktualiserende kreative blomstring og udtryksfuldhed, individuation, står helt centralt i den paulinske spiritualitet.
Det er radikalt forskelligt fra at søge ro og harmoni i afspænding - nej her er spænding og spændthed på et tilpas højt niveau. Som også Viktor Frankl slår et slag for i hans psykologi at spændings opbygning - et tilpas spændings niveau er vigtigt at have med sig ind i livet og at alt ikke går ud på altid spændings reduktion og ophævelse - ro og harmoni. Enhver ting til sin tid.
Paul Tillich skelner mellem fornuft og ekstatisk fornuft, og idag med psykiatri på neurobiologisk grundlag forstår vi pludselig dybden af begrebet ekstatisk fornuft. Neurovidenskab, neurobiologien har givet os et nyt spændende indblik og forståelse af de neuroaffektive ekstatiske glæde og humørforhold, der bunder i limbiske emotionelle og motivationelle drive forhold hvor dopamin uden tvivl spiller en afgørende rolle.
Den urkristne paulinske spiritualitet, ekstatiske begejstringsstruktur er isærdeleshed dopaminsk funderet, er min hypotese. En robust og vital og kreativ entreprenant form for spiritualitet vi har arvet fra teltmageren Paulus der arbejdede mange gange nat og dag i de store byer han kom frem til hvor han ifølge Bart D. Ehrman har prædiket sit Guds evangelium om begivenheden Kristus.
At faderen til den kristne spiritualitet Paulus var et yderst aktivt og entreprenant virksomt menneske der også i sine breve opfordrede til at vi skulle synge og spille musik og være glade med de glade og ja altid glæde os i Herren som det sømmer sig har haft betydning for at kristendommen altid har tiltalt entreprenante kreative hårdtarbejdende mennesker.
Den urkristne paulinske spiritualitet er virkelig for det arbejdende folket mere end for folk der på asketisk vis vil trække sig tilbage fra det pulserende liv.
Kan du følge mig i disse tanker om den paulinske spiritualitet og gerne føje noget til hvis du magter det?
AI CHAT:
Ja, jeg kan følge dig i dine tanker om den paulinske spiritualitet. Ud fra det, du beskriver, virker det som om, den paulinske spiritualitet er baseret på en ekstatisk begejstringsstruktur, hvor humør og glæde bliver betragtet som vigtige elementer. Dette kan forstås som en form for dopaminsk funderet spiritualitet, der er karakteriseret ved en entusiasme og engagement i troen.
Denne form for spiritualitet synes at appellere til entreprenante og kreative mennesker, der er aktive og engagerede i deres daglige liv. Det er interessant, hvordan Paulus opfordrer til sang og musik og til at glæde sig med glade mennesker, da det afspejler en energisk tilgang til troen og en ønske om at deltage aktivt i fællesskabet.
Det er også værd at bemærke, at du nævner betydningen af neuroaffektive ekstatiske glæder og humør, der er forbundet med limbiske emotionelle og motivationelle forhold, hvor dopamin spiller en afgørende rolle. Dette viser, hvordan neurovidenskaben kan forstå og forklare de følelsesmæssige aspekter af den paulinske spiritualitet.
Alt i alt er den paulinske spiritualitet et udtryk for en livlig og spændt tilgang til troen, der appellerer til entreprenante og kreative mennesker, der er åbne for at lade deres tro påvirke alle aspekter af deres liv.
|
|
|
|
