1
registreret
(1 usynlig),
74
gæster og
230
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23342 - 16/06/2017 17:43
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon
At slentre på en junidag i godt selskab med Henrik, Villy og Danny er ikke dårligt ... faktisk helt godt i grunden :))
Lidt mere fra et par timers fælles fodslaw med Nordbrandt i "Forsvar for vinden under døren"
Forår i et landligt køkken
Priset være vinden under døren! Den, som skænker det ubevægelige støv sine skinnende vinger og forårslyset i de kummerligt overvintrede ting så mægtigt et fængsel at bryde ud af. – Søster til enhjørning og natskygge rastløse isblomst uden rude! Den, som ridende på en knækket kost kaster violette skygger hen over køkkengulvet hvor skoene hober sig op i søle og den nat, hvor landskabet sættes under vand slukker flammen i messingstagen så vi ser mørkets farve. Giv os i dag vor daglige træk! Så knoglerne ikke smelter inden i os men suger af jorden, slipper kirsebærblomsterne …
***
Stilhed
Også stilheden har sine navne på steder og personer som navnene har deres stilhed og det, som fortsætter er det, som er blevet afbrudt. Den, der måske er kommet forbi og har set petroleumslampen stå og blafre i hallen for åben dør har blot set en blafrende lampe. I et af husene. En eller anden. Insekter slår op i violette skyer. Mennesker falder hver for sig. Og hvis en klippe kan være helt sikker er det, fordi den mangler ører.
***
Jeg tror på stedet
Jeg tror på stedet, som ikke er: Sollyset der rammer et blomstrende frugttræ på en mørk slette et diset bjerg, forankret af våde telegraftråde og skinnerne, som pludselig får noget at passere – stedet der bliver til et øjeblik for i næste øjeblik atter at blive til et sted.
***
En ørn i meditation over Ürgüp
Her er det ikke nok at være her før det ikke længere er her. Andetsteds er det præcis det samme men giver sig først til kende der på en ny måde: Tidligere kaldet længsel består denne følelse af de ting deres navne sætter i forhold til hinanden uden at forklare. Vind og vejr veksler, prisgivet årstiden, her såvel som der. Rummet, som liv og død kræver hvert øjeblik, er det samme lukkede overalt. Kun indfaldsvinklerne er forskellige og former personen i faldet. Det vigtigste er kunsten at falde.
***
Granatæbletræer
Om dagen farven, om natten lyden … Når granatæbletræerne kommer med frugter trodsige som drægtige løvinder trykker selv de røde tomater sig tyrkisgrønne mod jorden rotterne flygter med en lyd af bambussumpe blæst bøjede og violette kat og mus søger tilflugt i hinandens pels og de femtenårs piger vågner med et sæt når en enkes papegøje eller en sko under muren får dem til at forstå, at de er blevet set.
***
Vejsving
En vej af hvide tjørneblomster destillerer sit sving, hvor byen begynder i kys på kys mens vinduet atter åbnes ud mod dalen for at fange det sidste solskin. Tynd røg stiger op fra den disede bund og stenene, vi sparker til ruller nedad for at samle mos på oversvømmede huses dørtrin i et rødligt skær af blafrende olielamper. Jeg bevæger mig uforudsigeligt som en sti, der med øret til floden føler sig frem gennem tæt underskov. Og min krop er et bur af lys, hvis tremmer falder ud en efter en med en glæde, som giver mig vinger.
Hilsner med junivinden RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23347 - 17/06/2017 00:24
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej Madam Juni..;)
Sikke et fortryllende sommernavn, helt romersk og ovenikøbet med udsigter, idet det jo bærer fremtiden i sig, kalender- og vejrdage, slet ikke ringe - men har du ikke også altid haft et sigte? Tak for fine melodiers strejf af sødme. Her har træers små konger og dronninger lige afholdt deres aftensang, som gør én lidt nattergal - nattens vind fløjter allerede og aftningen er forlængst overstået og sommergæster ligger på puder af drømme. Det samme vil jeg, og kvitterer her med lidt mer fra VS’ dagbog Forløb & digtsamlingen Vejrdage:
Tordenen nærmer sig en aften om sommeren, tordenen nærmer sig ofte om aftenen om sommeren, tordenen nærmer sig, og verden lyder stærkere end fordum.
Bange falder stilheden som dråber til jorden, skyer klumper sig sammen i angst for at skilles.
Tordenens regn, mørkets flammende opklaring, næring for øjne og øren som savned at høre og se.
Hvilende regn og jordens duftende åndedrag, opklaringens, gensynets lysende ro. Tordenen fjerner sig, det tordner i det fjerne, tordner endnu …
Villy Sørensen, Forløb, Juli 1956.
* Nattergalens svanesang
Uformodet brød nattergalen sin tavshed, ti dage efter St. Hans. Det var ikke dens hele og fulde sang, ikke hele forløbet, ikke alle løbene, men dog nattergalen endnu en gang. Det gjorde godt og gjorde ondt og gjorde vemodig.
Det vemodige lå ikke i nattergalens sang, der er munter, triumferende, virtuos, men i at den sang igen – eller endnu. Det mindede om at noget stadig er muligt eller ikke er muligt mere. Det mindede om at alt har sin tid, at alt hører op og måske begynder igen.
*
Jeg stødte for en tid siden på ét af VS tidligere digte, og kom til at tænke på tidens godhedsprædikanter, ikke særligt på én, men på tendensen og dens lange forhistorie, som en trope i overtroens tjeneste: Sadisme
Den enes nød kan gøre den anden helt blød.
Man kan få så ondt af dem der lider ondt at det gør én godt at man føler sig god.
Man kan gøre andre ondt for at få ondt af dem for at føle for dem for at føle for at blive blødt op.
Megen ondskab er ulykkelig kærlighed til det gode
*
Et andet smukt digt som bærer lange skygger, lyder:
Vold og afmagt
Verden regeres med vold og magt. Et styre der bygger på vold og magt kan ikke bestå. Kan verden ikke bestå?
De velmenende kommer altid til kort, når sjældent til magtens top eller blot til dens bjergside. De der kommer op med vold kommer også ned.
De der regerer med vold og mord har aldrig fred. Hvor der ikke er dødsstilhed mellem deres undersåtter, aner de en trussel der må straffes med døden.
Med vold og magt kan de udrydde en halv nation eller en hel, teknikkens fremskridt taget i betragtning. Få den til at leve og trives kan de ikke.
Tyranners dage er altid talte: de vil fælles af andre tyranner. Kun samfund, der bygger på det, der kaldes utopisk, naivt og urealistisk, har en fremtid.
- Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.
mvh & gode drømme…;) Simon
Redigeret af Simon (17/06/2017 00:25)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23349 - 17/06/2017 09:49
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Go'formiddag Simon ... og tak siger hun, hende Madam Juni :)) Det er ikke mange forundt at blive navngivet på næsten romersk manér i juninattens sommervind, og så endda med Villy Sørensen som lygte og fadder. Det navn kan jeg kun med glæde tage på mig, tage til mig, tage ind og tage med mig i det, der skal komme ... næsten som Madam Christensen her beskriver lyset i en sommervind :)) Ser dig an fra sommerfuglevingen, det gør jo kun lidt sommerfuglestøv, så fint som intet skabt af ingen, et svar på fjerne stjerneformers løv.
Det hvirvles op som lys i sommervinden, som glimt af perlemor og is og ild, så alt hvad der er til i sin forsvinden forbliver sig selv og aldrig farer vild,
så det som ildfugl, iris, isblåfugl gør regnbuen til jordens sommerfugl i jordens egen drømmesynske sfære,
et digt som nældens takvinge kan bære. Jeg ser, at støvet løfter sig en smule, de stiger op, planetens sommerfugle. https://www.youtube.com/watch?v=RHXgHDisoFkSommerligst og luftigt Madam Juni
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23362 - 19/06/2017 08:15
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej i det romerske bassin, Madam Juni…;)
Sikke en weekend: huden er nu for lille, skelettet ømt og hovedet værker: det er blevet sommer for nissebørn, koner og mænd, tiden hvor man vågner i fuglesang og kattene hænger ud med skyggerne, og hvor vi kører på cykel med bare fødder efter is. Men hvad jeg egentlig ville sige var vist noget i retning af, at Skyggebiblioteket af Karsten Sand Iversen, absolut tåler en kop kaffe i havestolen, den er vidunderlig!
Tak for Tranströmer og Madam Christensen – dém ka’ jeg ikke stikke, men jeg ka’ være pjat med Tage Danielsson, der ka’ få folk til at le sig smukkere:
Rättvis tanke av primitiv kajakägare
Bilarna borde ha avgasrören inte i aktern, uten i fören. Då blir det ju den som kör som dör.
*
Tro
Min son tror starkt på Snövit och på sagans ädle prins, men bergatroll och stygga häxor tror han inte finns.
Min egen fantasi fungerer likadant som hans. Jeg tror egentligen att Adolf Hitler inte fanns.
*
Riktigt galen tanke
Den tanken måste vare riktig galen att TV sänker sexualmoralen. Det kan väl inte bli så mycket hor hos folk som bare sitter där och glor?
- Tage Danielsson, Samlade dikter 1967-1967.
Solhilsner & god dag Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|