Men hvad er vi mennesker så – i denne fantastiske og ufattelige verden? Her er det mit indtryk, at vi har haft nærsynsbrillerne på, og at vi ikke har evnet at se længere end til at tro, at vi mennesker er verdens centrum. Det tror jeg ikke vi er. Det er i relativt kort tid, at vi mennesker, Homo sapiens har eksisteret – vistnok oprindeligt et sted i Afrika, men siden – som invasiv art – overalt på kloden, hvor der er mulighed for at overleve.
Vi er også en meget opfindsom art – lige fra flager af flintesten til at skære med, til bue og pil, bomber, raketter, beherskelse af ild, motorer med fossile brændstoffer, atomkraft, agerbrug osv. osv. frem til industrialderen, der skader atmosfæren i stadigt stigende grad og skaber et klima, vi meget muligt ikke kan overleve i.
Og desværre: Vore evner til at søge og til at opnå harmoni med den natur, vi er en del af, dem kniber det med. Måske magter vi ikke at nå en livsstil i harmoni med vore omgivelser, og da vil følgerne meget vel kunne være, at vi uddør. Det er jo så nu, det skal vise sig, om Homo sapiens evner at tilpasse sig – evner at se udover sig selv – evner at se intetheden i øjnene.
Vi har udviklet mange religioner, men de synes alene at fokusere på mennesker som verdens centrum og handler ikke om harmoni med den øvrige natur (Her er jeg dog i tvivl om daoismen).
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
I bøger er alting muligt, men i virkeligheden vandrer ingen på vandet, eller helbreder dem uden ben osv. Det vil jeg gerne lige slå fast. Er verden en vidunderlig hændelse? Det kan nok diskuteres Hvorfor skal vi se intetheden i øjnene? Findes der intet Dejligt at du kaster dig ud i det at filosofere Skal vi sætte børn i verden? Har vi et valg? Kan vi leve med konsekvenserne? Hvornår bliver vi voksne og ansvarlige...
Jeg sluttede mit første indlæg i denne tråd med ordene:
Citat:
Og desværre: Vore evner til at søge og til at opnå harmoni med den natur, vi er en del af, dem kniber det med. Måske magter vi ikke at nå en livsstil i harmoni med vore omgivelser, og da vil følgerne meget vel kunne være, at vi uddør. Det er jo så nu, det skal vise sig, om Homo sapiens evner at tilpasse sig – evner at se udover sig selv – evner at se intetheden i øjnene.
Vi har udviklet mange religioner, men de synes alene at fokusere på mennesker som verdens centrum og handler ikke om harmoni med den øvrige natur (Her er jeg dog i tvivl om daoismen).
Det er jo det almindelige for alle arter levende væsener at øge deres antal til det maksimale, der er føde til, og da vi mennesker udviklede agerbruget, var der pludselig føde til ca. dobbelt så mange mennesker - og vi blev ca. dobbelt så mange. Men vi ser jo også at i-landene får færre børn end u-landene - måske fordi folk i i-landene langt lettere kan bestemme, hvor mange børn de vil have. Til gengæld er vi mennesker i i-landene stærkt fokuseret på at bruge så mange penge som muligt - Mammon er vores Gud - grådighed og materialisme.
Det er så her, det bliver spændende, om vi kan finde en lykkeligere harmonisk tilværelse. Vi er fokuserede på at pleje vores krop, men en tilsvarende pleje af vores sind ignoreres generelt. Så hvordan finder vi en lykkeligere tilværelse med et velplejet sind? Er det fra det væld af meditationsformer, som findes, at der kunne udvikles en slags folkelig sindspleje, der kunne gøre de fleste af os bedre tilpas og sundere i sindet. DRTV sender jo Gudstjenester. Kunne det mon være en vej, om de også forsøgte sig med at sendte "Mennesketjenester"? Er der andre veje til at pleje sindet i os almindelige mennesker? Bliver vi ikke bedre til det, hænger vi jo fast i "dødsruten": Økonomisk vækst
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, indsigt, medfølelse, omsorg, kærlighed
Svar
Citer
Hvorfor skal vi se intetheden i øjnene? Findes der intet 
Dejligt at du kaster dig ud i det at filosofere 
Skal vi sætte børn i verden? Har vi et valg? Kan vi leve med konsekvenserne? Hvornår bliver vi voksne og ansvarlige...
