Hej allesammen
det har været en kamp her i det nordjyske januar 2014 i sneen at gennemføre mine minimum 120 km løb om ugen. 2 uger med megen sne krævede sin mand, Hansimand, og det var ved at ta livet af mig.
Hvis jeg ganger watt med tiden, så svarer mine 2 ugers løb i sne her i januar månede til 200 km løb pr uge uden sneføre. Det er meget hårdt, fysisk strabadserende at løbe i 30 -40 cm sne på en så kuperet, bakket, rute som jeg har valgt at løbe på, det minder om at løbe i vesterhavsklitterne, hvis der er nogen af jer der har prøvet dette. Derfor er intensiteten så høj, som den tid jeg bruger for at gennemføre mine 120 km om ugen også bliver øget betragteligt, ja det nærmer sig 3 timers løb pr dag med høj høj intensitet.
Har løbet hver eneste dag siden 30 december 2011 (her og nu 773 dage i træk), og jeg har et minimum på 120 km pr uge (så der er uger hvor jeg er oppe på 150 - 175 km (7 x 25 km = 175 km)).
Dog lige de 5 uger jeg er på ferie, har jeg godkendt at 100 km løb om ugen er okay (for det er sin sag at skulle løbe langt efter en hel dags vandring i de østrigske alper eller norske fjelde).