|
1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Simon
At slentre på en junidag i godt selskab med Henrik, Villy og Danny er ikke dårligt ... faktisk helt godt i grunden :))
Lidt mere fra et par timers fælles fodslaw med Nordbrandt i "Forsvar for vinden under døren"
Forår i et landligt køkken
Priset være vinden under døren!
Den, som skænker det ubevægelige støv
sine skinnende vinger
og forårslyset i de kummerligt overvintrede ting
så mægtigt et fængsel at bryde ud af.
– Søster til enhjørning og natskygge
rastløse isblomst uden rude!
Den, som ridende på en knækket kost
kaster violette skygger hen over køkkengulvet
hvor skoene hober sig op i søle
og den nat, hvor landskabet sættes under vand
slukker flammen i messingstagen
så vi ser mørkets farve.
Giv os i dag vor daglige træk!
Så knoglerne ikke smelter inden i os
men suger af jorden, slipper kirsebærblomsterne …
***
Stilhed
Også stilheden har sine navne
på steder og personer
som navnene har deres stilhed
og det, som fortsætter
er det, som er blevet afbrudt.
Den, der måske er kommet forbi
og har set petroleumslampen
stå og blafre i hallen for åben dør
har blot set en blafrende lampe.
I et af husene. En eller anden.
Insekter slår op i violette skyer.
Mennesker falder hver for sig.
Og hvis en klippe kan være helt sikker
er det, fordi den mangler ører.
***
Jeg tror på stedet
Jeg tror på stedet, som ikke er: Sollyset der rammer
et blomstrende frugttræ på en mørk slette
et diset bjerg, forankret af våde telegraftråde
og skinnerne, som pludselig får noget at passere
– stedet der bliver til et øjeblik
for i næste øjeblik atter at blive til et sted.
***
En ørn i meditation over Ürgüp
Her er det ikke nok at være her
før det ikke længere er her.
Andetsteds er det præcis det samme
men giver sig først til kende der
på en ny måde: Tidligere kaldet længsel
består denne følelse af de ting
deres navne sætter i forhold til hinanden
uden at forklare. Vind og vejr
veksler, prisgivet årstiden, her
såvel som der. Rummet, som liv og død
kræver hvert øjeblik, er det samme
lukkede overalt. Kun indfaldsvinklerne
er forskellige og former personen i faldet.
Det vigtigste er kunsten at falde.
***
Granatæbletræer
Om dagen farven, om natten lyden …
Når granatæbletræerne kommer
med frugter trodsige som drægtige løvinder
trykker selv de røde tomater sig
tyrkisgrønne mod jorden
rotterne flygter med en lyd af bambussumpe
blæst bøjede og violette
kat og mus søger tilflugt i hinandens pels
og de femtenårs piger vågner med et sæt
når en enkes papegøje eller en sko under muren
får dem til at forstå, at de er blevet set.
***
Vejsving
En vej af hvide tjørneblomster
destillerer sit sving, hvor byen begynder
i kys på kys
mens vinduet atter åbnes ud mod dalen
for at fange det sidste solskin.
Tynd røg stiger op fra den disede bund
og stenene, vi sparker til
ruller nedad for at samle mos på oversvømmede
huses dørtrin
i et rødligt skær af blafrende olielamper.
Jeg bevæger mig uforudsigeligt
som en sti, der med øret til floden
føler sig frem gennem tæt underskov.
Og min krop er et bur af lys, hvis tremmer
falder ud en efter en
med en glæde, som giver mig vinger.
Hilsner med junivinden
RoseMarie
|
|
|
|
