|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
Hej Madam Juni..;)
Sikke et fortryllende sommernavn, helt romersk og ovenikøbet med udsigter, idet det jo bærer fremtiden i sig, kalender- og vejrdage, slet ikke ringe - men har du ikke også altid haft et sigte?
Tak for fine melodiers strejf af sødme. Her har træers små konger og dronninger lige afholdt deres aftensang, som gør én lidt nattergal - nattens vind fløjter allerede og aftningen er forlængst overstået og sommergæster ligger på puder af drømme. Det samme vil jeg, og kvitterer her med lidt mer fra VS’ dagbog Forløb & digtsamlingen Vejrdage:
Tordenen nærmer sig
en aften om sommeren, tordenen
nærmer sig ofte om aftenen om sommeren, tordenen
nærmer sig, og verden
lyder stærkere end fordum.
Bange falder stilheden
som dråber til jorden,
skyer klumper sig sammen
i angst for at skilles.
Tordenens regn,
mørkets flammende opklaring,
næring for øjne og øren som savned at høre og se.
Hvilende regn og jordens
duftende åndedrag, opklaringens, gensynets
lysende ro.
Tordenen fjerner sig, det tordner i det fjerne, tordner
endnu …
Villy Sørensen, Forløb, Juli 1956.
*
Nattergalens svanesang
Uformodet brød nattergalen sin tavshed,
ti dage efter St. Hans.
Det var ikke dens hele og fulde sang,
ikke hele forløbet, ikke alle løbene,
men dog nattergalen endnu en gang.
Det gjorde godt og gjorde ondt
og gjorde vemodig.
Det vemodige lå ikke i nattergalens sang,
der er munter, triumferende, virtuos,
men i at den sang igen – eller endnu.
Det mindede om at noget stadig er muligt
eller ikke er muligt mere.
Det mindede om at alt har sin tid,
at alt hører op og måske
begynder igen.
*
Jeg stødte for en tid siden på ét af VS tidligere digte, og kom til at tænke på tidens godhedsprædikanter, ikke særligt på én, men på tendensen og dens lange forhistorie, som en trope i overtroens tjeneste:
Sadisme
Den enes nød kan gøre den anden helt blød.
Man kan få så ondt af dem der lider ondt
at det gør én godt
at man føler sig god.
Man kan gøre andre ondt for at få ondt af dem
for at føle for dem
for at føle
for at blive blødt op.
Megen ondskab er ulykkelig kærlighed
til det gode
*
Et andet smukt digt som bærer lange skygger, lyder:
Vold og afmagt
Verden regeres med vold og magt.
Et styre der bygger på vold og magt kan ikke bestå.
Kan verden ikke bestå?
De velmenende kommer altid til kort,
når sjældent til magtens top eller blot til dens bjergside.
De der kommer op med vold kommer også ned.
De der regerer med vold og mord har aldrig fred.
Hvor der ikke er dødsstilhed mellem deres undersåtter,
aner de en trussel der må straffes med døden.
Med vold og magt kan de udrydde en halv nation
eller en hel, teknikkens fremskridt taget i betragtning.
Få den til at leve og trives kan de ikke.
Tyranners dage er altid talte: de vil fælles af andre tyranner.
Kun samfund, der bygger på det, der kaldes utopisk,
naivt og urealistisk,
har en fremtid.
- Villy Sørensen, Vejrdage, 1980.
mvh & gode drømme…;)
Simon
|
|
|
|
