Hej RM..

Ja, det er godt med milepæle i sindet til orientering i landskabet. Der findes virkelig forfattere hvis fortællinger man vil bære med sig livet igennem, hvilket gør det interessant at undersøge disses historie, og pludselig befinder man sig mellem opdagelsesrejsende, gamle filosoffer og sprudlende historiske personligheder. Günter Grass inviterede bl.a. Bernard Shaw til en af sine bemærkelsesværdige middage, hvor ’fortællingens fyrtårn’ dér angiveligt skal ha’ indviet ham i sine allerdybeste hemmeligheder – Günter Grass’ søster udbrød altid, når han til hendes nysgerrighed udpenslede hvad der så fortaltes under disse middage, ”arh, det er jo bare noget du finder på!…”.

Jeg selv havde fx gerne inviteret en Herman Melville til middag – læser pt. Typee – men da det meste af verden nu betragter ham med den nysgerrighed han tidligere ville ha’ værdsat, ville han alligevel ikke have haft tid. Men jeg tør vædde en halv gris på, at han er en af dem der med interesse har tittet fra reolen ned på arbejdsbordet med det skæve tårn, hvorfra Inger Christensen overskuede universale alfabeter o.a. du igen vandrer i. Du har dér fået et helt verdenskort, søkort eller en kortlægning til indvandring, så det er da forståeligt du kridter skoene og soler dig i hendes blikfang…;)

Bedste hilsner & god weekend..
Simon

Hej Simon

Ja, hun (IC) er selve grobunden for forvandling og langt mere. Manden hendes kunne også se noget, der kunne blive til noget og meget mer':

Musikken

Trekantet faldt lyset
fjerntfra steg musikken
skæbnerne krydsede hinanden
og fløj langsomt bort

en langsom måne en håndbevægelse
en verden

intim som kys og talende rygge

kunne den blot standse -
dit ovale ansigt var blegt
i den flygtende tid

dunkle er dine øjne
et fantasifyldt vinglas
natten skinner bag dine tårer
blå og gylden

kan du nogensinde forstå
dit slanke legeme
engang har du danset uden at vide det
ved forrygende bål.

i et tempo der slog
blod i bølgende rytmer
sanseløs sang fra et hjerte
som lo og som græd i blinde

dér kommer musikken fra
dér er skoven sort
og bølgerne dønner langsomt
og standser i skinnende stilhed

Jens August Schade

https://www.youtube.com/watch?v=wsl-KHGe4Kk

En varm hilsen i ord og musik
RoseMarie

Hej Simon

Det er ikke kun IC, jeg i øjeblikket følger og ledes af. Benny Andersen kigger jeg også i øjnene, nu hvor han for kort tid siden ønskede at afholde sin sidste offentlige koncert.

Som dvale er moder til al dynamik
som lytten er livsvigtig for musik,
er drømmen din livsbanes ledetråd.
Hver drøm danner grobund for vågen dåd.

Dit opladte sind, din opmærksomhed
gror frem af underbevidsthedens bed.
At drømme er aldrig virkelighedsflugt,
men tværtimod saften der fylder din frugt.

Og ganske vist er du den eneste ene
tilskuer til dit drømmespilsscene,
men samtidig medspiller og sufflør,
din egen dramatiker og instruktør.

Uden din undren, din drøm, din vision
var livet tomt for kommunikation.
Uden talent for at falde i staver
var du en gavesæk uden gaver.

PS: Snart er det solhverv, julen er nær
og drøm og dag får hinanden kær.
Vi danser om træet med julestjernen
til hjerterne løber om hjerner med hjernen!

***

GRÆSSET STÅR HØJT

Et eller andet er ikke som det plejer at være
uden at tage bogstaver på går jeg ud
solen er på vej gennem brevsprækken
græsset står allerede højt på himlen
en smuk lille gravsten standser op et øjeblik
pudser sine briller før den flyver videre
naboens solskoldede ben stikker op
af skraldebøtten som sædvanlig
han er fanatisk med genbrug
ude på vejen sidder min elskede
med det døde barn i armene
nynnende en vuggesang
og skønt jeg står i vand til livet
bliver jeg voldsomt tørstig og begynder
at græde ganske meget
først da vandet når mig op til halsen
føler jeg mig rolig
alt er jo som det plejer
hvorfor være så tørstig
men jeg kaster inden jeg går ind igen
endnu et blik mod himlen
hvor græsset nu står meget højere
jeg burde se at få slået det snart
og dog
hvis det skal blive ved på denne måde
så lad det bare vokse og vokse og vokse!


Mange hilsner og god søndag til dig
RoseMarie

Hej i solen RM..

Eller under parasollen, sku' man vel sige, men hvor dejligt med et frisk pust fra vinden mens moder sol tar sig en middagslur.

Jeg var ikke klar over at Benny Andersen nu har trukket sig tilbage, sådan en ung mand, hvad er nu det for noget pjat? Det er jo også et fandens mas, den slags, sådan at styrte land og rige rundt med Svante, og for at det så ikke skal være løgn, sniger skattefar sig gratis ind og kræver sit. Ak ja. Så det var da en trist men fuldt forståelig nyhed.

Næh, jeg er udmærket klar over Inger Christensen ikke hænger på væggen, hvad hun bestemt heller ikke ville ha' brudt sig om, hun var skam et menneske med en vis bakkekontakt. Jeg har ind imellem luret lidt på nutidens yngre poeter, men min uvidenhed på området er som en mur. Det er da også ældre og mere bekendte poeter der hovedsagelig har listet sig ind i Mellemrummet, lidt som jeg har det med musik, jeg er nærmest blank som en nyfødt, når det gælder mere moderne musik, og får en ubehagelig rislen nedad ryggen ved tanken om, at jeg en dag sidder og dirigerer Wagner i en lænestol på et plejehjem, omgivet af robotter der danser breakdance. Sikke tankeudsigter, fyd i grisen!

Nå, men tak for fine strofer og god aftning ;)

mvh
Simon

P.s.:

Lidt fra drømmehulens indervæg, hvor sikkert også Dylan Thomas og Seamus Heaney m.f. spinder som kattetunger:

At the middle of life

The earth hangs down
to the lake, full of yellow
pears and wild roses.
Lovely swans, drunk with
kisses you dip your heads
into the holy, sobering waters.
But when winter comes,
where will I find
the flowers, the sunshine,
the shadows of the earth?
The walls stand
speechless and cold,
the weathervanes
rattle in the wind.

- Friedrich Hölderlin

mvh
Simon

Ups! Sku' du savne lidt til natbordet, var Rejsen til morgenlandet af Herman Hesse måske noget - digtenes oversættelse tog Th. Bjørnvig sig af.