|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
822
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#33948 - 16/12/2021 20:21
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Og egentlig synes jeg også, at det er Arnes og mit omdrejningspunkt: Den Uselviske Kærlighed.
Jo, det kan - og vil - jeg ikke benægte, men siden vi sidst kommunikerede, er der nok for mig sket lidt angående vejen frem til denne - for mig - altomfattende og omsorgsfulde kærlighed.
Når jeg læser dit citat fra Aldous Huxley:
Den evige filosofi drejer sig først og fremmest om den ene, guddommelige Virkelighed bag tingenes, livenes og sjælenes mangfoldige verden. Men denne ene Virkeligheds natur er sådan, at den kun kan fattes direkte og umiddelbart af dem, der har valgt at opfylde visse betingelser: at lade sig opfylde af kærlighed, at være rene af hjertet og fattige i ånden.
Det er nogle hårde krav, som jeg ikke ville vide, hvordan jeg kunne opfylde.
Jeg husker ikke, om vi før har været inde på det, men for mig er udgangspunktet "væren" som modsætningen til "ikke-væren" for ikke lige ud at sige "det absolutte intet", der gi'r mig et sug i maven og gør mig svimmel, men som også får mig til at opleve det værendes vidunderlige mirakel.
Så behøver jeg ikke at tvinge mig selv til at være "fattig i ånden", "ren af hjertet" og "opfyldt af kærlighed", for så kommer det helt af sig selv, synes jeg.
"Fattig i ånden" får mig til at tænke på de mange religioner, der vil forklare "det værende" og dets mirakuløse vidunderlighed ved noget menneskelignende, som de kalder Gud - og som endda er af hankøn.
Dét synes jeg er alt, alt for småt til at forklare den vidundeligt mirakuløse væren, og jeg tror slet ikke, det er noget, vi mennesker skal snage i.
"Ren af hjertet" får mig til at tænke på, at det efter min mening er storhedsvanvid at tro, at verden er til for os, i stedet for at vi mennesker blot er en del af den nuværende verden, som vi skal indpasse os harmonisk i - ikke plyndre klodens ressourcer, ikke svine den til - og ikke være alt, alt for mange - med klimakrise og pandemier til følge.
Finder vi frem til at erkende, at vi ikke skal snage i, hvad jeg - alt for frækt, men i mangel på et passende ydmygt udtryk - drister mig til at kalde "det guddommelige", og fornemmer vi det vidunderligt mirakuløse værende, og indser vi ydmygt vores plads i det værende, så tror jeg, den ægte, omsorgsfulde og altomfattende kærlighed kommer helt af sig selv 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#33958 - 18/12/2021 11:01
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne Min replik:
Jo, det kan - og vil - jeg ikke benægte, men siden vi sidst kommunikerede, er der nok for mig sket lidt angående vejen frem til denne - for mig - altomfattende og omsorgsfulde kærlighed. Når jeg læser dine sysnpunkter, så får jeg det indtryk, at vi har en meget forskellig opfattelse af religion. Det vil nok vise sig i mit svar til dig. Jeg husker ikke, om vi før har været inde på det, men for mig er udgangspunktet "væren" som modsætningen til "ikke-væren" for ikke lige ud at sige "det absolutte intet", der gi'r mig et sug i maven og gør mig svimmel, men som også får mig til at opleve det værendes vidunderlige mirakel.
Så behøver jeg ikke at tvinge mig selv til at være "fattig i ånden", "ren af hjertet" og "opfyldt af kærlighed", for så kommer det helt af sig selv, synes jeg. Interessant! Der er også andre veje, uden at man skal "tvinge sig selv" til at elske. Det levede liv, det daglige liv, med bøn og opmærksomhed på sine medmennesker og andre væsener. "Fattig i ånden" får mig til at tænke på de mange religioner, der vil forklare "det værende" og dets mirakuløse vidunderlighed ved noget menneskelignende, som de kalder Gud - og som endda er af hankøn. Det er ikke den opfattelse jeg får, når jeg læser om de mange religioner. Nogle religioner lægger eksplicit vægt på, at Gud ikke er noget køn, og at Gud ikke er noget menneskelignende, end ikke et væsen, men snarere Al Værens Grund og Virkelighed. Der er også hyppigt en erkendelse af, at det kan være svært at "nærme sig" det Guddommelige uden at sproget får et poetisk præg. Dét synes jeg er alt, alt for småt til at forklare den vidundeligt mirakuløse væren, og jeg tror slet ikke, det er noget, vi mennesker skal snage i. Nu ved jeg ikke, hvor meget du læser om religioner, og hvor meget du fordyber dig i de religiøse skrifter. Men jeg får bestemt ikke indtrykket af "noget småt", ej heller at der foregår en "snagen". Der er ofte en erkendelse af, at mennesket ikke kan putte "Gud på formel", men dog kan opleve det Gudommelige. "Ren af hjertet" får mig til at tænke på, at det efter min mening er storhedsvanvid at tro, at verden er til for os, i stedet for at vi mennesker blot er en del af den nuværende verden, som vi skal indpasse os harmonisk i - ikke plyndre klodens ressourcer, ikke svine den til - og ikke være alt, alt for mange - med klimakrise og pandemier til følge. Er det det, du læser, når du studerer religion? - At verden er til for os? Det er ikke det, jeg læser. Tværtimod læser jeg, at vi er til for verden. At vi har det Kald at Tjene. Finder vi frem til at erkende, at vi ikke skal snage i, hvad jeg - alt for frækt, men i mangel på et passende ydmygt udtryk - drister mig til at kalde "det guddommelige", og fornemmer vi det vidunderligt mirakuløse værende, og indser vi ydmygt vores plads i det værende, så tror jeg, den ægte, omsorgsfulde og altomfattende kærlighed kommer helt af sig selv Jeg tror også på ydmyghed. Men frem for at rette opmærksomheden mod væren vs. ikke-væren, så tror jeg mere på at rette opmærksomheden direkte mod vores medskabninger med ønsket om, at vi må fatte kærlighed. Kh Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33970 - 18/12/2021 16:44
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7551
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Jeg er ikke sikker på, at jeg magter at give dig et ordentligt svar lige nu, men jeg forsøger
Allerførst: Religion - er, at man "binder" sig til "et samfunds eller en kulturs organiserede tilbedelse af en gud, guder eller overmenneskelige kræfter og den livsopfattelse og de ritualer der knytter sig hertil".
Jeg har ikke fundet nogen religion, som jeg med overbevisning kan binde mig til, men jeg har fundet mange kvaliteter, såsom kristendommens kærlighed, islams ydmyghed, og buddhismens selvindsigt.
Dét, jeg ikke kan forlige mig med er imidlertid den ophøjede placering, religionerne giver os mennesker i den værende verden.
Heller ikke kan jeg forlige mig med de dogmer, som religionerne hæfter på "de overmenneskelige kræfter".
For mig er vi mennesker blot én af de mange arter af levende væsener.
Det særlige ved os er, at vi har evner til at få magt over naturen - som vi jo egentlig bare selv er en del af - men ikke indsigt til at styre disse evner, hvorfor vi er godt i gang med at ødelægge vore egne livsbetingelser - samtidig med at vi smadrer andet liv og andet værende omkring os.
Og hvad "de overmenneskelige kræfter" angår, er det mit indtryk, at vi mennesker slet, slet ikke magter at "se så højt".
Egntlig ville det vel også være underligt, om netop vi mennesker skulle have sådanne evner - vi mennesker der med vores teknologi plyndrer og sviner, så utallige arter uddør og klodens is smelter, mens vi bliver alt for mange, hvorved vi frister andre organismer såsom Corona-virus til at angribe og dræbe os.
Nej, for mig bygger religionerne på et falsk forskønnet billede af de bedste af os mennesker samt en håbløs overvurdering af vi menneskers evner til at opfatte "de overmenneskelige kræfter", som vi er frække nok til at kalde "det guddommelige", ja endda "Gud" - ofte endda med diverse tilknyttede karakteristika.
Det er alt dette, der får mig til at opgive spekulationer og tanker m.m. om de overmenneskelige kræfter for i stedet at fokusere på miraklet: egen væren i den værende verden - et mirakel, der kan føde empati, omsorg og kærlighed til alt værende - og så er der jo mer end rigeligt at gå i gang med - forudsat at man ikke er begravet i egne problemer 
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, mådehold, empati, harmoni, kærlighed
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33972 - 18/12/2021 16:57
Re: Åndelig Føde
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Arne Jeg har ikke fundet nogen religion, som jeg med overbevisning kan binde mig til, men jeg har fundet mange kvaliteter, såsom kristendommens kærlighed, islams ydmyghed, og buddhismens selvindsigt. Jeg har det nok på samme måde. Det er essensen i de forskellige religioner, som betager mig. Etikken og en verdensanskuelse som er åbent for det guddommelige og det spirituelle. Kærlighed. Ydmyghed. Selvindsigt. Enig. Men jeg tænker også på de forskellige praksisser som bøn og meditation og velgørenhed. Dét, jeg ikke kan forlige mig med er imidlertid den ophøjede placering, religionerne giver os mennesker i den værende verden. "Den ophøjede placering" som jeg finder i religionerne er ikke at kunne "svine verden til" og bruge den, som det passer en. Det er snarere et Kald til at tjene. Så hvis jeg i stedet for "ophøjede placering" må bruge ordene "særlige rolle" (som vi mennesker har fået), så finder jeg det faktisk ret tiltalende: At vi har det Kald at Tjene hinanden, alle væsner, ja hele skabelsen. Det særlige ved os er, at vi har evner til at få magt over naturen - som vi jo egentlig bare selv er en del af - men ikke indsigt til at styre disse evner, hvorfor vi er godt i gang med at ødelægge vore egne livsbetingelser - samtidig med at vi smadrer andet liv og andet værende omkring os. Vores magt over naturen er næppe komplet og - som du siger - næppe styret af visdom. Men netop dette er "den faldne verden" og "det faldne menneske", som er et tema i den kristne tænkning. Mennesket har grebet ud efter autonomien til at ville "styre verden på egen hånd". Og se bare hvad det fører til ... Vi har "misset vort kald". Det er alt dette, der får mig til at opgive spekulationer og tanker m.m. om de overmenneskelige kræfter for i stedet at fokusere på miraklet: egen væren i den værende verden - et mirakel, der kan føde empati, omsorg og kærlighed til alt værende - og så er der jo mer end rigeligt at gå i gang med - forudsat at man ikke er begravet i egne problemer Den tilgang respekterer jeg, såfremt den virkelig fører dig til Den Uselviske Kærlighed. Jeg ser som sagt en anden vej: Det levede liv, det daglige liv, med bøn og kærlighed mod alle levende væsner. Kh Thomas
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#33984 - 19/12/2021 11:12
Re: Åndelig Føde
[Re: Anonym]
|
|
|
I min dialog med Arne er jeg kommet til at tænke på denne bøn, som tillægges Frans af Assisi.
Herre,
gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.
Mester,
lad mig ikke så meget søge at blive trøstet
som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået
som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket
som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv,
man finder sig selv.
Det er ved at tilgive,
man finder tilgivelse.
Det er ved at dø,
man opstår til evigt liv.
Amen
- Frans af Assisi
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
